Gå til hovedindholdet
Logo
EURES (EURopean Employment Services)

Fra smartere systemer til mere miljøvenlige fremgangsmåder: Sådan satser europæiske virksomheder på en bæredygtig digital fremtid

Hvordan bliver bæredygtighed integreret i Europas digitaliseringsindsats? EU har netop offentliggjort statistikker, der tyder på en lovende udvikling.

  • Nyhedsartikel
  • 2. juli 2026
  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
  • 3 min læsetid

Digitalisering handler ikke kun om, at virksomheder opgraderer deres IKT-systemer. Det handler også om at gøre dem mere effektive og innovative, at udvide aktiviteterne ud over de lokale grænser og samtidig spare på energi og materialer. Med andre ord er der tale om en grundlæggende forandring, der fremmer konkurrenceevnen og bæredygtigheden, og som er ved at omforme det europæiske erhvervsliv.

Digitalisering i tal

Den seneste udgave af Digitalisation in Europe, den årlige publikation udgivet af Eurostat – EU’s statistiske kontor – viser, at 72 % af alle virksomheder i EU har nået et grundlæggende niveau af digital intensitet. Det betyder, at de mindst anvender nogle af de centrale digitale teknologier, såsom hurtige internetforbindelser, e-handelsværktøjer og cloud-tjenester.

Faktisk var det i 2025 sådan, at:

  • 95 % af virksomhederne havde bredbåndsinternetadgang
  • 64 % brugte sociale medier (kun 37 % i 2015)
  • andelen af virksomheder, der driver e-handel, ganske vist var seks procentpoint højere end for 10 år siden, men stadig lå på et relativt lavt niveau på 25 %. E-salg udgjorde dog 19 % af disse virksomheders samlede omsætning.

Blot et år tidligere, i 2024:

  • anvendte 93 % af virksomhederne mindst én IKT-sikkerhedsforanstaltning, såsom autentificering med stærke adgangskoder, sikkerhedskopiering af data til et separat sted eller i skyen samt adgangskontrol til netværket
  • afholdt 53 % af virksomhederne onlinemøder.

For miljøets skyld

Selv om digitaliseringen kan give miljømæssige fordele såsom lavere materialeforbrug og højere energieffektivitet, giver den også udfordringer, som vi ikke kan se bort fra. Datacentre, netværk og tilsluttede enheder bidrager til sektorens CO₂-aftryk, og virksomhedernes hyppige udskiftning af udstyr forværrer det voksende problem med elektronikaffald.

Men alt er ikke tabt. Ifølge Eurostat har den europæiske IKT-sektors udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer været faldende i de seneste år – på trods af sektorens vækst.

Så i hvilket omfang integrerer virksomhederne bæredygtige tiltag i deres digitaliseringsindsats? Selvom der altid er plads til forbedringer, viser rapportens konklusioner, at virksomhederne i Europa er på rette vej.

Faktisk anvendte 30 % af alle EU's virksomheder i 2025 IKT-løsninger eller -systemer til at:

  • bruge færre materialer
  • bruge mindre energi, og
  • øge effektiviteten eller andelen af genanvendte materialer i deres produkter eller aktiviteter.

De lande, der var længst fremme på dette område, var Belgien (42 %) og Danmark (40 %), mens Ungarn (16 %) og Bulgarien (13 %) var dem, der havde færrest virksomheder, der anvendte IKT til miljøbeskyttelse. Og når IKT-udstyret blev forældet:

  • anvendte 77 % af virksomhederne elektroniske affaldsindsamlings- eller genanvendelsesprogrammer
  • gemte 49 % udstyret på deres lager
  • solgte 29 % det, returnerede det til udlejeren eller donerede det.

Som det er tilfældet med de fleste fremskridt, har IKT-teknologien både fordele og ulemper. For arbejdsgiverne betyder det, at de skal tænke strategisk over, hvordan de anvender de digitale værktøjer: De skal vælge energieffektive teknologier, minimere unødvendig udskiftning af udstyr og få mest muligt ud af genanvendelses- eller genbrugsprogrammer. Disse valg fremmer ikke blot bæredygtigheden, men styrker også konkurrenceevnen på lang sigt.

Se Eures' artikel om, hvordan man kan øge sin IKT-arbejdsstyrke, eller læs mere om, hvordan kunstig intelligens kan forbedre talentsøgningsprocessen.

 

Relevante links:

Digitalisering i Europa – 2026-udgaven

Emissioner af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra IKT-sektoren

Tre måder, som virksomheder i EU kan øge IKT-arbejdsstyrken på

Hvordan AI kan forbedre talentsøgningsprocessen

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Publikationsdato
2. juli 2026
Forfattere
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.