
Det, der engang hørte til science fiction-verdenen, er nu en del af vores daglige arbejdsliv. AI er her for at blive. Fra intelligente huse, der forudser vores behov, før vi selv er klar over dem, til applikationer, der revolutionerer sundhedspleje. Når det gælder arbejde, taler tallene deres tydelige sprog: En ud af tre EU-arbejdstagere bruger allerede AI på arbejdspladsen, og 92 % af virksomhederne planlægger at investere mere i AI i løbet af de næste tre år. Det betyder, at vi allerede er pænt fortrolige med at arbejde med AI, men forstår vi det fulde potentiale?
En positiv styrke
Gennem årene har der været stor bekymring omkring brugen af AI: bekymringer om privatlivets fred og sikkerhed, etiske dilemmaer, bekymringer om misbrug og almindelig frygt for, at det vil tage vores jobs. Det har givet blandede følelser omkring dets tilstedeværelse på arbejdspladsen.
Men det ser ikke så sort ud endda. Ifølge en EU-undersøgelse tidligere i år har 62 % af europæerne en positiv holdning til AI på arbejdspladsen. Kunstig intelligens kan nemlig være et transformativt værktøj til, hvordan virksomhederne fungerer, og hvordan vi – som ansatte – udfører vores job.
Større produktivitet
AI hjælper dig med at arbejde smartere, ikke hårdere. Lad os se på hvordan:
Det forbedrer effektiviteten. AI-værktøjer er hurtigere til at udføre rutineopgaver, som stjæler tid fra mere meningsfuldt arbejde. Automatisering af opgaver som dataindlæsning, systemtest, udgiftssporing, indholdsplanlægning og meget mere giver dig mere tid til at fokusere på vigtigere aktiviteter.
Det giver dig mulighed for bedre at udnytte data og skabe mere nøjagtige resultater. Kunstig intelligens kan analysere flere oplysninger på én gang – hurtigere end et menneske. Så hvis dit job omfatter håndtering af store mængder data, skal du ikke være bange for at uddelegere opgaver til din foretrukne AI-makker. AI-assistenter afventer instrukser fra dig og er klar til at gøre din arbejdsdag lettere, og dine resultater mere præcise.
Er dit arbejde kundeorienteret? Så kan AI hjælpe dig med at blive mere effektiv ved at levere hurtigere tjenester og mere personaliserede kundeinteraktioner. Chatbots, der fungerer 24/7, sikrer, at dine kunder får support når som helst, og ikke kun i dine åbningstider. AI kan også sende e-mail-svar på hyppigt stillede spørgsmål, så du får mere tid til at brainstorme bedre produkter og oplevelser til dine kunder.
AI giver bedre velvære. AI kan reducere dit stressniveau på arbejdet, ikke kun ved at overtage de mest repetitive og kedelige opgaver, men også ved at give dig mulighed for at holde øje med dit helbred og foretage målbare ændringer. Bærbare enheder såsom smartwatches og fitness-trackere er måske mere end blot en modedille: De måler din puls, dine søvnmønstre og dit aktivitetsniveau og giver dig anbefalinger til en sundere livsstil. Så næste gang du bliver overvældet på arbejdet, kan et kig på dine parametre minde dig om at træde lidt tilbage, tage en pause og passe på dig selv, inden du vender tilbage til dine opgaver med større klarhed og energi.
Nok har AI været udsat for kritik gennem årene, men det er nu engang svært at se bort fra de mange fordele. Hvis du ønsker at udvikle dig med tiden, så vær åben over for AI og arbejd med den for at maksimere effektiviteten af dit samspil med den. AI vil ikke erstatte dig, men gøre dig endnu bedre til det, du laver.
Læs mere om, hvordan du kan opgradere dine AI-færdigheder og virkelig høste fordelene, i vores artikel AI-færdigheder til fremtiden: En guide til opkvalificering i den digitale tidsalder.
Relevante links:
AI skills in the workplace? Cedefop asked the workers
Europa-Kommissionen: Europæisk tilgang til kunstig intelligens
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på X
Eures på LinkedIn
Eures på Instagram
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. november 2025
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Relaterede sektion(er)
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsinformation
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles