Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
  • Nyhedsartikel
  • 13. december 2019
  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
  • 2 min læsetid

Fem tips til udformning af dit cv

Et godt cv er den nøgle, der kan åbne op for nye jobmuligheder. Det handler lige så meget om udformning som om indhold - når alt kommer til alt, er det førstehåndsindtrykket, der tæller. I denne artikel finder du nogle nyttige tips til, hvordan du kan udforme det perfekte cv.

Five design tips for your resume
Shutterstock

Få de enkelte afsnit til at skille sig ud

En arbejdsgiver vil bruge i snit seks sekunder på at gennemse et cv. Det betyder, at hvis de vigtigste oplysninger og relevante færdigheder ikke springer i øjnene med det samme, vil de aldrig blive læst. Brug tekstbehandlingsfunktioner som fede skrifttyper, understregning, tekstbokse, kolonner og punktopstillinger til at adskille centrale punkter, markere afsnit (f.eks. "Kontaktoplysninger", "Sammenfatning", "Arbejdserfaring", "Uddannelse" og "Kvalifikationer") og nedbryde oplysningerne. Vær konsekvent, og lad der være "luft" i teksten. Et overdrevet sammenpresset layout eller for meget tekst vil kun skræmme læseren væk.

Fat dig i korthed

Gør dit cv kort og hold dig til sagen. Hvis du ser, at du kommer til at overskride to sider, bør du overveje, om alt det, du har medtaget, nu også er relevant for den stilling, du ansøger om. Har alle de færdigheder, du har beskrevet i cv'et, relevans for jobbeskrivelsen? Hvis ikke, behøver du sandsynligvis ikke tage dem med. For at få plads til flere ting i dit cv kan du også bruge kolonner — så kan du udnytte sidens fulde bredde.

Undersøg krav og præferencer i det enkelte land

Her kan du helt klart ikke bruge samme model i alle tilfælde. Det, som du forventes at medtage i dit cv i ét land, kan være noget helt andet i et andet land. Eures' side om Leve- og arbejdsvilkår giver dig nyttige oplysninger om, hvordan du leder efter og ansøger om en stilling i forskellige europæiske lande, herunder landespecifik vejledning om udformning af et relevant cv.

Skræddersy dit cv

Afhængigt af den stilling, du søger, vil arbejdsgivere have visse forventninger, når det drejer sig om udformningen af dit cv. Et cv om grafisk design kan f.eks. næsten komme til at fungere som en porteføljemappe og give dig mulighed for at demonstrere dine færdigheder inden for grafisk design. Omvendt skal et cv vedrørende en stilling som bartender være mere rettet mod selve indholdet (dvs. din erfaring fra den "virkelige verden"). I dette tilfælde kunne komplekse grafiske elementer rent faktisk have en negativ indflydelse på, hvordan dit cv' bliver opfattet.

Overvej dit filformat

Såfremt du indgiver en jobansøgning digitalt, kan det være, at du skulle overveje en anden version af dit cv. Det skyldes, at den software, som virksomheder sædvanligvis bruger til at skanne cv'er, nogle gange ikke forstår billeder eller grafik, ikke kan behandle PDF'er, eller ikke læser oplysninger, der er anbragt i et sidehoved eller en sidefod i et Word-dokument.

Vi håber, at disse tips vil hjælpe dig med at udforme det cv, der skaffer dig dit drømmeinterview.

Artikel udarbejdet i samarbejde med Eures, den europæiske portal for jobmobilitet.

 

Relevante links:

Leve- og arbejdsvilkår

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Ungdom
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.