"Cité des Métiers - Beroepenpunt" åbnede officielt den 23. april 2018 i tilstedeværelse af en lang række højtstående personer, herunder Marianne Thyssen, der er EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet.
Centret er placeret i stueplanet i Astro-tårnet, samme bygning, hvor Actiris – den offentlige arbejdsformidling i Bruxelles, der fungerer som Eures-Koordineringsbureau for regionen – er baseret, samt nogle af centrets øvrige partnere, såsom VDAB (den offentlige arbejdsformidling i Flandern) og Tracé (via sin Leerwinkel-tjeneste). Ligesom Actiris vil Cité des Métiers – Beroepenpunt være en tjeneste, der ydes på to sprog (fransk og flamsk).
De nye lokaler på over tusind kvadratmeter er udelukkende dedikeret til at give råd og vejledning til alle, der søger information om de mange muligheder, de har i deres karriere, hvad enten det er at studere, blive oplært, arbejde, opstarte ny virksomhed eller flytte til et andet land eller en anden region.
Ifølge Marc Buvé, der arbejder for Actiris, har den nye tjeneste til formål at vejlede alle besøgende med at udvikle et personligt "projekt" for deres arbejdsliv, som er tilpasset dagens arbejdsmarked.
Et af tjenestens hovedtemaer er mobilitet – herunder tværregional, tværnational og international mobilitet, som Marc forklarer. Der tilbydes individuel rådgivning, så de besøgende kan få information om at studere, arbejde eller tage på praktikophold i et andet land eller en anden region. De bliver opfordret til at "turde" flytte, og får rådgivning om, hvordan de kan få mest muligt ud af denne erfaring.
Der er desuden planer om særlig oplæring i at bruge Eures' jobmobilitetsportal og Actiris’ webside. På stedet er der rådighed over en række forskellige bøger og digitale ressourcer, og mobilitetsrådgivere fra Actiris - som selv er Eures-medarbejdere - er også altid til stede i bygningen.
Centret er i meget høj grad et fællesprojekt, og det er dermed i stand til at imødekomme de besøgendes særlige behov. Teamet består af rådgivere fra Actiris og Bruxelles Formation, foruden medlemmer af VDAB og Tracé. Teamet har derudover repræsentanter for Pôle académique de Bruxelles, Wallonia-Brussels Federation, Centre de validation des compétences, CEFA, Promotion sociale, EFP, SFPME og Worldskills Belgium.
Hvis du bor i Bruxellesregionen og gerne vil have mere at vide om mulighederne for beskæftigelse, oplæring, studier og mobilitet, hvorfor så ikke besøge centret i dag? Du finder Cité des Métiers - Beroepenpunt på Avenue de l'Astronomie 14 i gåafstand fra metrostationen Madou. Læs mere på:
Relevante links:
Cité des Métiers – Beroepenpunt (på fransk/flamsk)
Læs mere:
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. september 2018
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- EURES bedste praksis
- EURES-uddannelse
- Eksterne EURES-nyheder
- Eksterne interessenter
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Nyheder/rapporter/statistik
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles