Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel1. maj 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Fem enkle måder at gøre det lettere at arbejde hjemmefra

Mange af os studerer eller arbejder hjemmefra på grund af covid-19. Vi lærer at følge vores almindelige rutiner uden at forlade hjemmet. At blive hjemme lyder let, men det giver også mange nye udfordringer.

Make working from home easier with five simple steps
Shutterstock

Her er fem enkle måder, der kan hjælpe dig med at håndtere de mest almindelige udfordringer ved at arbejde eller studere hjemmefra.

1.Sørg for at have det rigtige udstyr:

Det kan virke indlysende, men du kan ikke studere eller arbejde hjemmefra, hvis du ikke har det rigtige udstyr. Du skal tænke over, hvad du plejer at bruge og forsøge at skabe et lignende miljø derhjemme. Du skal måske finde en skærm eller et headset til onlinemøder.

2.Gør dig det behageligt:

Når du arbejder hjemmefra, står du selv for dine omgivelser. Hvis din stol ikke er komfortabel, så læg en pude i ryggen som støtte. Tænk på, hvordan belysningen er i det rum, du arbejder i — et mørkt rum får dig måske til at føle dig træt, hvorimod et lyst rum vil hjælpe dig med at fokusere og føle dig vågen.

Ryd op på din arbejdsplads, inden du begynder at arbejde. Det vil hjælpe dig med bedre at kunne koncentrere dig.

3.Undgå forstyrrende lyde:

I modsætning til et almindeligt kontor eller et bibliotek, kan der godt være en masse lyde, der forstyrrer dig i dit arbejde. Dine naboer er måske ikke klar over, at du forsøger at koncentrere dig i løbet af dagen. At sidde længere væk fra vinduet eller i et stille hjørne kan være med til at mindske støjen udefra og hjælpe dig med at koncentrere dig.

Hvis din familie eller dem, du bor sammen med, støjer for meget, så fortæl dem, hvornår du skal føre telefonsamtaler, så de ved, hvornår de skal være stille, eller sæt et skilt på døren, om at de ikke må forstyrre dig, når du arbejder.

4.Brug kommunikationsværktøjer:

Hvis du ikke bor sammen med andre mennesker, kan du godt komme til at føle dig isoleret, når du arbejder hjemmefra. Ved hjælp af kommunikationsværktøjer som  Microsoft Teams og Skype kan du komme i kontakt med andre kollegaer og glemme afstanden, der er imellem jer. At få det bedste ud af disse værktøjer vil ikke kun gøre kommunikationen med andre lettere og hurtigere, men vil også få dig til at føle dig tættere forbundet med dem, du arbejder sammen med.

Du kan også bruge disse værktøjer til socialt samvær. En videosamtale med en kollega over en kop kaffe kan være en god måde at få et pusterum på. Du kan også anvende disse værktøjer til at snakke med dine venner eller din familie om aftenen. Det er en nem måde at få lidt socialt samvær, når du ikke arbejder.

5.Undgå at arbejde for meget:

At finde en balance mellem arbejdsliv og privatliv er aldrig let og kan være endnu vanskeligere, når du arbejder eller studerer hjemmefra. Du ser ikke dine kollegaer eller studiekammerater pakke deres ting sammen sidst på dagen, og du kan ikke forlade kontoret eller biblioteket, som du plejer at gøre. Det kan derfor være svært at vide, hvornår du skal stoppe og slukke for computeren. Det er vigtigt at holde dig til en plan og have et fast tidspunkt hver dag, hvor du slukker og kobler fra.

At arbejde eller studere hjemmefra indebærer ikke det samme for alle, men med disse fem måder at håndtere de mest almindelige udfordringer på, bliver det meget lettere.

Hvis du vil have flere tips om at arbejde hjemmefra, kan du læse Sådan gør du for at være produktiv, når du arbejder hjemmefra.

 

Relevante links:

Skype

Microsoft Teams

Sådan gør du for at være produktiv, når du arbejder hjemmefra

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Råd og tips
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.