Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel4. april 2017Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion4 min læsetid

8 tips til at opbygge et godt websted til din organisation

I vores moderne verden er et godt websted blevet hjertet i enhver virksomhed eller organisation. Uanset om du bygger et websted fra bunden eller forbedrer et eksisterende, så er der en række vigtige beslutninger, der skal træffes, før du begynder…

8 tips for building a great website for your organisation

Vær omhyggelig med valget af software

Ethvert websted starter ved softwaren, og WordPress, Drupal og Joomla bliver jævnligt bedømt som tre af de bedste på markedet inden for websteds-/content management-software. De tre systemer, der alle er open-source, tilbyder en stor grad af tilpasning og bliver jævnligt forbedret i form af plugins og temaer, som onlinefællesskabet stiller frit til rådighed.

Opbyg en logisk webstedsarkitektur

Besøgende på din virksomheds eller organisations websted ønsker at finde tingene hurtigt og nemt, og det er derfor vigtigt at planlægge arkitekturen på din websted, før du går i gang. Hvad vil de besøgende kigge efter, og hvor mange menuer og undermenuer er de villige til at benytte for at finde det? Hvilke sider har du brug for, og hvilke sider vil du bruge kræfter på at fylde med brugbart indhold? Hvis du tager udgangspunkt i denne type spørgsmål, vil det hjælpe dig til at etablere den bedst mulige webstedsarkitektur.

Vælg det rigtige indhold

Sæt dig selv i de besøgendes sted, når du beslutter, hvilken information der skal med om din virksomhed eller organisation, og hvad I tilbyder. Husk, at det, du anser for vigtigt, ikke nødvendigvis er det samme, som de vægter. Denne øvelse kan også hjælpe med til at forkorte og strømline dit indhold og gøre det lettere at vedligeholde det i det lange løb.

Billeder er også vigtige som en måde til at skabe opmærksomhed og også opbryde tekstblokke. Selv om det ofte er den nemmeste – eller undertiden den eneste – mulighed at bruge købefoto, giver personlige billeder din virksomhed eller organisation et ansigt og en identitet.

Hold det uformelt

Sproget er ofte ret formelt i forretningsverdenen og ofte fyldt med fagudtryk og akronymer, der er specifikke for den pågældende branche. Selv om dette bestemt kan have sin berettigelse, er det ikke nødvendigvis den bedste måde at gøre det på, når det gælder indhold på et websted. At anvende et uformelt sprog og undgå fagudtryk kan betyde, at teksten bliver mere læsevenlig for den besøgende, og gøre det mere tydeligt, hvad din virksomhed eller organisation tilbyder.

Optimér dit indhold

At have søgeordsvenligt indhold er også en vigtig overvejelse, da det har betydning for, hvor dit websted vil optræde i søgemaskinernes resultater. Identificér de rigtige søgeord for din virksomhed eller organisation, og lær, hvordan du anvender dem effektivt med henblik på maksimal søgbarhed. At organisere dit indhold på en logisk måde og oprette links mellem de forskellige sektioner på dit websted kan også hjælpe med til at gøre din onlinetilstedeværelse endnu bedre.

Få mest muligt ud af de sociale medier

Vi har før talt om, hvordan de sociale medier kan være et fantastisk værktøj for virksomheder og organisationer. Men hvis de besøgende ikke kan finde dine kanaler på de sociale medier, så undergraver du dette potentiale fra starten. Sørg for, at du placerer henvisningerne til dine kanaler på de sociale medier på et meget synligt sted på dit websted, og at du benytter enhver mulighed for at lede besøgende hen til disse kanaler.

De sociale medier er også en af de bedste måder til at kommunikere fordelene ved din virksomhed eller organisation og er en effektiv måde til at promovere dit websted og tiltrække besøgende.

Ingen hast

At opbygge et godt websted sker over lang tid – det er ikke noget, der kan gøres fra den ene dag til den anden. Giv dig god tid, læg planer for de forskellige faser og sørg for at teste hver funktion grundigt. Det kan være fristende at haste lanceringen af et nyt websted igennem, især hvis din virksomhed eller organisation allerede har annonceret det over for målgruppen, men at overholde en frist med et ufærdigt produkt kan skabe endnu flere problemer på lang sigt.

En til fremtiden: hold dit websted opdateret

Det kan være, at du har udviklet og lanceret et godt websted, men det er kun starten på rejsen. Hvis du ikke opdaterer dit websted jævnligt, så risikerer du at skabe det indtryk, at din virksomhed eller organisation ikke er så engageret og opdateret, som det uden tvivl er tilfældet. Sørg for at komme med opdateringer og med jævne mellemrum bringe nyt, fængende indhold til dine besøgende, så giver du dem en grund til at vende tilbage igen - gang på gang.

Interesseret i at få mere at vide om, hvordan du får mest muligt ud af de sociale medier? Hvorfor ikke tjekke 5 tips til at få sociale medier til at arbejde for din organisation.

 

Relevante links:

WordPress

Drupal

Joomla

5 tips til at få sociale medier til at arbejde for din organisation

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop’pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Eures på Google+

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Sociale medier
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
  • Hjælp og support
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.