
Hvordan kan vi skabe en mere økonomisk overkommelig fremtid for unge europæere? Det spørgsmål forsøgte unge og Kommissionens ledende næstformand med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed, Roxana Mînzatu, at besvare under den ungdomspolitiske dialog, der blev afholdt i Bruxelles i marts 2026.
Dialogen samlede 15 unge – 9 kvinder og 6 mænd i alderen 21 til 29 år fra 12 forskellige lande – som delte deres erfaringer og tanker om, hvad de stigende leveomkostninger betyder for dem.
Hvis du er ung i Europa, kan du sikkert nikke genkendende til mindst én af disse situationer: huslejerne er så høje, at du ikke har råd til din egen bolig; du kan betale huslejen, men er afhængig af familien til at dække udgifter som mad og varme; eller du må skære ned på fritids- og kulturaktiviteter.
Fra klasselokale til arbejdsplads
Et af de vigtigste budskaber var, at det er nødvendigt at styrke overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. De foreslåede løsninger omfattede:
- at udvide antallet af praktikpladser og muligheder for nyuddannede
- at styrke dialogen mellem uddannelsesudbydere og arbejdsgivere
- at fremme interessen for erhvervsuddannelser allerede fra en tidlig alder, da tekniske fag alt for ofte bliver overset som karrieremulighed.
- at forbedre oplysningen om økonomiske forhold i skolen for at forberede de unge på voksenlivet
- at bruge løntilskud og EU-finansiering for at gøre det enklere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet og få adgang til et godt arbejde
Eures er et af de EU-værktøjer, der allerede findes til at fremme fair arbejdskraftmobilitet, og som tilbyder tjenester, der baner vejen for unge, der skal ind på arbejdsmarkedet. Eures giver dig adgang til over 2,5 millioner jobopslag, værdifulde råd og tips, information om leve- og arbejdsvilkår i forskellige europæiske lande samt dynamiske rekrutteringsarrangementer. Eures har også et netværk af uddannede rådgivere, der tilbyder information, vejledning og arbejdsformidling til jobsøgende.
Et sted at bo
Et andet omdrejningspunkt var økonomisk overkommelige boliger. For at øge udbuddet af boliger blev der blandt andet foreslået en forenkling af procedurerne i forbindelse med byggetilladelser og opførelse samt incitamenter til at renovere tomme ejendomme. For at skabe flere økonomisk overkommelige boliger blev der foreslået en europæisk fond, der skal støtte boliger til unge, samt tiltag, der skal gøre mindre byer og landdistrikter mere attraktive at bo og arbejde i. Andre løsninger omfattede boliger for flere generationer og fjernarbejde.
AI-udfordringen
Behovet for løbende kompetenceudvikling blev også understreget i betragtning af den stigende automatisering af opgaver, som normalt udføres af nyansatte Samtidig var deltagerne enige om, at kunstig intelligens kan fremskynde anerkendelsen af færdigheder og kvalifikationer på tværs af grænserne, modernisere arbejdsmarkedet og fremme arbejdstagernes mobilitet.
Mînzatu afsluttede dialogen med at redegøre for EU’s næste skridt for at skabe flere kvalitetsjob, fremme en fair arbejdskraftmobilitet og styrke erhvervsuddannelserne og den digitale uddannelse. Den ledende næstformand opfordrede også unge, som vil bidrage til forandring, til at engagere sig politisk på lokalt, nationalt og europæisk plan. Politikken bliver mangelfuld, hvis de unge ikke er med og påvirker samtalen.
Hvis du er interesseret i at læse mere om dette års ungdomspolitiske dialog, kan du læse rapporten. Eller læs mere på Hvad det koster at leve i EU.
Relevante links:
Rapport om den ungdomspolitiske dialog 2026
Eures – Tips og råd til jobsøgende
Eures – Leve- og arbejdsvilkår i Europa
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
- Publikationsdato
- 24. juni 2026
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteri
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Nyheder/rapporter/statistik
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles