
Du er måske glad for dit arbejde eller leder efter en vej ud af din nuværende arbejdssituation. I begge scenarier har du ret til – og bliver undertiden opfordret til – at undersøge, hvad der findes af muligheder. Måske er det af nysgerrighed. Du har været i den samme virksomhed eller i det samme job i lang tid, og du har mistet kontakten med de aktuelle markedstendenser. Eller måske er du drevet af et mere presserende behov for forandring, fordi du føler, at du er gået i stå, er udbrændt eller er umotiveret i dit nuværende job.
Under alle omstændigheder er der ingen grund til at have dårlig samvittighed over at gå til jobsamtale hos en anden virksomhed, mens du allerede har et job. Du skal dog overholde nogle "regler", der vil hjælpe dig med at træffe de rigtige valg, beskytte din nuværende arbejdssituation og også højne din profil over for potentielle arbejdsgivere.
Vær selektiv
Hvis du allerede har et job, har du en betydelig fordel, nemlig valgmuligheder. Når du ikke er nervøs for, om du har penge nok, kan du være mere selektiv med hensyn til, hvilke muligheder du undersøger nærmere. Tag dig tid til at fokusere på de virksomheder og job, som du mener passer bedst til dig, og vid, at du ikke behøver at tage til alle de samtaler, du bliver inviteret til, hvis du beslutter, at muligheden ikke passer med din vision og dine mål.
Vær ærlig om din nuværende beskæftigelsesstatus
Der er ingen grund til at skjule, at du er i arbejde. Det er helt i orden at undersøge andre muligheder, hvis du gør det på den rigtige måde. Du skal dog være forberedt på det uundgåelige spørgsmål: Hvorfor vil du forlade dit nuværende job? Her skal du finde en balance mellem ærlighed og taktfuldhed, hvilket bringer os til næste punkt.
Miskrediter aldrig din nuværende arbejdsgiver eller dit job
Du er måske utilfreds med dit nuværende job af forskellige årsager: Organisationen støtter ikke dine behov; der er alvorlige kommunikationsproblemer mellem dig og din leder og/eller dine kolleger; du føler dig ikke udfordret, keder dig eller føler dig presset. Uanset hvilken situation, det er, må du ikke behandle den person, du er til samtale hos, som din fortrolige i håb om, at vedkommende vil sympatisere med dig. På spørgsmålet om, hvorfor du aktivt søger et andet job, kan du nævne de gode ting, du har taget med fra dit nuværende job, og give udtryk for dit ønske om at udforske dit potentiale yderligere. På den måde lader du en potentiel arbejdsgiver vide, at hvis du senere beslutter dig for at forfølge en anden mulighed, vil du vise dem det samme hensyn.
Hold din jobsøgning privat
Del ikke dine jobsøgningsaktiviteter i dit nuværende arbejdsmiljø, heller ikke med kolleger, du betragter som venner. Hvis dine bestræbelser på en eller anden måde, selv utilsigtet, bliver kendt, kan du blive sat i en pinlig situation over for din leder eller chef. Når du sender dit CV ud, så gør det via private kanaler.
Vær til stede
Det er vigtigt, at du ikke lader din jobsøgning gå ud over dit nuværende arbejde. Planlæg samtaler uden for arbejdstiden, og gem dine søge- og ansøgningsaktiviteter til om aftenen eller til weekenden. Mens du stadig er officielt ansat hos en arbejdsgiver, skal du opretholde kvaliteten af dit arbejde og fortsætte med at udføre dine opgaver på samme niveau.
Kom derfra på en respektfuld måde
Hvis du beslutter dig for at skifte job, skal du give din nuværende arbejdsgiver besked i god tid og sørge for, at I skilles på den bedst mulige måde.
På udkig efter en ny mulighed for at udvikle dig fagligt? Lad Eures give dig adgang til millioner af jobs og tusindvis af arbejdsgivere i hele Europa.
Relevante links:
Eures – Ting, du skal overveje, når du skifter karriere
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på X
Eures på LinkedIn
Eures på Instagram
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. oktober 2025
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Råd og tips
- Relaterede sektion(er)
- Hjælp og support
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles