Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
  • Nyhedsartikel
  • 12. december 2024
  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
  • 4 min læsetid

Klar til den grønne og digitale omstilling: tre måder at styrke færdigheder på

Den sidste i rækken af tre historier – baseret på en EU-agenturrapport – præsenterer eksempler på, hvordan EU-organisationer opkvalificerer medarbejdere med henblik på omstilling til digitale og grønne teknologier i hele EU.

Three ways to boost skills for the green and digital transitions

Mens EU's medlemsstater forbereder sig på den digitale og grønne omstilling, er det vigtigt at sikre, at nuværende og fremtidige medarbejdere har den viden, de har brug for til at være en del af denne forandring. Det vil kunne betale sig at tilskynde arbejdstagere til at erhverve relevante færdigheder, fremgår det af Eurofounds rapport "Foranstaltninger til at afhjælpe manglen på arbejdskraft: Erfaringer med henblik på fremtidig politik", hvori det antydes, at nyoprettede grønne job sandsynligvis vil opveje tabet af job i kulstofintensive sektorer og energisektoren. I mellemtiden vil den digitale omstilling betyde, at flere arbejdstagere skal kunne anvende nye teknologier.

Her er tre måder, hvorpå myndigheder og organisationer i forskellige EU-medlemsstater gør klar til denne forandring.

Fastholde eksisterende arbejdskraft i nye grønne jobs

  • Østrig: Klimaaktiv. Siden 2004 har Østrig via sit nationale klimabeskyttelsesprogram koordineret og støttet uddannelse inden for fag relateret til den grønne omstilling. Klimaaktiv samarbejder med arbejdsgivere og andre interessenter om at identificere mangler på færdigheder og arbejdskraft og uddanne arbejdstagere til at udfylde dem. I 2021 udtalte mere end 80 % af arbejdsgiverne i en undersøgelse foretaget af det nationale institut for erhvervsforskning i Østrig (Institut für Bildungsforschung), at de i høj grad mærkede til manglen på arbejdskraft inden for byggeri, energiproduktion og -effektivitet og transport. Programmet, der har et årligt budget på mere end 6,8 mio. EUR, fokuserer på at bruge erhvervsrettet og livslang læring til at fjerne hindringer for brugen af energieffektive teknologier – og anslår, at der vil være 250 000 grønne job i Østrig.
  • Irland: Just Transition Plan. Det statsejede Bord na Móna med ansvar for tørveskæring skifter fra energiproduktion til vedvarende energi og genopretning af tørvemoser som en del af Irlands klimahandlingsplan. Omkring 350 af de 1 000 ansatte i 2019 blev omstillet til at genoprette tørvemoser, og i 2026 forventes der at være skabt 1 435 grønne jobs i det berørte Midlands-område. I planen for retfærdig omstilling ("Just Transition Plan") anslås det, at der i 2030 vil være behov for at besætte næsten 80 000 nye grønne stillinger, herunder inden for vedvarende energiteknik, boligrenovering, el-bilteknologi og, mere generelt, bebyggede omgivelser. Lokalt matchet EU-finansiering på 84,5 mio. EUR støtter ambitionen om en socialt og økonomisk retfærdig grøn omstilling.

Uddanne underbeskæftigede grupper på det digitale område

  • Tyskland: Jobstarter plus. Personer, der har forladt skolen og universitetet før tid, og migranter var blandt målgrupperne for dette program fra forbundsinstituttet for erhvervsuddannelse, der finansierede og støttede regionale projekter for uddannelse inden for erhverv berørt af den digitale omstilling, fortrinsvis blandt SMV'er. Det årlige budget var på 13 mio. EUR.
  • Italien: Growing in Digital. Under dette program fik personer, der havde forladt uddannelsessystemet før tid, udbetalt 500 EUR om måneden for at deltage i et gratis 50 timers onlinekursus inden for digitale færdigheder efterfulgt af et seks måneders praktikophold. Virksomheder fik udbetalt op til 8 060 EUR for at ansætte deltagere i mindst seks måneder.

Generelt forbedre digitale færdigheder i arbejdsstyrken

  • Finland: Age of Artificial Intelligence (AI). Under dette program blev der iværksat en række aktiviteter – herunder et masselæringskursus online om AI (Elements of AI MOOC fra MinnaLearn og universitetet i Helskinki) – rettet mod at udstyre den brede offentlighed med AI-færdigheder til brug på arbejdet og i dagligdagen. Formålet var at gøre landet til en frontløber på området. Siden programmet blev oprettet af økonomiministeriet, har mindst 2 % af Finlands befolkning deltaget i uddannelsen, og det samme har mere end 750 000 mennesker rundt om i verden. Optaget har dog været størst blandt allerede højtuddannede.
  • Luxembourg: Digital Skills Bridge. Ansatte i virksomheder berørt af den digitale omstilling modtog uddannelse under dette program. Under programmet blev der gennemført en analyse af de nye teknologiers indvirkning på virksomheden. Personer og jobfunktioner med behov for opkvalificering blev identificeret. Uddannelsesaktiviteter blev medfinansieret, og virksomheder fik hjælp til at udbetale lønninger, mens ansatte deltog i uddannelsen.

For mere information, læs hele rapporten "Foranstaltninger til at afhjælpe manglen på arbejdskraft: Erfaringer med henblik på fremtidig politik".

 

Relevante links:

Foranstaltninger til at afhjælpe manglen på arbejdskraft: Erfaringer med henblik på fremtidig politik

Den grønne omstilling forvandler jobmarkedet. Er du klar?

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram

Emner
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.