Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel24. august 2023Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Strategier til at lede hybridteams med vellykket resultat

Fjernarbejde bliver stadig mere populært, og derfor er en af de vigtigste bløde færdigheder at kunne lede et hybridteam, der skiftevis arbejder hjemmefra og på kontoret. Her er fire strategier til at lede hybridteams med vellykket resultat.

Strategies for successfully managing a hybrid team

Sæt klare forventninger

Vi ved, at der er fordele og ulemper ved fjernarbejde, men på mange måder er det stadig ukendt territorium for de fleste af os. Derfor er det vigtigt, at du som leder sætter ord på, hvilke forventninger du har til dit hybridteam, og hvordan I bedst løser opgaverne i en relativt ny situation. Husk, at dette er nyt også for dig, så du behøver ikke at kende alle svarene på forhånd. Det er en god ide at gøre det klart for dit team, hvordan du forestiller dig, at opgaverne skal udføres, hvornår der er daglige møder, og hvordan de skal afholdes, hvornår der er kontordage, og hvordan der vil blive kommunikeret med de medlemmer af teamet, der arbejder hjemmefra eller fra udlandet.

Skab relationer – og vedligehold dem

Det kan være udfordrende at opbygge og vedligeholde et forhold til dit hybridteam, især til teammedlemmer, der arbejder hjemmefra eller i forskellige lande og tidszoner. At arbejde hjemmefra kan give en følelse af at være isoleret, så det er vigtigt at afsætte tid til at give regelmæssig feedback til de enkelte medlemmer af dit team. Det er en god idé at arrangere regelmæssige møder over Zoom eller Microsoft Teams, så fjernarbejdere føler sig engageret og involveret. For at styrke relationerne kan det også give mening at arrangere teambuildingøvelser eller udedage, hvor alle medlemmer af dit team er til stede personligt.

Styrk samarbejdet

Mange føler, at samarbejde er sværere i et hybridt arbejdsmiljø. Du har dog nogle muligheder for at styrke den fælles indsats. For dig som leder er opgaven klar – at finde nye kreative digitale værktøjer, der kan omlægge måden, I arbejder på. Ved hjælp af innovative værktøjer kan du f.eks. oprette dedikerede arbejdsområder online, hvor I mødes og udveksler ideer. Alternativt kan du afsætte specifikke dage til samarbejde. På den måde vil medlemmerne af dit team, hvad enten de fjernarbejder eller sidder på kontoret, føle sig involveret og forbundet med hinanden.

Tilskynd til regelmæssige pauser

Der er mange fordele ved at arbejde i et fleksibelt miljø med hybridarbejde, men at arbejde hjemmefra og kan blive trættende og føles intenst. Blandt mange arbejdstagere er der en tendens til at arbejde flere timer, fordi grænserne mellem arbejde og fritid udviskes. Vær opmærksom på dit teams stressniveauer. På den måde forhindrer du udbrændthed.

Få dit team til at rejse sig fra skrivebordet og holde pause – ingen er bygget til at sidde ned otte timer i træk! Det gælder også for teammedlemmer, der arbejder på kontoret – mind dem om at gå ud i køkkenet og drikke en kop kaffe, gå en tur og holde frokostpause alle andre steder end ved skrivebordet. Dette kan give et mentalt boost og gøre den effektive arbejdstid langt mere produktiv.

Sørg for at have de rigtige værktøjer

Giv dine medarbejdere de rigtige værktøjer og det rigtige arbejdsmiljø til at udføre deres arbejde effektivt. Sørg for kontorudstyr, så de kan arbejde nemt og bekvemt både på kontoret og i hjemmet (f.eks. en laptop med den nødvendige software og de nødvendige programmer, en ordentlig stol med rygstøtte, et headset og webcam og en ekstra skærm for at mindske øjenbelastningen ved at arbejde på en laptop), og software til kollaborative arbejdsformer, onlinekommunikation og sikker fjernadgang til arbejdscomputeren.

Men det er ikke nok at have de rigtige værktøjer – det er også vigtigt at lære dine medarbejdere, hvordan de skal bruge dem. Kør træningsforløb for nye og eksisterende medarbejdere om de færdigheder, de har brug for til effektivt at bruge det udstyr og den software, du stiller til rådighed. På den måde sikrer du, at ingen føler sig ladt i stikken.

Er du interesseret i andre tips til at lede teams med vellykket resultat? Læs artiklen "Få et stærkere team: Sådan håndterer du uoverensstemmelser mellem dine medarbejdere".

 

Relevante links:

Få et stærkere team: Sådan håndterer du uoverensstemmelser mellem dine medarbejdere

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.