
Hos Eures er det vores opgave at matche jobsøgende med arbejdsgivere. Derfor vil vi sikre os, at arbejdsgivere kan komme i kontakt med jobsøgende, der er registreret på Euresportalen.
Vi er dog opmærksomme på, at jobsøgende lejlighedsvis kan få tilsendt fupmails, få falsk rådgivning eller endda blive tilbudt ikkeeksisterende job.
Også på de sociale medier støder man på svindelnumre, f.eks. i YouTubevideoer. Selv om disse videoer synes at promovere Eures, indeholder de ofte falsk information, som f.eks. at Eures udsteder visum.
Det er derfor vigtigt, at du kan genkende rigtige arbejdsgivere og identificere falske jobtilbud og andre former for svindel. Nedenfor giver vi dig nogle vigtige råd. Først får du en tjekliste med spørgsmål, du kan stille dig selv.
Hvis du modtager en e-mail:
- Kender du afsenderen? Var det dig, der tog kontakt, f.eks. ved at tilmelde dig en mailingliste? Hvis du aldrig har hørt om virksomheden, så lav en grundig research på den – kig på dens websted, og ikke mindst på uafhængige kilder, som f.eks. anmeldelser og nyhedsartikler.
- Hvis den angiveligt er fra en arbejdsgiver, er det så fra deres officielle domæne? Nogle svindlere udnytter navnene på velrenommerede virksomheder eller Eures ved at oprette falske, misvisende e-mailadresser eller domænenavne. Dobbelttjek altid disse, også stavemåden.
- Hvis e-mailen angiveligt er direkte fra Eures, er den da blevet sendt fra en Eures-e-mailadresse eller en officiel Eurestjenesteudbyder? Brug værktøjet Find et Euresmedlem eller en Eurespartner til at tjekke listen over organisationer, der udbyder Eurestjenester i hvert land.
Hvis du ser noget på de sociale medier:
- Kan informationen i videoen bekræftes? Begynd altid med at tjekke Euresportalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt en Euresvejleder.
- Er videoen blevet offentliggjort af en officiel Eureskanal eller et Euresmedlem eller en Eurespartner? Kontrollér altid, om der er et officielt brugernavn og logo.
Bemærk: De centrale Eureskanaler kan ses nedenfor (vær opmærksom på, at nogle nationale Eurestjenester også har deres egne konti):
Undgå disse almindelige fejl:
- Svar aldrig på et "jobtilbud", hvor du skal fremsende eller modtage penge, eller hvor en virksomhed foregiver, at den ikke kan åbne en bankkonto, opnå skatteregistrering eller overføre penge osv.
- Indsend aldrig finansielle oplysninger via onlineformularer under rekrutteringsprocessen. Ingen velrenommeret virksomhed vil begynde med at bede om dine bank- eller kortoplysninger.
- Ring aldrig til et telefonnummer, der sendes til dig i en e-mail, før du har sikret dig, at det er et almindeligt nummer og ikke et dyrt nummer med overtaksering.
Sådan skal du gøre, hvis du opdager svindel:
- Hvis du modtager et jobtilbud, som du mener er ulovligt, uetisk eller på anden måde upassende via Euresportalen – eller rent faktisk modtager en falsk e-mail og har mistanke om, at afsenderen har fået din e-mailadresse fra vores database, bedes du kontakte Eures' helpdesk.
- Du er også velkommen til at kontakte helpdesken, hvis du finder andre falske eller vildledende oplysninger om Eures online.
Bemærk: Hvis svindleren har været på spil gentagne gange, kan det også være blevet indrapporteret af andre brugere online. Hvis du har fulgt ovenstående trin og stadig er i tvivl, kan du prøve at søge på nettet efter beretninger om lignende svindel.
Relevante links:
Læs mere:
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. juni 2023
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Nyheder/rapporter/statistik
- Rekrutteringstendenser
- Sociale medier
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- EURES’ tjenester
- Hjælp og support
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsinformation
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles