Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel2. juni 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Hvordan virksomhederne tilpasser sig krisen og forbereder sig på tiden efter covid-19

I hele Europa og verden over har virksomhederne skullet finde innovative løsninger som svar på covid-19.

How businesses are adapting to the crisis and preparing for a future after COVID-19
Shutterstock

De fleste virksomheder har midlertidigt ændret deres arbejdspraksis, f.eks. ved at flytte deres personale til telearbejde og afholde alle møder online. For virksomheder i visse sektorer har denne overgang været glat, men for andre har det ikke været så enkelt. For mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har det været afgørende at reagere hurtigt på ændringerne i udbud og efterspørgsel.

Hvis du er arbejdsgiver, søger du måske inspiration til, hvordan man kan tilpasse sig og forberede sig på tiden efter covid-19. Her er nogle eksempler på SMV'er og opstartsvirksomheder, som har tilpasset deres aktiviteter effektivt:

  • SMV'en Jeanologia i Valencia tilbyder miljøvenlig slutbehandling af tøj. Under krisen har den steriliseret og desinficeret ansigtsmasker for hospitaler — ca. 15 000 masker om dagen. Virksomhedens grundlægger oplyser, at virksomheden allerede forbereder sig på tiden efter covid-19, hvor der bliver stor efterspørgsel efter sterilisering af tøj, og bæredygtig, miljøvenlig produktion bliver af afgørende betydning.
  • Dydu, en fransk virksomhed, der er specialiseret i chatbotsoftware, tilbyder personligt tilpassede chatbots, der er udstyret med et udvalg af ofte stillede spørgsmål, der skal hjælpe HR-teams med at støtte deres personale. Selv om selve chatbotten er gratis, opbygger Dydu et bredere kundegrundlag til fremtiden og hjælper andre virksomheder med at håndtere krisen.
  • Veoleo Press, et lille forlag, som udgiver spansksprogede undervisningsbøger til børn, fik hurtigt fokus på behovet for at støtte hjemmeundervisning, mens skolerne er lukkede. Den har samarbejdet med kunstnere om at producere maleark, som folk kun betaler, hvad de kan, for, med henblik på at hjælpe forældre med at fortsætte spanskundervisningen hjemme. Som led i sin omfattende reaktion på krisen tilbyder Veoleo også videoundervisning og nyt onlineindhold.
  • 10-Vins er en fransk opstartsvirksomhed, som fremstiller specialiserede maskiner, der regulerer temperatur og luftning for at optimere vinsmagning. Før krisen var størstedelen af dens salg til virksomheder med ansatte sommelierer. Som følge af lukningen af barer og restauranter henvender 10-Vins sig nu i stedet til privatkunder og sælger i højere grad til vinelskere, som ønsker at nyde kvalitetsvin derhjemme under nedlukningen. Den tilbyder også to onlinekurser for personer med interesse i vinfremstilling.
  • På samme måde mistede også 58-Gin sin primære kundegruppe — barer og pubber — på grund af nedlukningen. Virksomheden traf den svære beslutning om at standse fremstillingen af håndværksgin, men identificerede et behov for et andet alkoholbaseret produkt, som kunne bidrage til at bekæmpe covid-19 — nemlig håndsprit. Virksomheden var i stand til hurtigt at tilpasse sig, da en stor del af produktionsprocessen svarer til fremstillingen af gin, og hovedingrediensen, alkohol, er den samme.
  • Oura Health er en finsk opstartsvirksomhed, der fremstiller såkaldte "wellnessringe", som måler hjerterytme, vejrtrækning og temperatur. Oura Health opdagede, at virksomhedens teknologi kunne give tidlig varsling om covid-19-symptomer, efter at være blevet kontaktet af en kunde, som var blevet testet positiv for virusset. Opstartsvirksomheden har nu samarbejdet om et studie med University of California San Francisco, hvor den har leveret wellnessringe til 2 000 sygeplejersker, og har modtaget tilsvarende anmodninger fra hele verden.

For Oura Health, og for mange andre af de eksempler, der er givet her, er fordelene ikke kun af økonomisk art. Disse virksomheder tilbyder løsninger på de problemer, som dette virus forårsager, samtidig med at de diversificerer deres virksomhed og opbygger et stærkt omdømme fremadrettet.

 

Relevante links:

Jeanologia

How the Spanish industry is facing COVID-19 (artikel på engelsk)

Dydu

Crisis communication: the benefits of a chatbot (artikel på engelsk)

Veoleo Press

Veoleo’s response to COVID-19 quarantine (artikel på engelsk)

10-Vins

Coronavirus: comment 10-Vins pallie la baisse d'activité dans l'hôtellerie-restauration (artikel på fransk)

58-Gin

How factories change production to quickly fight coronavirus (artikel på engelsk)

Oura Health

How Covid-19 accelerated the success of Nordic tech in the US (artikel på engelsk)

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Eksterne EURES-nyheder
  • Eksterne interessenter
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.