Gå til hovedindholdet
Logo
EURES (EURopean Employment Services)
  • Nyhedsartikel
  • 28. juli 2025
  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
  • 3 min læsetid

Udgifter i forbindelse med flytning: Læg et fornuftigt budget for at undgå stress

At flytte til udlandet kan være en spændende forandring i dit liv, men det indebærer mange forskellige omkostninger. For at sikre, at det går så nemt som muligt, er det vigtigt på forhånd at vide, hvilke udgifter flytningen indebærer, så du kan tage højde for dem.

The cost of relocating: budget effectively for a stress-free move

Når du går i gang med forberedelserne til at flytte til et nyt land, vil du opdage, at det ikke er helt billigt at flytte. Ud over de åbenlyse udgifter i forbindelse med selve rejsen og det at finde et sted at bo vil der hen ad vejen komme mange andre udgifter. Ved at lægge et solidt budget inden flytningen får du ro i sindet og sparer måske ligefrem penge på lang sigt.

Flytteudgifter: en tjekliste

Rejsen. Uanset hvordan du vælger at komme frem til dit nye opholdssted, vil der være nogle rejseudgifter, du skal tage højde for. Du kan sikre dig den bedste pris ved at bestille billetter i god tid, bruge de bonuspoint, du måtte have samlet, eller se dig omkring efter det bedste tilbud, inden du bestiller billetter. På hjemmesider, der tilbyder sammenligning af flyrejser, kan du oprette en prisagent, så du får besked, hvis prisen på en valgt rejse falder.

Flytning af kæledyr. Prisen for at tage et kæledyr med kan i nogle tilfælde være højere end prisen på din egen billet. Krav om f.eks. mikrochip og bestemte vaccinationer og behandlinger forud for rejsen kan – ud over de faktiske rejseudgifter – nemt indebære store udgifter.

Flytning af ejendele. Når du flytter til udlandet, vil du formentlig gerne have hovedparten af dine ejendele med. Det betyder udgifter til f.eks. at hyre et professionelt flyttefirma, betale for særlig indpakning og betale for en flytteforsikring, der dækker potentielle tab eller skader. Prisen på flytning afhænger af transportafstanden og omfanget af flyttegods. Husk, at hvis dine ejendele ankommer før dig, eller inden du har fundet et sted at bo, kan du blive nødt til også at betale for opbevaring.

Særlige genstande. Vil du tage bil, kunstværker eller klaver med? Den slags genstande kræver særlige foranstaltninger og/eller forsigtighed og kan derfor indebære yderligere flytteudgifter.

Bolig. Hvis du regner med at bo til leje, skal du måske betale nogle måneders leje forud og/eller betale depositum. Hvis du får hjælp af en ejendomsmægler til at finde en bolig, skal du betale provision eller honorar til denne.

Midlertidig indkvartering. Medmindre du har fundet en bolig, inden du flytter, skal du regne med udgifter til hotel eller anden midlertidig indkvartering.

Forbrugsudgifter. Når du flytter ind i dit nye hjem, skal du tilmeldes forskellige forsyningstjenester, f.eks. el, gas, vand, telefon og wi-fi. Nogle forbrugsudgifter kan være inkluderet i huslejen; det vil fremgå af din lejekontrakt.

Daglige udgifter. Alt efter hvor du flytter hen, kan leveomkostningerne være betydeligt højere end i dit hjemland. Din nye løn vil sandsynligvis afspejle leveomkostningerne i det nye land, men indtil du er kommet helt i orden, skal du være forberedt på at betale mere for de basale ting.

Nyanskaffelser. I takt med at du vænner dig til dit nye hjem og liv, opstår der nye behov: ting til dit hjem som f.eks. møbler, tøj til et koldere eller varmere klima, relevant arbejdstøj og forskellige andre ting, som du ikke kan forudse, før du flytter.

Overvejer du, om det vil være en god idé at flytte til udlandet? Vores artikel Skal du tage springet og flytte til udlandet? hjælper dig med at beslutte dig.

 

Relevante links:

Skal du flytte til udlandet? Gør dine dokumenter klar

Europa-Kommissionen: Flytte og arbejde i Europa

Eures: Leve- og arbejdsvilkår i Europa

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram

Emner
  • Råd og tips
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.