Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel8. april 2022Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion4 min læsetid

Sådan imponerer du arbejdsgivere ved jobsamtaler

Jobsamtaler kan være lidt skræmmende, især hvis du ikke har særlig stor erfaring med dem. Her i Eures har vi udarbejdet ni tips til at hjælpe dig med at skille dig ud ved din næste samtale.

How to impress employers in job interviews

Læs om virksomheden

Sørg for på forhånd at læse om den virksomhed, hvor du søger job. "Om os"-siden på virksomhedens websted er normalt et godt sted at starte. Men du kan også tjekke dens kanaler på de sociale medier for at få mere at vide om dens aktiviteter og værdier.

Denne viden vil hjælpe dig med at overbevise din fremtidige arbejdsgiver om, at du virkelig gerne vil arbejde for deres virksomhed. Vær ikke bange for at nævne specifikke virksomhedsprojekter eller -aktiviteter, som du er interesseret i. Optræd, som om du allerede arbejder i virksomheden og ved alt om fremtidige projekter, og hvordan du kan bidrage. Det viser dem, at du er meget motiveret.

Klæd dig korrekt på til lejligheden

Det siger sig selv, at du skal have neutralt, professionelt tøj på til din jobsamtale. Dresscoden afhænger af, hvilken type virksomhed du søger hos, men generelt kan du holde dig til business casual som stil.

Ankom tidligt til din samtale

Det er vigtigt, at du ankommer 10-15 minutter inden. Dette viser ikke blot, at du er entusiastisk omkring jobbet, men vil også give dig tid til at tilpasse dig de nye omgivelser, falde lidt til ro og se dine noter igennem endnu en gang.

Lav en liste over dine styrker og svagheder

Et standardspørgsmål ved jobsamtaler er at tale om dine styrker og svagheder i forhold til den stilling, du søger. Sørg for at overveje dette på forhånd.

Vær ikke bange for at tale om færdigheder, der ikke indgår i jobbeskrivelsen, men som kan hjælpe dig med at udmærke dig i dit nye job. Det kan få dig til at skille dig ud fra andre ansøgere med lignende baggrund.

Du bør være oprigtig, når du taler om dine svagheder. Hvis du ikke har tilstrækkelig erfaring eller mangler særlige færdigheder, skal du erkende det. Blot skal du sørge for at fortælle, hvordan du vil afhjælpe disse svagheder (f.eks. at du er ivrig efter at lære), da du ikke vil lyde negativ. I sidste ende ønsker intervieweren at vide, hvordan du kan overvinde svaghederne.

Udvis fleksibilitet

Covid-19-pandemien har lært os, at arbejdsverdenen kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Når du taler om dine færdigheder, skal du fremhæve din fleksibilitet. Det er vigtigt at være i stand til at tilpasse sig forskellige arbejdsmiljøer (f.eks. fjernarbejde eller hybridarbejde) eller lære nye færdigheder, da det viser, at du om nødvendigt kan skifte og tilpasse dig virksomheden.

Beskriv dine hidtidige resultater

Dette er et andet klassisk interviewspørgsmål, som du skal være forberedt på. Lav en liste over dine hidtidige resultater, der er relevante for denne stilling, og vær klar til at fortælle om dem, hvis du bliver bedt om det.

Hvis du ikke har så stor erhvervserfaring, kan du tænke på relevante eksempler fra skolen, universitetet eller endda fra det virkelige liv. Hvis du har lidt mere erhvervserfaring, kan du lave en liste over tidligere relevante projekter sammen med resultater og virkninger til at vise din arbejdsgiver. Fortæl historien på en kort og overbevisende måde.

Vær ikke bange for at stille spørgsmål

En god jobsamtale forløber mere som en samtale end en udspørgning. Før samtalen bør du overveje, hvilke spørgsmål du kan stille til din interviewer. Du kan f.eks. spørge ind til deres politik for hjemmearbejde, hvordan de regner med, at stillingen vil udvikle sig i fremtiden, eller spørge ind til det team, du kommer til at indgå i.

Vær opmærksom på dit kropssprog

Kropssprog undervurderes ofte af jobansøgere, men det er et væsentligt element i jobsamtalen. Sid ret op og sørg for at se dine interviewere i øjnene, når du taler. Selv om du er nervøs, bør du undgå at bide eller pille ved dine negle og sørge for at besvare spørgsmålene på en selvsikker måde.

Gentag din interesse i stillingen

Ved afslutningen af samtalen skal du igen fremhæve, at du er interesseret i stillingen, og takke intervieweren for jobmuligheden.

Se vores artikel om, hvordan man skiller sig ud i en online jobsamtale.

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

 

Emner
  • Råd og tips
Relaterede sektion(er)
  • Råd og tips
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.