Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel23. februar 2023Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Teamwork giver de bedste resultater: Sådan skaber du tillid blandt dine medarbejdere

Når medarbejdere har tillid til deres kolleger, kan de præstere mere og samarbejde bedre, idet de ved, at de har de andre kollegers ubetingede støtte. Men hvordan kan du bidrage til at skabe tillid i dit team? Det kan vi hjælpe med!

Teamwork makes the dream work: How to foster trust among your employees
Adobe Stock

Tilskynd til personlig tilknytning

Det kan være svært at have tillid til nogen, som du ikke ved ret meget om. Tilskynd dit team til at lære hinanden bedre at kende ved siden af arbejdet, så de føler sig mere trygge ved at arbejde sammen. Det betyder ikke, at de skal tilbringe tid sammen uden for arbejdstiden (især fordi mange teams nu fjernarbejder, hvilket kan gøre det vanskeligt eller umuligt). Det kan blot være at opmuntre til og deltage i venskabelige diskussioner på teammøder og gøre en indsats for at spørge ind til og huske, hvad der foregår i dine kollegers liv.

Lyt aktivt

Grundlaget for et godt samarbejde med dine medarbejdere er, at du lytter aktivt til deres idéer og synspunkter. Vær lydhør over for nye måder at gøre tingene på, og sørg for, at dit team føler sig trygt ved at dele både positive og negative kommentarer med dig uden frygt for at blive sat til vægs eller irettesat. Afsæt tid til, at de kan gøre dette, bl.a. på regelmæssige tomandsmøder og gruppemøder.

Følg op på forslag

Det er ikke nok bare at lytte til medarbejdernes idéer og synspunkter – du skal også følge op på dem. Når en kollega kommer med et nyttigt forslag eller en kommentar, skal du holde dem opdaterede om, hvordan der handles på det. Hvis de derimod foreslår noget, du ikke er enig i, skal du ikke være afvisende. Forklar i stedet på en konstruktiv måde, hvorfor du mener der bør anvendes en anden tilgang, og vær åben for flere idéer eller præciseringer.

Giv regelmæssig feedback

Vent ikke til den formelle evalueringsproces med at give dit team feedback. Giv den i stedet med det samme, på et passende tidspunkt og i enrum, hvis det er nødvendigt. Det vil give dine medarbejdere mulighed for straks at justere deres tilgang. Hvis du venter for længe, kan dine kommentarer få mindre effekt. Dette gælder især, hvis de er negative, da medarbejderne kan føle sig uretfærdigt angrebet og blive distraheret fra de opgaver, de er i gang med.

Vær gennemsigtig

Nogle gange kan det være ubehageligt at drøfte følsomme emner med dine teammedlemmer – f.eks. annullering af en længe ventet bonus eller en større ændring af arbejdspraksis. Men hvis det udsættes eller slet ikke gøres, vil det kun skade dit forhold og deres følelse af at høre til i din organisation. Vær i stedet på forkant med fremtidsudsigterne, hvad enten de er gode eller dårlige, og hold dine medarbejdere underrettet om eventuelle kommende ændringer, der kan få betydning for dem.

Vær et godt eksempel for andre

Ingen bryder sig om en hykler. Hvis du ikke tror fuldt og fast på dine egne instrukser og råd, hvordan kan du så forvente, at dit team vil? For at tilskynde til en bestemt adfærd blandt dine medarbejdere skal du selv anvende den samme standard og følge den i alt dit arbejde.

Vis påskønnelse

Hvis en medarbejders indsats aldrig bliver anerkendt, vil vedkommende sandsynligvis ikke være motiveret til at fortsætte sin store indsats. Vis i stedet, at du værdsætter dem, ved at fremhæve og rose deres specifikke resultater med andre medarbejdere, og lykønske dem med det veludførte arbejde. Giv desuden gennemsigtige økonomiske og karrieremæssige incitamenter som belønning.

Behovet for at give feedback kan gøre det vanskeligt at opbygge et positivt forhold til medarbejderne. Lær, hvordan du giver negativ feedback på en hensynsfuld måde, så du kan arbejde mere konstruktivt med dit team.

 

Relevante links:

Euresportalen

Sådan giver du negativ feedback til dine medarbejdere på en hensynsfuld måde

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Råd og tips
Relaterede sektion(er)
  • Råd og tips
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.