
Mindre stress for ansøgerne
Som led i assessmentdagen vil du afholde enesamtaler, som typisk er den mest stressende del af ansættelsesprocessen for ansøgeren. Ansøgere kan blive stresset af at rejse, af at være i ukendte omgivelser eller endda af at holde øjenkontakt. At gå online med jobsamtalen letter det pres, som mange ansøgere kan føle ved et fysisk møde. Potentielle medarbejdere, der kan opleve nervøsitet og måske underpræstere ved et personligt møde, kan derfor drage fordel af en jobsamtale afholdt i et mere neutralt rum.
Få øje på holdspillerne
Virtuelle assessmentdage giver dig mulighed for at finde ud af, hvilke ansøgere der fungerer godt sammen med andre. Når man kommunikerer via internettet er det let at komme til at overdøve andre. F.eks. kan en ansøger med en dominerende personlighed overtage et virtuelt rum og ikke lade andre komme til orde under gruppemøder. Derfor er det vigtigt at observere, hvordan dine ansøgere interagerer via virtuel kommunikation, og om de opmuntrer og støtter hinanden. At få et fingerpeg om, hvordan de kommunikerer og samarbejder online, er særlig vigtigt, hvis dit team skal udføre tele- eller hybridarbejde.
Få øje på superbrugerne
Med en virtuel assessmentdag kan du iagttage, hvor godt din potentielle medarbejder håndterer at skulle arbejde online – uafhængigt af hvad vedkommende har skrevet på sit CV om sine digitale færdigheder. Assessmentdagen vil sandsynligvis omfatte onlinesamtaler, -tests og -præsentationer, så du vil let kunne finde ud af, hvilke ansøgere der er mest effektive, når de telearbejder.
Tests er lettere online
Ved at benytte dig af virtuelle assessmentdage kan du nemt foretage online tests og evalueringer. Hvis stillingen kræver kompetencer på et bestemt område, er en virtuel assessmentdag en nem måde at foretage assessments og indsamle og behandle resultater på. Med et virtuelt assessment undgår du al besværet med papirbaserede tests, og sparer både tid og penge under ansættelsesprocessen.
Mere sundhedsbevidste og inkluderende
Med virtuelle assessmentdage tager du ikke bare højde for risikoen for aflysning pga. pandemier, du vil sandsynligvis også øge antallet af ansøgere. Du vil modtage ansøgninger fra personer, der ellers ikke ville have tid og råd til at rejse til en personlig jobsamtale bare for én stilling. Desuden har mobile arbejdstagere fra andre lande mulighed for at deltage, hvilket bidrager til diversiteten blandt ansøgerne.
Mere bæredygtige
Uden behovet for at rejse har virtuelle assessmentdage også vist sig at være en miljøvenlig løsning. Når du indregner yderligere personlige fornødenheder såsom catering, trykte dokumenter (f.eks. til tests) og præsentationsudstyr, kan miljøomkostningerne ved et fysisk arrangement stige drastisk. Alt det undgår du.
Mere fleksible
Assessmentdage med fysisk tilstedeværelse er normalt det sidste trin i rekrutteringsprocessen. Sådan behøver det ikke at være med virtuelle assessmentdage. Planlægningen af assessmentdagen online bliver mere fleksibel (ingen mødesteder eller udgifter til rejser eller forplejning), og flere ansøgere har mulighed for at deltage. Du kan endda organisere flere assessmentdage, så du kan indsnævre dit valg mere uden at øge omkostningerne.
Kan en kortere arbejdsuge gøre dine medarbejdere mere effektive? Her er nogle af årsagerne til, at en firedages arbejdsuge kunne blive fremtiden for dine medarbejdere.
Relevante links:
Kunne en firedages arbejdsuge være fremtiden for dine medarbejdere?
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 27. april 2023
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteri
- Råd og tips
- Jobdage/begivenheder
- Rekrutteringstendenser
- Relaterede sektion(er)
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsinformation
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles