Fjernarbejdere og deres ret til at være offline: regulering af telearbejde i EU

Remote workers and their right to disconnect: regulating telework in the EU

Før coronaviruspandemien var telearbejde ikke et ukendt begreb. Men det var en undtagelse fra den uudtalte regel om, at arbejdet udelukkende skulle udføres i et miljø, der var stillet til rådighed og reguleret af arbejdsgiveren, i et på forhånd fastlagt antal timer, hvorefter medarbejderen for det meste kunne "lukke ned" og fortsætte dagen med privatliv og gøremål.

Udbredelsen af fjernarbejde i 2020 hjalp virksomheder med at holde sig oven vande og medarbejdere med at beholde deres job, mens de navigerede i pandemiens barske farvand. Dette var jo positivt, men telearbejde udvandede også grænserne mellem arbejdstid og fritid, hvor digitale enheder satte medarbejderne i den situation, at de var inden for rækkevidde uden for den kontraktlige arbejdstid. Dette griber ind i deres fritid og kan gå ud over deres fysiske og mentale trivsel.

Undersøgelse af skaderne

Data fra den europæiske telefonundersøgelse af arbejdsvilkårene 2021 viste, at telearbejdere ofte lægger ekstra – og ulønnet – arbejde for dagen, udelukkende fordi de digitale værktøjer gør det ekstremt vanskeligt at trække en grænse mellem arbejde og privatliv.

Ifølge en undersøgelse, som Eurofound foretog blandt medarbejdere og HR-chefer, svarede 45 % af de adspurgte, at deres arbejdsgiver havde en politik for "retten til at være offline", men næsten 80 % sagde, at de regelmæssigt modtog arbejdsrelateret kommunikation uden for arbejdstiden.

Fastlæggelse af politikker for telearbejde

EU blev opmærksom på disse følgevirkninger og gik i gang med at indføre relevant lovgivning. Forskellige EU-direktiver, navnlig arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF), indeholder bestemmelser om telearbejde, f.eks. fastsættelse af grænser for arbejdstiden og regulering af hvileperioder for arbejdstagere.

Desuden begyndte EU's medlemsstater at tage problemstillinger vedrørende telearbejde op på statsligt niveau. EU-OSHA's rapport fra 2021 om regulering af telearbejde i Europa i tiden efter covid-19 skelnede mellem to grupper af lande: dem, der har vedtaget specifik lovgivning om brugen af telearbejde, og dem, der ikke har gjort det (eller taget hånd om telearbejde i forskellige love/sammenhænge).

Siden 2020 er der blevet vedtaget ny lovgivning specifikt om retten til at være offline i Belgien, Kroatien, Grækenland, Irland, Portugal, Slovakiet og Spanien. Det var et direkte resultat af behovet for at forbedre arbejdsmiljøet for alle medarbejdere (fjernarbejdere og medarbejdere på stedet), der bruger digitale værktøjer i deres arbejde, ved at forebygge risikoen for, at de konstant er online.

Implementering af retten til at være offline, på den rette måde

Overordnet set har de politikker for "retten til at være offline", der er implementeret på tværs af medlemsstater og virksomheder, haft en positiv effekt på medarbejdernes sundhed og trivsel, og flere medarbejdere i disse lande beretter om jobtilfredshed end i lande, hvor sådanne politikker ikke findes. Men for at se varige ændringer skal den relevante lovgivning ledsages af tiltag, der gør arbejdstagerne bevidste om de negative virkninger af konstant at være online, og der skal træffes yderligere tiltag på virksomhedsniveau, der er skræddersyet til hvert enkelt arbejdsmiljø.

Læs mere om regulering af telearbejde i et Europa efter covid-19 i EU-OSHA's opdaterede rapport fra 2023.

Relevante links:

Find den rette balance mellem arbejde og fritid

Fjernarbejde: En vejledning for nye medarbejdere

Sådan fremmer du en god balance mellem arbejdsliv og privatliv for medarbejdere efter covid-19

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Europa

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer