Gå til hovedindholdet
Logo
EURES (EURopean Employment Services)

Tidligere chef flytter fra Litauen til Norge for at søge nye udfordringer

Mamertas Petkus var chef for en afdeling i et litauisk servicefirma, inden han besluttede, at det var tid til at sadle om.

  • Nyhedsartikel
  • 13. februar 2026
  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
  • 4 min læsetid
Former manager moves from Lithuania to Norway for new challenges

Den 53-årige planlagde at flytte til Norge og kontaktede Eures Litauen, som satte ham i kontakt med Nav Trøndelag, som er medlem af Eures Norge. Mamertas mødtes med Hitramat, en virksomhed, der forarbejder fisk og skaldyr, i Trøndelag. Mamertas arbejder nu i dens krabbesorterings- og emballeringsafdeling. "Jeg kan lide de klart afgrænsede jobfunktioner, klarheden i processen og hjælpen fra kollegerne," siger han. 

Mamertas klarede flytningen sammen med en gruppe venner. "Norge er et smukt land, hvor vi ikke blot kan have et job og tjene penge, men også nyde naturen," siger han. Det var et udfordrende skridt at tage, når man er lidt oppe i alderen – men et skridt, som Mamertas opfordrer andre til at overveje. Han glædede sig over den nye udfordring og "muligheden for at realisere sig selv, selv som 50-årig." Hans råd til andre: "Tro på dig selv. Og især for dem, der er lidt oppe i alderen: Vær ikke bange for at genopdage dig selv." 

Vita Aleliune, HR-chef i Hitramat, udtaler: "Da jeg selv kommer fra Litauen, husker jeg udmærket, hvor stressende det kan være at flytte til Norge, og hvor mange små, men vigtige spørgsmål folk har. Da jeg talte med Mamertas, genkendte jeg den samme blanding af spænding og bekymring, som mange nyankomne føler. Efter at være startet i Hitramat sagde Mamertas, at han følte sig godt forberedt på både arbejdet og livet i Norge, og at han havde tillid til os."

Mamertas fortsætter: "I Norge kan jeg godt lide den respekt, arbejdsgiverne viser deres ansatte, og den omfattende hjælp, de tilbyder med både arbejds- og boligspørgsmål. Det er ikke svært at tilpasse sig – man skal bare lære norsk, hvilket jeg er i gang med i øjeblikket."

Vita fortæller, at fiskeindustrien tilbyder stabilt sæsonarbejde, god løn og en klar struktur. Hun forklarer, at mange jobsøgende kan lide teamarbejdet og det internationale miljø. Men hun tilføjer: "Arbejdet er fysisk og kan være krævende, især i begyndelsen, og arbejdstiden kan variere afhængigt af leverancer og vejrforhold. Derfor er god oplæring og støtte i tilpasningsperioden meget vigtig." 

Støtte fra Eures

Jurgita Trapuilienė fra Eures' nationale koordineringskontor ved Litauens offentlige arbejdsformidling, Užimtumo tarnyba (UZT), udtaler: "Mamertas' historie er et virkeligt godt eksempel på mod, tilpasningsevne og livslang læring. Det viser, at alder ikke er en hindring, når man er motiveret til at tage nye udfordringer op."

Jurgita fortæller, at hun nød at støtte Mamertas, mens han fandt sig til rette. "Jeg var glad for at være en del af hans rejse – fra den første samtale med arbejdsgiveren til jobtilbuddet. Det er meningsfuldt at støtte mennesker på et så vigtigt tidspunkt. Jeg værdsatte også muligheden for at skabe kontakt mellem den rette ansøger og den rette arbejdsgiver. Det er tilfredsstillende at se, at begge parter har fået gavn af det, og det motiverer mig. Øjeblikke som det minder mig om, hvorfor jeg værdsætter og nyder at arbejde inden for dette felt."

Det er vigtigt at være åben og proaktiv, når man overvejer et skridt som dette, siger Jurgita. "At arbejde i et andet land kan være en af de mest berigende oplevelser, man kan få – du udvikler dig, tilegner dig nye færdigheder og ser dit potentiale fra en anden vinkel. Og med den rette støtte fra Eures bliver overgangen meget nemmere.

Anne Grete Dahlen, ledende Euresvejleder ved Nav Trøndelag, siger, at det er vigtigt for jobsøgende, der gerne vil flytte til landet, at lære norsk. "Det giver en bedre integration på arbejdspladsen og er afgørende i mange sektorer, f.eks. sundhed, uddannelse og børnepasning," siger hun. Hun foreslår også, at man bruger sin fritid i lokalsamfundet, for eksempel gennem sportsaktiviteter og kulturelle aktiviteter. 

I øjeblikket er der i Norge stor efterspørgsel efter arbejdskraft i fiskeindustrien og inden for sundhedspleje, hvor der er ledige stillinger for sygeplejersker, læger og tandlæger. Desuden er der efterspørgsel inden for turisme, transport, børnepasning og uddannelse. 

EU vil bekæmpe aldersdiskrimination

Denne succeshistorie om mobilitet kommer på et tidspunkt, hvor EU anerkender behovet for at bekæmpe aldersdiskrimination mere systematisk. Forslaget til en EU-handlingsplan til bekæmpelse af aldersdiskrimination beskriver ni flagskibsinitiativer, fra forbedring af den juridiske beskyttelse til EU-dækkende tiltag, der modvirker aldersstereotyper. 

Læs mere om, hvordan EU støtter ældre arbejdstagere.

 

Yderligere oplysninger: 

EU's handlingsplan for bekæmpelse af aldersdiskrimination

Sådan støtter EU ældre arbejdstagere

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • EU-værktøjskasse til mobilitet
  • EURES-uddannelse
  • Råd og tips
  • Interne EURES-nyheder
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Arts, entertainment and recreation
  • Education
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.