Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel13. juni 2019Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion2 min læsetid

Cykelsmed får nye muligheder i Norge

Det kan være en udfordring at finde et job, især hvis der ikke er mange muligheder inden for dit fag i dit hjemland. For nogle, som f.eks. den polske cykelsmed Grzegorz Osóbka, kan løsningen være at flytte til udlandet.

Bike mechanic enjoys new opportunities in Norway
EURES

Siden Grzegorz Osóbka gjorde sin passion for mekanik til en karrievej, har han opnået over seks års erhvervserfaring fra arbejdet med cykler. På trods heraf var det svært for ham at finde et passende job i hjemlandet, Polen, så han begyndte at lede efter muligheder i udlandet. Det er her, EURES-netværket kommer ind med sit arbejde for at fremme forskellige jobmuligheder i hele Europa.

"Jeg holder mig altid ajour med nye jobtilbud," forklarer Grzegorz. "Da jeg så jobtilbud i udlandet, tænkte jeg, hvorfor ikke? Jeg ville gerne prøve noget nyt. Jeg gik på nettet og søgte information om virksomheden Bike Brothers og synes, at det så ud til at være en seriøs og stabil virksomhed.”

Den stilling, Grzegorz søgte, blev sendt til  EURESi Polen af EURESi Norge og slået op over hele Polen (og resten af EU), efter at Bike Brothers havde kontaktet netværket. "Vi leder efter gode cykelsmede, og vi har tidligere haft gode erfaringer med cykelsmede fra Europa," forklarer en repræsentant fra virksomheden.

"Det er vigtigt at have gode cykelsmede," fortsætter han, "og efterspørgslen efter gode, kvalificerede cykelsmede er høj. Nordmændene cykler mere nu om dage, når de skal på arbejde, i skole, i butikker osv."

Grunden til, at Bike Brothers kigger efter arbejdskraft i udlandet, er, at der i Polen er mange ledige cykelsmede, hvorimod det modsatte er tilfældet i Norge. "Det er næsten umuligt at finde en god cykelsmed i Norge. De få, der er, er allerede ansat af andre virksomheder."

Dette gav Grzegorz den mulighed, han havde ventet på. Han indsendte en jobansøgning til det regionale arbejdsformidlingskontor i Bialystok, og nogle måneder senere kontaktede Bike Brothers ham og tilbød ham en prøveperiode som cykelsmed.

Beslutningen om at flytte til Norge for at arbejde hos Bike Brothers har været en positiv oplevelse for Grzegorz. "Nu har jeg fået bedre arbejdsvilkår, og jeg arbejder med det, jeg altid har kunnet lide. Jeg trives også blandt mine nye kollegaer. Jeg reparerer cykler og taler med kunder."

Han er også faldet godt til i Norge. "Det, jeg især har lagt mærke til, er, at livet er mere roligt og afslappet i Norge. Folk er meget høflige. Som kunder forventer de den bedste kvalitet og ikke den laveste pris. Næsten alle taler engelsk – for mig er det en stor hjælp. Tillige er der ren luft og en smuk natur!"

EURES Norge og resten af EURES-netværket er en god platform for virksomheder som Bike Brothers, der ønsker at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra hele Europa. "Samarbejdet har været meget godt," udtaler virksomhedens repræsentant. "Vi er blevet støttet af EURES, lige siden vi indrykkede jobannoncen. Vi vil helt sikkert anvende EURES igen fremover."

 

Relevante links:

Bike Brothers' websted

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresmedarbejder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • EURES bedste praksis
  • Eksterne interessenter
  • Interne EURES-nyheder
  • Succeshistorier
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.