Denne databeskyttelseserklæring giver oplysninger om behandlingen og beskyttelsen af dine personoplysninger.
Behandling:
- Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) – for jobsøgende og arbejdsgivere
- Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) – for Euresmedarbejdere
Dataansvarlig: Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed — Informations- og Euresenheden
Registerreference: DPR-ELA-2022-0009 og DPR-ELA-2022-0044
1. Indledning
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ("ELA") er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger og din ret til privatlivets fred. ELA indsamler og viderebehandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001).
I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine personoplysninger, hvordan vi indhenter, behandler og beskytter alle de personoplysninger, du giver os, hvordan vi bruger dem, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Den indeholder også kontaktoplysninger for den dataansvarlige, som du kan gøre dine rettigheder gældende over for, databeskyttelsesrådgiveren og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Behandlingsaktiviteten "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures): Chats på Euresportalen", som varetages af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds Informations- og Euresenhed, er beskrevet i det følgende.
2. Hvorfor og hvordan behandler vi dine personoplysninger?
Formålet med behandlingen: Informations- og Euresenheden indsamler og bruger dine
personoplysninger til at behandle forespørgsler/meddelelser, der kan udveksles mellem jobsøgende, arbejdstagere, studerende, arbejdsgivere eller Euresmedarbejdere, på en sikker måde på Euresportalen.
Dine personoplysninger vil ikke blive anvendt til automatisk beslutningstagning, herunder profilering.
3. På hvilket juridisk grundlag behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger af disse grunde:
For jobsøgende og arbejdsgivere:
I henhold til artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725 har du givet samtykke til behandling af dine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
For brugere af Euresnettet (Euresmedarbejdere):
I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1725 er behandlingen nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, som er i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ har fået pålagt.
Retsgrundlag:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.
- Forordning (EU) 2016/589, "Euresforordningen", særlig kapitel III, definerer formålet med behandlingen, nemlig at muliggøre matchning af ledige stillinger med CV'er/jobsøgerprofiler, og fastsætter generelle betingelser for behandlingen.
- Yderligere bestemmelser om databehandlingen, navnlig hvad angår roller og ansvarsområder for de forskellige parter, der er involveret i behandlingen, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1257.
Vi behandler ikke særlige kategorier af personoplysninger, og artikel 10 i forordningen finder derfor ikke anvendelse.
4. Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?
Til denne behandling indsamler Informations- og Euresenheden følgende kategorier af personoplysninger:
Fornavn, efternavn, e-mailadresse, bopælsland, forespørgsel.
For jobsøgende og arbejdsgivere:
Det er ikke obligatorisk at afgive personoplysninger.
For brugere af Euresnettet (Euresmedarbejdere):
Det er obligatorisk at afgive personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for forvaltningen af Euresportalen, jf. den struktur, der er oprettet ved Euresforordningen (forordning (EU) 2016/589), navnlig artikel 12, stk. 4.
Vi har modtaget dine personoplysninger fra det pågældende nationale Eureskoordineringsbureau.
5. Hvor længe beholder vi dine oplysninger?
Informations- og Euresenheden opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller viderebehandlingen, dvs. i 12 måneder fra det sidste indlæg i en samtale. I nogle specifikke tilfælde, i forbindelse med en specifik undersøgelse, kan samtaler opbevares længere.
6. Hvordan beskytter og sikrer vi dine personoplysninger?
Alle oplysninger i elektronisk format (e-mails, dokumenter, databaser, uploadede databatcher osv.) opbevares på Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds servere eller på servere hos myndighedens kontrahenter.
ELA's kontrahenter er underlagt en specifik kontraktbestemmelse i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger på ELA's vegne og den tavshedspligt, der er direkte baseret på den generelle forordning om databeskyttelse i EU-medlemsstaterne ("GDPR" forordning (EU) 2016/679).
ELA har til beskyttelse af dine personoplysninger truffet en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger. De tekniske foranstaltninger omfatter bl.a. nødvendige foranstaltninger til håndtering af onlinesikkerhed, risiko for tab eller ændring af personoplysninger eller uautoriseret adgang til personoplysninger, under hensyntagen til risikoen ved behandlingen og arten af de behandlede personoplysninger. Organisatoriske foranstaltninger omfatter begrænsning af adgangen til personoplysninger til autoriserede personer med et legitimt behov for at få kendskab til de pågældende personoplysninger til behandlingen.
7. Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvem videregives de til?
ELA-medarbejdere, som udfører denne behandling, og autoriseret personale har adgang til dine personoplysninger efter "need to know"-princippet. Disse medarbejdere er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt og efter behov supplerende fortrolighedsaftaler.
International dataoverførsel:
For jobsøgende og arbejdsgivere:
Hvis du har givet samtykke til det, vil den dataansvarlige overføre dine personoplysninger til de relevante interessenter i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
Den dataansvarlige overfører dine personoplysninger baseret på en beslutning fra Europa-Kommissionen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for Schweiz1.
For brugere af Euresnettet (Euresmedarbejdere):
Den dataansvarlige overfører dine personoplysninger til de relevante interessenter i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
Den information, vi indsamler, vil ikke blive videregivet til tredjeparter, bortset fra i det omfang og til de formål dette er påkrævet i henhold til lovgivningen.
8. Hvilke rettigheder har du, og hvordan gør du brug af dem?
Du har særlige rettigheder som "registreret" i henhold til kapitel III (artikel 14-25) i forordning (EU) 2018/1725, navnlig retten til indsigt i dine personoplysninger og til at få dem berigtiget, hvis de er urigtige eller ufuldstændige. I det omfang det er relevant, har du ret til at få slettet dine personoplysninger, begrænse behandlingen af dine personoplysninger og gøre indsigelse mod behandlingen, og du har ret til dataportabilitet.
For jobsøgende og arbejdsgivere:
Du har givet samtykke til at give dine personoplysninger til Informations- og Euresenheden i forbindelse med den aktuelle behandling. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at underrette den dataansvarlige herom. Tilbagetrækningen berører ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, inden du har trukket samtykket tilbage.
For brugere af Euresnettet (Euresmedarbejdere):
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, der lovligt udføres i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), af grunde, der vedrører din særlige situation.
Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige eller, i tilfælde af en konflikt, databeskyttelsesrådgiveren. Om nødvendigt kan du også henvende dig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Du finder dennes kontaktoplysninger under punkt 9.
Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i forbindelse med én eller flere konkrete behandlingsaktiviteter, bedes du indsende en beskrivelse af disse (dvs. angive registerreference(r), jf. punkt 10 nedenfor) i din anmodning.
9. Kontaktoplysninger
Den dataansvarlige
Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, hvis du har bemærkninger, spørgsmål eller betænkeligheder, eller hvis du ønsker at indgive en klage vedrørende indsamling og anvendelse af dine personoplysninger, kan du henvende dig til den dataansvarlige: euresela [dot] europa [dot] eu (eures[at]ela[dot]europa[dot]eu)
Myndighedens databeskyttelsesansvarlige
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren (data-protectionela [dot] europa [dot] eu (data-protection[at]ela[dot]europa[dot]eu)), hvis du har spørgsmål i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)
Du har ret til at klage, dvs. du kan indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edpsedps [dot] europa [dot] eu (edps[at]edps[dot]europa[dot]eu)), hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet krænket som følge af den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger.
10. Hvor finder du mere detaljerede oplysninger?
ELA's databeskyttelsesrådgiver offentliggør registeret over alle myndighedens behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger, som er blevet dokumenteret og meddelt ham. Du kan se registret her: https://www.ela.europa.eu/en/privacy-policy
Denne specifikke behandlingsaktivitet indgår i databeskyttelsesrådgiverens offentlige register med følgende registerreference: DPR-ELA-2022-0009: Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) – for jobsøgende og arbejdsgivere, og register DPR-ELA-2022-0044: Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) – for Euresmedarbejdere.