Mangel på arbejdskraft, herunder kvalificeret arbejdskraft, er i stigende grad en realitet for arbejdsgivere i mange EU-lande. EU-agenturet Eurofounds rapport "Company practices to tackle labour shortages" peger på, at der, i takt med at ældre arbejdstagere går på pension og nye behov for digital og grøn ekspertise opstår, kommer forøget fokus på at opfylde uddannelses-, bolig- og andre behov hos grupper af lokal underudnyttet arbejdskraft, lige fra flygtninge til studerende.
I den anden af to historier, der ser på rapportens resultater, sætter vi fokus på tre måder, hvorpå virksomhederne har gjort sig mere attraktive for de EU-arbejdstagere, som de har brug for at ansætte.
Investering i uddannelse af arbejdsstyrken
- Arbejdskraftmangel forstyrrer ofte bustransporten i Cypern, hvilket medføre finansielle sanktioner for Cyprus Public Transport (CPT). Ældre chauffører går på pension fra et ofte stressende job, og samtidig afholder udgifterne til uddannelse samt negative opfattelser af jobbet yngre borgere fra at søge jobbet som chauffør. I 2020 indførte CPT et lærlingeprogram for buschauffører, hvor chaufførerne får refunderet deres uddannelsesudgifter efter seks måneder i job. På undersøgelsestidspunktet havde syv chauffører gennemført programmet, og 16 var næsten færdige. Fremover er det virksomhedens hensigt at fjerne en potentiel hindring ved at betale chaufførerne under uddannelsen.
- Det nederlandske IT-selskab Aurai driver virksomhed på et konkurrencepræget marked for dataloger og AI-eksperter. Selskabet indførte et 16 måneders praktikophold på højt niveau inden for datavidenskab, ingeniørvidenskab og machine learning. Ud af de 65 personer, der deltog i programmet mellem 2017 og 2023, blev 11 fastholdt.
Opkvalificering af nye typer arbejdskraft
- I Helsinki uddannes studerende, arbejdsløse, flygtninge og migranter til at arbejde som plejeassistenter i ældreplejen i et program, der støttes af offentlige midler. Deltagerne kan senere vælge at videreuddanne sig til sygeplejerske. I 2022-2023 deltog 120 studerende.
- I Sverige matcher en sammenslutning af private rekrutteringsfirmaer (Ukrainian Professional Support Centre – UPSC) faglærte ukrainske flygtninge med ledige stillinger. Det sker gennem netværksarrangementer, jobmesser og CV-databaser. I oktober 2023 havde UPSC hjulpet 340 flygtninge med at finde beskæftigelse i svenske virksomheder, heraf mange i Stockholm. Jobbene var inden for områder med arbejdskraftmangel, herunder sundheds- og plejesektoren, hotel- og restaurationsbranchen, IKT, de liberale erhverv og den videnskabelige og tekniske sektor.
Imødekommelse af arbejdstagernes behov
- I Prag oplevede hospitalet Na Františku mangel på sundhedspersonale af flere grunde. For det første valgte tjekkiske færdiguddannede ofte at arbejde i udlandet eller i andre brancher, for det andet faldt interessen for at uddanne sig til sygeplejerske, fordi der blev stillet krav om kvalifikationer på universitetsniveau, og for det tredje fandt faguddannede medarbejdere det ofte vanskeligt at kombinere skifteholdsarbejde med familieliv. Regeringen har siden da gjort uddannelsen mere fleksibel og hævet lønningerne. Sygeplejersker forlader ikke længere sektoren – men der er stadig bred mangel på arbejdskraft. Hospitalet tilbyder billige boliger i form af kollegieværelser på hospitalet og kommunale lejligheder for medarbejdere med familie. Den indførte fleksibilitet betyder, at 30 % af hospitalets medarbejdere arbejder på deltid. I øjeblikket har hospitalet ingen arbejdskraftmangel af betydning.
Download og læs Company practices to tackle labour shortages.
Relevante links:
Company practices to tackle labour shortages
EURES report on labour shortages and surpluses, 2023
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på X
Eures på LinkedIn
Eures på Instagram
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. november 2024
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Råd og tips
- Interne EURES-nyheder
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Nyheder/rapporter/statistik
- Rekrutteringstendenser
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- EURES’ tjenester
- Hjælp og support
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsinformation
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Administrative and support service activities
- Education
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Professional, scientific and technical activities
- Transportation and storage
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles