Networking… giver nye muligheder og viden
Man ved aldrig, hvem man møder, når man netværker, hvilke erfaringer andre kan dele med dig, eller hvilke muligheder der byder sig. Eller hvem fra deres netværk, der kunne blive en del af dit. At netværke bidrager til at udvide din horisont og gøre dit navn og ansigt kendt.
Jo flere mennesker, du møder, desto mere viden får du om den særlige branche, du er interesseret i. Og jo mere viden, du har at byde ind med, desto bedre indtryk kan du gøre, og desto mere målrettet kan dit netværksarbejde blive. Det er en positiv cyklus, der kun kan øge dine chancer for at finde den jobmulighed eller det gennembrud, du leder efter.
Networking… kan styrke din selvtillid og dine kommunikationsfærdigheder
At gå hen til en fremmed og indlede en samtale er ikke let, selv for de mest selvsikre mennesker. Men jo mere du gør det, desto mere lærer du om, hvordan man bedst henvender dig til andre, hvordan man bryder isen og hvad der er et godt samtaleemne. Så tag mod til dig og kom i gang – du kan få mere ud af kontakten med andre end bare et potentielt tip om et job!
Networking… handler om at skabe kontakter
Måske opfatter du blot networking som en mulighed for at promovere dig selv og hvad du har at byde på. Men det drejer sig i virkeligheden om at skabe kontakter til folk omkring dig – kontakter, der kunne føre til muligheder i fremtiden. Så modstå fristelsen til kun at tale om dig selv. Find ud af mere om de mennesker, du møder, og om deres virksomheder. Stil lige så mange spørgsmål, som du svarer på, og begynd at udbygge alle disse yderst vigtige kontakter.
Networking… kan foregå både online og offline
Traditionelt betød det at netværke, at man deltog i et event eller en social sammenkomst. Men takket være websteder som LinkedIn er det blevet mere og mere populært og brugt at netværke online. Fordelene ved at netværke online er, at du kan komme i kontakt med mennesker i hele verden blot ved at klikke på en knap. Til ulemperne hører, at man ikke står over for hinanden ansigt til ansigt, hvilket af og til kan være altafgørende, når det gælder om at gøre et godt indtryk eller positionere dig selv som potentiel medarbejder. Hvorfor ikke prøve at kombinere de to tilgange, så du får så stor eksponering som muligt?
Networking… er en langtidsinvestering
Visitkort er et nyttigt værktøj, når man netværker, men det er alt for nemt bare at samle dem ind med de bedste intentioner, lægge dem ned i tasken og aldrig tage dem frem igen. Når nogen giver dig et visitkort, er det rent faktisk kun begyndelsen. At følge op på de kontakter, du har fået, er næsten lige så vigtigt som at skabe kontakterne i første omgang. Send en e-mail, ring dem op – det er ligegyldigt hvordan. At holde kontakten ved lige kan betyde, at dit navn er det, der først dukker op, når der opstår en ny jobmulighed.
Networking… tager tid og kræver en stor indsats
Medmindre du er ekstremt heldig, vil det ikke føre til et nyt job at deltage i et enkelt event eller fællesskab. Networking kræver tålmodighed og en stor indsats for at være effektiv. Selv om det nogle gange kan virke, som om din tid kunne bruges bedre på noget andet, er networking hele indsatsen værd på grund af de personlige og professionelle fordele, det kan give dig i det lange løb.
Kunne du tænke dig at netværke, men er usikker på, hvor du skal starte? Hvorfor ikke tjekke europæiske jobdage, som er online- og onsiterekrutteringsmesser, der samler jobsøgende og virksomheder fra hele Europa? Eller hvis du allerede har netværket dig frem til en jobsamtale, så læs artiklen "5 tips for acing your interview" (5 tips til en vellykket jobsamtale).
Relevante links:
Læs mere:
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Eures på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 29. maj 2017
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- EURES bedste praksis
- Råd og tips
- Rekrutteringstendenser
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles
