Tre måder, som EU's social- og sundhedsinstitutioner tiltrækker og fastholder medarbejdere på

Social- og sundhedssektoren er en af de sektorer i EU, hvor der er størst strukturel mangel på arbejdskraft, fremgår det af en nylig rapport fra Eurofound, "Measures to tackle labour shortages: lessons for future policy". Ifølge rapporten er det eksisterende pres på arbejdsstyrken på grund af befolkningens aldring blevet værre under covid-19-pandemien og har ført til pres for bedre løn- og arbejdsvilkår.

Vi ser nærmere på, hvordan sundhedsinstitutioner i en række EU-medlemsstater har tacklet manglen på kompetencer i sektoren. Den højeste andel af ledige stillinger findes i Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige. I Bulgarien, Rumænien og Spanien ligger andelen af ledige stillinger over det nationale gennemsnit for alle sektorer.

Lønstigninger

• Rumænien: Fremrykkede lønstigninger. I 2018 satte den rumænske regering lønningerne for læger og sygeplejersker op til det beløb, de ellers først skulle have haft i 2022. Det betød, at lægernes nettolønninger steg med 131 % og sygeplejerskernes med 65 % på et år. Med denne udvikling, og med en udvidelse af antallet af efter- eller specialuddannelsespladser på hospitaler, voksede antallet af læger i den rumænske offentlige sektor, og andelen af læger, der havde planer om at arbejde andre steder i Europa, faldt fra 69 % til 24 %. Arbejdsbyrde og sociale spørgsmål var dog fortsat en faktor for læger, der planlagde at flytte – og løn var en faktor for sygeplejersker.
• Letland: Betaling for at tage regionale lægejob. Der blev tilbudt engangsincitamenter til en værdi af fem måneders løn – plus ekstra betaling for familiemedlemmer og i nogle tilfælde kommunal boligstøtte – til specialiserede medarbejdere, der tog arbejde uden for Letlands hovedstad, Riga, i mindst fem år. Sundhedsministeriets ordning tiltrak 1 151 praktiserende læger og 184 akutlæger til stillinger i landdistrikterne - begge dele under målet. Incitamenterne hjalp, men et højt niveau af bureaukrati og dårlige regionale tjenester, herunder uddannelse, gjorde tilbuddet mindre attraktivt.

Bedre arbejdsvilkår

• Tyskland: Meget bedre løn- og arbejdsvilkår. De samordnede tiltag i pleje- og omsorgssektoren, Konzertierte Aktion Pflege (KAP), der blev gennemført af statslige ministerier og interessenter mellem 2019 og 2023, havde til formål at rekruttere og fastholde plejepersonale ved at forbedre løn- og arbejdsvilkårene, herunder konsekvent at have mere personale i pleje- og omsorgsmiljøer og fokus på uddannelse og kvalifikationer. Inden for geriatrisk pleje steg lønningerne med gennemsnitligt 15 % mellem 2017 og 2020, og der blev skabt titusinder af nye stillinger til faglærte arbejdstagere og assistenter, støttet af finansiering til børnepasning og ældrepleje. Arbejdsgiverne får støtte til at rekruttere flygtninge- og migrantpersonale gennem den tyske lov om indvandring af faglærte arbejdstagere. Der er dog stadig mangel på arbejdskraft, og i 2021 lå det skønnede gennemsnitlige antal dage, det tog at besætte en ledig stilling, på 195. Det føderale arbejdsministerium anslår, at der vil være 120 000 arbejdere til at besætte 150 000 stillinger mellem 2020 og 2025.

Mere effektiv brug af eksisterende arbejdskraft

• Spanien: Støtte til læger med sundhedsproblemer. Det integrerede sundhedsprogram for syge læger (PAIME) tilbyder fortrolig støtte til læger med helbredsmæssige og psykiske problemer. Der tilbydes medicinsk, social, juridisk og anden støtte til personalet, og nogle kan fortsætte med at arbejde undervejs. Data tyder på, at 80 % af deltagerne vender tilbage til arbejdet efterfølgende. Mere end 5 000 er forblevet i arbejde, siden tjenesten – der er designet til lægefagfolk og leveres af deres foreninger – blev grundlagt i 1998. Der er siden 2018 blevet tilbudt information om forebyggende egenomsorg.
• Østrig: Tilskyndelse til omskoling i erhverv med manglende arbejdskraft. FKS tilbyder uddannelse til arbejdsløse, selvstændige og andre arbejdstagere og yder en godtgørelse til dækning af leveomkostningerne i løbet af op til tre års uddannelse.
• Sverige: Integration af migranter i arbejdsstyrken. En Fast Track-ordning drevet af regeringen og arbejdsmarkedets parter fremskyndede akkrediteringen af kvalifikationer for nye migranter. Der var mulighed for uddannelse i det svenske sprog, sundhedssystemet og for at udfylde kompetencehuller.

For mere information, læs hele rapporten "Measures to tackle labour shortages: lessons for future policy".

Relevante links:

Measures to tackle labour shortages: lessons for future policy

Arbejdskraftmangel og -overskud i Europa

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram