Leve- og arbejdsvilkår: Danmark

De danske jobcentre 

Hvis du er i Danmark og søger arbejde, kan du gratis, og uden at lade dig registrere, få hjælp og overblik over de lokale jobmuligheder på det lokale jobcenter.

Der er i alt 94 jobcentre på landsplan. Dermed er der et jobcenter i næsten alle landets 98 kommuner. Enkelte kommuner samarbejder dog med en anden kommune, og har derfor ikke eget jobcenter.

Jobcentrene yder hjælp til selvhjælp til jobsøgningen, hvilket betyder, at de kan give dig råd og vejledning, samt hjælpe dig med at anvende de faciliteter, de stiller til rådighed for jobsøgningen. 

Websiden jobnet.dk er de danske jobcentres tilbud på internettet til jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet. Her kan du registrere dit CV, oprette en jobagent, og søge ledige jobs i den omfattende jobbank.

Find dit lokale jobcenter på jobnet.dk eller find flere informationer om jobsøgning i Danmark på workindenmark.dk 

Workindenmark

Workindenmark er et offentligt servicetilbud for danske virksomheder og udenlandske arbejdstagere, bestående af et center i Odense samt portalen www.workindenmark.dk. Workindenmark er et supplement til den nationale rekrutteringsindsats, som finder sted i landets jobcentre.

Workindenmark yder en målrettet opsøgende indsats i brancher og virksomheder, hvor der er mangel på højtkvalificeret arbejdskraft. 

Workindenmark tilbyder service til arbejdssøgende og alle typer af virksomheder, som henvender sig med ønske om at arbejde i Danmark eller rekruttere udenlandsk arbejdskraft.   

Portalen www.workindenmark.dk tilbyder følgende services: 

1. En jobbank, hvor du kan søge imellem en lang række engelsksprogede stillingsopslag i Danmark, såvel som oprette en jobagent, der giver besked ved nye relevante jobopslag.
2. Information på engelsk vedr. arbejdsvilkår, skat, løn, sygesikring, registreringsbevis/opholds- og arbejdstilladelse, livet i Danmark mv. 

Links:

Jobsøgning i Danmark er ikke markant anderledes end at søge job i andre lande. Som udgangspunkt er der 4 indgange til at søge et job i Danmark:

1. Søge på en konkret jobannonce 
2. Søge uopfordret hos en virksomhed, du er interesseret i at arbejde for
3. Lægge sit cv i en database 
4. Søge gennem sit netværk 

Om jobansøgningen og samtalen: 

En jobansøgning bør ikke fylde mere end én, læsevenlig A4-side.
Du bør altid vedhæfte et CV, der beskriver din tidligere erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund, kurser, kompetencer og fritidsaktiviteter. 

Det anbefales desuden at vedlægge eventuelle relevante uddannelsesbeviser og anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere.

 Jobansøgningen skal fungere som en appetitvækker. Den bør beskrive, hvad ens motivation er for at søge jobbet, og give indtryk af, hvorfor ens tidligere erfaringer, faglige kvalifkationer og sociale kompetencer gør, at man er den bedste kandidat til jobbet. 

Normalt modtager du en bekræftelse fra virksomheden, om at de har modtaget din ansøgning. Du kan dog først forvente at få en endelig tilbagemelding efter ansøgningsfristen, hvorefter du evt. kan blive indkaldt til en samtale. 

På mange fagområder anvender man forskellige typer tests i rekrutteringsprocessen, bl.a. personlighedstests. Ofte indkaldes der til mere end én samtale.

På workindenmark.dk findes der et e-læringskursus om jobsøgning i Danmark: Make it Work in Denmark. Kurset består af fire moduler:

• ”Job seach in Denmark”: Om at lokalisere ledige jobs og udarbejde cv’er og ansøgninger, der virker for danske virksomheder.
• ”Using LinkedIn in your job search and professional network”: Om profiloptimering, virksomhedernes brug af LinkedIn til rekruttering og brug af netværk og LinkedIn i jobsøgning i Danmark. 
• ”Contact companies and succeed in your job interviews”: Om træning i at tage kontakt til virksomheder og gå til jobsamtale.
• ”An introduction to Danish workplace culture”: Om uskrevne regler, fx hierarki og lighed, mødekultur, værdien af punktlighed, dansk ironi og humor, omgangsform og tone.

Du er også altid velkommen til at kontakte Workindenmark for råd og vejledning.

Links:

Definition

Der findes to typer tidsafgrænsede praktikophold, som begge skal hjælpe ledige med at få praktisk erhvervserfaring, så de forbedrer deres muligheder for at finde et almindeligt job:

1. virksomhedspraktik
2. ansættelse med løntilskud.

Oversigt

Virksomhedspraktik har til formål at afklare den lediges beskæftigelsesmål, men anvendes også til personer, der har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår (eller ansættelse med løntilskud, se nedenfor). Virksomhedspraktikken kan vare i 4-13 uger, afhængigt af tidligere erhvervserfaring. Visse grupper kan få tilbudt virksomhedspraktik af længere varighed. 

Det overordnede formål med ansættelse med løntilskud er oplæring og genoptræning af den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For visse grupper kan målet også være at fastholde dem på arbejdsmarkedet eller at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ansættelse med løntilskud varer typisk i op til tre måneder, men kan dog forlænges til højst seks måneder.

Berettigelse

Danske statsborgere kan få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis de tilhører den målgruppe, der er angivet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere), forudsat at de opfylder betingelserne i denne lov. Dette gælder også statsborgere fra andre EØS-lande.

Samtidig kan udenlandske statsborgere, herunder statsborgere fra andre EØS-lande, som deltager i et integrationsprogram, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i overensstemmelse med integrationsloven.

Endelig kan ledige selvforsørgende, herunder statsborgere fra andre EØS-lande og personer med et greencard, som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis de lever op til den lovgivningsmæssige definition af selvforsørgende, og hvis det må antages, at dette tilbud vil styrke deres beskæftigelsesmuligheder.

Gennemførelse

Praktikordningerne administreres af de lokale jobcentre, som sørger for, at praktikopholdene har et kvalitativt indhold, der er tilpasset den enkeltes behov.

Ansættelse med løntilskud skal skabe merbeskæftigelse i den pågældende virksomhed.

For begge typer praktikophold gælder det, at det skal dokumenteres, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på almindelige vilkår og antallet af personer i virksomhedspraktik eller personer, som er ansat med løntilskud.

Opfyldelsen af disse krav skal dokumenteres ved underskrift af både arbejdsgiveren og en repræsentant for den ansatte. Der stilles også krav om, at den ansattes repræsentant erklærer at have været involveret i etableringen af ansættelsesforholdet og tilkendegiver, hvorvidt vedkommende stiller sig positivt til, om målsætningerne for ansættelsesforholdet kan blive opfyldt.

Reglerne varierer lidt, alt efter om ansættelsen sker i en offentlig eller privat virksomhed.

Leve- og arbejdsvilkår

Se ovenfor

Hvor du kan finde ledige stillinger

De lokale jobcentre (lokale offentlige arbejdsformidlinger)

Finansiering og støtte

På det lokale jobcenter

Hvor du kan slå ledige stillinger op

Ved at kontakte det lokale jobcenter

Link til liste over jobcentre i Danmark: info.jobnet.dk/mit-jobcenter/alfabetisk-oversigt

Finansiering og støtte

Ved at kontakte det lokale jobcenter

Link til liste over jobcentre i Danmark: info.jobnet.dk/mit-jobcenter/alfabetisk-oversigt

Retsgrundlag

Lærepladsordninger er inkluderet i alle erhvervsuddannelsesprogrammer, der er baseret på loven om erhvervsuddannelser.

Beskrivelse af ordningerne

Erhvervsuddannelse er en tostrenget uddannelse med 106 forskellige fagretninger, der veksler mellem skolebaseret teori og praktisk uddannelse, der finder sted i form af enten lære- eller praktikpladser. Eleverne betales af staten eller får løn fra deres arbejdsgiver.

Yderligere oplysninger: 

• https://eng.uvm.dk/upper-secondary-education/vocational-education-and-training-in-denmark
• www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser

Kvalifikation

Lærepladser er først og fremmest en integreret del af det tostrengede erhvervsuddannelsesprogram. Ansøgere fra andre EØS-lande har kun adgang til denne type uddannelse, hvis de deltager i det tostrengede program.

Ordningen er imidlertid også baseret på en aftale indgået for hele uddannelsesperioden mellem en elev og en arbejdsgiver, som er det grundlag, hvorpå eleven følger erhvervsuddannelsesprogrammet.

Yderligere oplysninger:

• Lærepladsen (laerepladsen.dk) (kun på dansk) 
• www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omerhvervsuddannelser/ny-mesterlaere (kun på dansk)
• https://eng.uvm.dk/upper-secondary-education/vocational-education-and-training-in-denmark
• https://ufm.dk/en/education/recognition-and-transparency/recognition-guide/admission-vet 

Leve- og arbejdsvilkår

Eleverne får løn under deres uddannelse afhængigt af elevens alder og hvilken del af programmet, han eller hun deltager i.

Yderligere oplysninger:

• https://eng.uvm.dk/upper-secondary-education/vocational-education-and-training-in-denmark

Hvor du kan finde ledige stillinger

Ansøgere kan søge efter praktikpladser på www.laerepladsen.dk

Desuden har erhvervsuddannelsesinstitutioner pligt til at bistå elever med at finde et en praktikplads.

Finansiering og støtte

Ansøgerne kan kontakte de lokale erhvervsskoler, der har pligt til at vejlede og yde støtte

Yderligere oplysninger:

• http://www.laerepladsen.dk,
• Erhvervsuddannelser (ug.dk)

Hvor du kan slå ledige stillinger op

www.laerepladsen.dk

Finansiering og støtte

Arbejdsgiverne kan kontakte den lokale erhvervsskole for at få oplysninger om finansiering og støtte.

Yderligere oplysninger:

• https://eng.uvm.dk/upper-secondary-education/vocational-education-and-training-in-denmark

Den frie bevægelighed for varer er en af hjørnestenene i EU's indre marked.

Fjernelse af nationale hindringer for den frie bevægelighed for varer inden for EU er et af de principper, der er nedfældet i EU-traktaterne. Fra et traditionelt protektionistisk udgangspunkt har EU-landene løbende ophævet restriktionerne for at skabe et "fælles" eller indre marked. Denne forpligtelse til at skabe et europæisk handelsområde uden grænser har skabt øget velstand og nye arbejdspladser og har globalt set etableret EU som en aktør i verdenshandelen på lige fod med USA og Japan.

Trods Europas tilsagn om at nedbryde alle interne handelshindringer er ikke alle økonomiske sektorer blevet harmoniseret. Den Europæiske Union satte sig for på europæisk plan at regulere sektorer, som kunne indebære en højere risiko for Europas borgere – f.eks. lægemidler og byggevarer. Størstedelen af produkterne (der anses for at udgøre en "lavere risiko") er underlagt anvendelsen af det såkaldte princip om gensidig anerkendelse, hvilket betyder, at i det væsentlige alle produkter, der lovligt fremstilles eller markedsføres i en af medlemsstaterne, frit kan omsættes og handles inden for EU's indre marked.

Begrænsninger af den frie bevægelighed for varer

EU-traktaten giver medlemsstaterne ret til at fastsætte begrænsninger for den frie bevægelighed for varer, når der er en særlig fælles interesse såsom beskyttelse af miljøet, borgernes sundhed eller den offentlige orden, for blot at nævne nogle få. Det betyder f.eks., at hvis en medlemsstats nationale myndigheder opfatter import af et produkt som en potentiel trussel mod folkesundheden, den offentlige sædelighed eller den offentlige orden, kan myndighederne nægte eller begrænse adgangen til medlemsstatens marked. Eksempler på sådanne produkter er genetisk modificerede fødevarer eller visse energidrikke.

Selvom der generelt ikke er nogen begrænsninger for køb af varer i en anden medlemsstat, så længe de er til personlig brug, er der en række europæiske restriktioner for specifikke kategorier af produkter såsom alkohol og tobak.

Fri bevægelighed for kapital

En anden væsentlig betingelse for det indre markeds funktion er kapitalens frie bevægelighed. Den er en af de fire grundlæggende friheder, der er sikret ved EU-lovgivningen, og udgør grundlaget for integrationen af de europæiske finansielle markeder. Europæerne kan nu forvalte og investere deres penge i en hvilken som helst EU-medlemsstat.

Liberaliseringen af kapitalmarkederne har været et afgørende punkt i den økonomiske og monetære integrationsproces i EU. Det var det første skridt hen imod oprettelsen af vores Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og den fælles valuta, euroen.

Fordel

Princippet om fri bevægelighed for kapital øger ikke blot effektiviteten af de finansielle markeder i Unionen, det giver også EU-borgerne en række fordele. Enkeltpersoner kan gennemføre en lang række finansielle transaktioner inden for EU uden større begrænsninger. F.eks. kan enkeltpersoner med få restriktioner

1. åbne en bankkonto
2. købe aktier
3. investere eller
4. købe fast ejendom

i en anden medlemsstat. EU-virksomheder kan investere i, eje og forvalte andre europæiske virksomheder.

Undtagelser

Der er visse undtagelser fra dette princip både inden for medlemsstaterne og i forhold til tredjelande. De vedrører hovedsagelig beskatning, forsigtighedstilsyn, hensynet til den offentlige orden, hvidvask af penge, og finansielle sanktioner, der er vedtaget inden for rammerne af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Europa-Kommissionen arbejder fortsat på at fuldføre det frie marked for finansielle tjenesteydelser ved at gennemføre nye strategier for finansiel integration, så det bliver endnu lettere for borgere og virksomheder at forvalte deres penge i EU.

Langt de fleste udenlandske arbejdstagere vælger at leje en bolig, især hvis opholdet i Danmark er af kortere varighed. Afhængig af økonomi og opholdets varighed kan du dog også vælge at eje din bolig, eller en andel af den. Du kan læse mere om oplysninger om flytning på lifeindenmark.borger.dk. 

Især i de større byer kan det være tidskrævende at finde en passende bolig, og det anbefales derfor at starte i god tid, før du forventer at skulle bruge boligen. Du skal også være opmærksom på, at priserne i og omkring de større byer (København, Odense, Aarhus og Aalborg) kan være betydeligt højere end i resten af landet.

Boligsøgning:

Internettet er langt den mest brugte metode til boligsøgning i Danmark. Det har desuden den fordel, at du kan begynde at søge efter en bolig, før du ankommer til Danmark. 

Der findes mange hjemmesider og portaler, der formidler boliger, både gratis og mod betaling. Ofte er siderne opbygget således, at man kan søge en bolig ud fra forskellige kriterier, fx lejeperiode, beliggenhed, pris og størrelse. På nogle sider er det også muligt at oprette en søgeprofil, således at man automatisk får besked pr. e-mail, når der kommer en ny bolig, der opfylder ens kriterier.

På især de gratis sider er der ofte rift om de udbudte boliger, og det kan betale sig at tage kontakt til udlejer med det samme, hvis du finder et interessant tilbud.

Private boligudlejningsselskaber udbyder ofte lejeboliger til udenlandske medarbejdere for en kortere eller længere periode. De boliger, som boligudlejningsselskaberne kan tilbyde, er boliger, som ejes af danskere, der ikke selv skal bruge deres bolig for en periode, fx i forbindelse med en udstationering i udlandet. 

Ønsker du at købe en bolig, kan du henvende dig hos en ejendomsmægler. Ejendomsmæglere står for salg af boliger og kan give oplysninger om og fremvise de enkelte boliger. 

I mange tilfælde kan din arbejdsgiver også være dig behjælpelig. Mange større arbejdspladser har aftaler med relocationfirmaer, som hjælper udenlandske medarbejdere med at finde både midlertidige og permanente boliger.

Links:

Børn, der bor i Danmark har ret til at modtage undervisning i en ti-årig grundskole, folkeskolen. Det er gratis at gå i folkeskole og der er ingen adgangskrav. Det offentlige danske skole- og uddannelsessystem er skattefinansieret og dermed gratis for den enkelte elev.

Familier med børn mellem 6 og 16 år vil automatisk få tilsendt information om skole og uddannelse, når de tilmelder sig folkeregistret. Du kan også altid kontakte skoleforvaltningen i den kommune, du gerne vil flytte til, og bede om råd og vejledning om mulighederne. Her kan man også få information om særlige tilbud for fremmedsprogede.

Der findes også en række privatskoler, herunder internationale skoler, med delvis forældrebetaling. Du kan finde en oversigt over internationale skoler på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: International basic schools in Denmark (uvm.dk).

Hvis du har børn over 16 år, som har afsluttet grundskolen i jeres hjemland, kan de modtage undervisning på en ungdomsuddannelse i Danmark. I skal kontakte den pågældende institution direkte, for at få information om optagelsesprocedure og eventuelle krav. 

Der findes flere internationale gymnasier der udbyder IB-programmer (International Baccalaureate), særligt målrettet internationale studerende. Du kan finde en oversigt over  internationale gymnasier på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: International upper secondary schools (uvm.dk).

I Danmark er det normalt, at begge forældre arbejder. Derfor findes der et stort udbud af offentlige pasningstilbud både til små børn og til de lidt større børn med behov for at blive passet efter skole. 

Kommunerne tilbyder alle børn i Danmark pasning i form af vuggestuer, børnehaver eller kommunal dagpleje. Kontakt din kommune angående lokale børneinstitutioner og skoler.

Læs mere på Workindenmark, for informationer samt links til skoler, myndighederne og uddannelsessteder.

Links:

Gennemførelsen af princippet om fri bevægelighed for personer – en af hjørnestenene i vores europæiske opbygning – har betydet indførelsen af en række praktiske regler, der skal sikre, at borgerne frit og nemt kan rejse til alle EU-medlemsstater. Det er blevet meget mindre problematisk at rejse rundt i EU med sin bil. Europa-Kommissionen har fastsat en række fælles regler for gensidig anerkendelse af kørekort, gyldigheden af bilforsikringer og muligheden for at indregistrere din bil i et værtsland.

Dit kørekort i EU

EU har indført en harmoniseret kørekortsmodel og yderligere minimumskrav for at opnå et kørekort. Det skal medvirke til at få farlige bilister væk fra vejene i Europa – uanset, hvor de går op til køreprøve.

Siden den 19. januar 2013 har alle kørekort, der er udstedt af EU-landene, haft samme udseende og præg. Kørekortene trykkes på et stykke plast, der har størrelse og form som et kreditkort.

Der er indført harmoniserede administrative gyldighedsperioder for kørekortet på mellem 10 og 15 år for motorcykler og personbiler. Det giver myndighederne mulighed for regelmæssige opdateringer af kørekortene med nye sikkerhedsforanstaltninger, som vil gøre det sværere at forfalske eller ændre dem. Dermed blive det sværere for personer, som aldrig har taget kørekort, eller som har fået frataget deres kørekort, at snyde myndighederne i deres hjemland eller andre steder i EU.

Det nye europæiske kørekort beskytter også bløde trafikanter ved at indføre gradvis adgang til motorcykler og andre tohjulede motordrevne køretøjer. Systemet med "gradvis adgang" betyder, at man skal have erfaring med en mindre kraftig motorcykel, inden man kan få kørekort til en stor. Knallerter vil også være i en særlig kategori benævnt AM.

Du kan kun søge om kørekort i det land, hvor du normalt eller regelmæssigt bor. Som hovedregel er det landet, hvor du bor mindst 185 dage hvert kalenderår på grund af personlige eller arbejdsrelaterede forbindelser.

Hvis du har personlige/arbejdsrelaterede forbindelser i to eller flere EU-lande, er dit sædvanlige opholdssted det sted, hvor du har personlig tilknytning, så længe du regelmæssigt vender tilbage. Du behøver ikke at opfylde denne sidste betingelse, hvis du bor i et EU-land for at udføre en opgave i et nærmere bestemt tidsrum.

Hvis du rejser til udlandet for at tage en gymnasie- eller universitetsuddannelse, ændres dit sædvanlige opholdssted ikke. Du kan dog godt søge om kørekort i værtslandet, hvis du kan bevise, at du har studeret der i mindst 6 måneder.

Indregistrering af din bil i værtslandet

Hvis du flytter permanent til et andet EU-land og tager din bil med, skal du lade den indregistrere i det nye land og betale bilrelaterede afgifter i dit nye land.

Der findes ingen fælles EU-regler om indregistrering og bilafgifter i EU. Nogle lande har regler om afgiftsfritagelse for indregistrering, hvis man tager bilen med, når man flytter permanent til landet.

Hvis du vil udnytte muligheden for afgiftsfritagelse, skal du tjekke de gældende frister og betingelser i det land, du flytter til.

Tjek de nøjagtige regler og frister hos de nationale myndigheder: https://europa.eu/youreurope/citizens/vehicles/registration/registration-abroad/index_da.htm.

Bilforsikring

EU-borgere kan forsikre deres bil i et hvilket som helst EU-land, så længe det valgte forsikringsselskab er godkendt af værtslandets nationale myndighed til at udstede de relevante forsikringspolicer. Et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, har kun ret til at sælge en obligatorisk civilretlig ansvarsforsikring, hvis visse betingelser er opfyldt. Forsikringen gælder i hele EU, uanset hvor ulykken finder sted.

Beskatning

Merværdiafgift eller moms på motorkøretøjer betales normalt i det land, hvor bilen købes, selvom momsen på visse betingelser betales i destinationslandet.

Yderligere information om de regler, der gælder, når et køretøj erhverves i én EU-medlemsstat og med henblik på registrering i en anden EU-medlemsstat, findes på dette link https://europa.eu/youreurope/citizens/vehicles/registration/taxes-abroad/index_da.htm.

Det er dit statsborgerskab, der afgør, om du frit kan rejse til Danmark for at arbejde, eller om du skal have opholds- og arbejdstilladelse, før du ankommer.

Der skelnes mellem nordiske statsborgere, EU/EØS-borgere og borgere fra 3. lande. Der gælder desuden særlige regler for grænsearbejdere og udstationerede medarbejdere for udenlandske firmaer. 

Hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz, har du ret til at bo og arbejde i Danmark uden at skulle søge om opholdstilladelse.

Når du ankommer til Danmark, skal du dog tage hånd om en række praktiske ting vedrørende dit ophold i Danmark, såfremt det kommer til at vare mere end 3 måneder.

Du skal blandt andet have et EU-opholdsdokument, hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz. Et EU-opholdsdokument er din dokumentation for, at du har ret til at opholde dig i Danmark. Derudover skal du sørge for, at de danske myndigheder får registreret, hvor du bor, og får oplysninger om dine skatteforhold.

Du kan få dit EU-opholdsdokument ved at udfylde en digital ansøgning og møde personligt op hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Se beskrivelse af ansøgningsprocessen på nyidanmark.dk. Du skal bestille tid, inden du møder op hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration: link til tidsbestilling hos Udlændinge- og Integrationsministeriet (cleverQ).

Alternativt kan du henvende dig til ICS: International Citizen Service i København, Aalborg, Aarhus eller Odense. Her er SIRI og de lokale myndigheder samlet under ét tag, som kan hjælpe dig og din eventuelt medrejsende familie med at få styr på papirarbejdet og svare på jeres spørgsmål. 

Du kan få mere information om EU-opholdsdokument på New to Denmsark (nyidanmark.dk). 

Links:

Personlige papirer:

Når du tager til Danmark for at bo og arbejde, er det en god ide at medbringe følgende papirer:

• Et gyldigt pas for hele den periode, man ønsker at opholde sig i Danmark.
• Din ansættelseskontrakt, hvis du allerede har fundet et job
• Evt. opholds- og arbejdstilladelse, hvis dette påkræves.
• Et CV på engelsk eller dansk (se i øvrigt ”Hvordan man finder et job”) 
• Eksamenspapirer på dansk, engelsk, norsk og svensk. (Hvis du vil få dine uddannelser vurderet og anerkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal eksamenspapirerne og karakterudskrifterne være på dansk, engelsk, fransk, norsk, spansk, svensk og tysk.)
• Eventuelle anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere mv. på engelsk eller dansk
• Pasfotos. Enkelte arbejdsgivere ønsker foto på ansøgningen eller på ansøgningsskemaer
• Det blå EU-sygesikringskort
• Originale fødsels- eller vielsesattester og børns fødsels/dåbsattester på dansk, engelsk, norsk, svensk og tysk.
• Bevis på din bopælsadresse i Danmark (f.eks. lejekontrakt) 

Det er også en god ide at medbringe fotokopier af de ovennævnte dokumenter.

Huskeliste:

Arbejdsløshedsforsikring: Det er i Danmark frivilligt, om man vil være medlem af en a-kasse. Du skal derfor selv sørge for at blive optaget i en a-kasse, hvis du ønsker at være forsikret mod arbejdsløshed og bevare din eventuelle opsparede dagpengeret fra hjemlandet. Dette skal ske senest 8 uger efter forsikringsrettens ophør i hjemlandet. Der findes a-kasser for de enkelte fag samt a-kasser, der er tværgående. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside kan du finde en oversigt over alle A-kasser: Oversigt over A-kasserne i Danmark (star.dk) (kun på dansk).

Autorisation: Hvis du arbejder inden for et lovreguleret fag, skal du have autorisation eller lignende godkendelser af udenlanske kvalifikationer, før du begynder at arbejde. Hvis du kun vil udføre tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvis i Danmark, er der en hurtigere procedure, hvor man normalt blot skal anmelde sig. På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om autorisation og hvordan du søger.

Bil: Hvis du ønsker at tage en bil med til Danmark, som er indregistret i dit hjemland, skal den omregistreres og have danske nummerplader. Du skal desuden betale en registreringafgift til SKAT. Læs mere om Non-Danish vehicles The Motor Vehicle Agency (Motorstyrelsen) eller omregistrering på lifeindenmark.borger.dk. 

Bolig: Din arbejdsgiver kan ofte hjælpe dig med at finde bolig – i nogle tilfælde dog kun for de første uger. Hvis ikke, er det en god ide, at du finder et sted at bo, inden du kommer til Danmark.

Forsikring: Når du arbejder i Danmark og har fået et sundhedskort, er du sygeforsikret på lige fod med danske statsborgere. Ønsker du en rejseforsikring, skal du tegne en sådan, før du tager af sted. Undersøg hos dit nuværende forsikringsselskab, hvordan din indbo-, ansvars- og ulykkesforsikring dækker, når du bor og arbejder i Danmark. Læs mere om forsikring på lifeindenmark.borger.dk. 

Registrering: Hvis du er EU/EØS-borger eller en schweizisk borger, og forventer at blive i Danmark i mere end 3 måneder, skal du lade dig registrere hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Et EU-opholdsdokument er din dokumentation for, at du har ret til at opholde dig i Danmark. 

Flytning: Husk at melde flytning til myndighederne i det land, du flytter fra. Når du flytter til Danmark, skal man melde flytning til Borgerservice i din bopælskommune. 

Når du anmelder flytning, får du samtidig et CPR-nummer, og får mulighed for at vælge læge. 

Hos International Citizen Service (ICS) i København, Aalborg, Aarhus og Odense, kan du indgive ansøgning om og få udstedt EU-opholdsdokument, et CPR-nummer og et skattekort. Udstedning af et CPR-nummer forudsætter, at dit nærmeste ICS-center har en aftale med din bopælskommune om at udstede et CPR-nummer, hvilket du kan tjekke her: ICS: International Citizen Service. Hos ICS kan du også få personlig vejledning om jobsøgning i Danmark, danskundervisning, det danske skattesystem og omregistering af biler. 

Du kan læse uddybende informationer på lifeindenmark.borger.dk om hvordan du forbereder dig på livet i Danmark, både før du flytter og når du ankommer. 

Links:

Kvalitet i arbejdet og beskæftigelsen – et væsentligt spørgsmål med store økonomiske og humanitære konsekvenser

Gode arbejdsvilkår er vigtige for de europæiske arbejdstageres trivsel. De

• bidrager til europæernes fysiske og psykologiske trivsel og
• bidrager til EU's økonomiske resultater.

Ud fra et humanitært synspunkt har arbejdsmiljøets kvalitet stor indflydelse på de europæiske arbejdstageres generelle tilfredshed med arbejds- og levevilkår.

Set ud fra et økonomisk synspunkt er jobvilkår af høj kvalitet en drivkraft for økonomisk vækst og et fundament for Den Europæiske Unions konkurrenceevne. En høj grad af tilfredshed med arbejdet er en vigtig faktor for at opnå høj produktivitet i EU's økonomi.

Det er derfor et centralt spørgsmål for Den Europæiske Union at fremme skabelsen og opretholdelsen af et bæredygtigt og behageligt arbejdsmiljø, som fremmer de europæiske arbejdstageres sundhed og trivsel og skaber en god balance mellem arbejdstid og fritid.

Forbedring af arbejdsvilkårene i Europa: et vigtigt mål for Den Europæiske Union.

Det er en prioritet for EU at sikre gunstige arbejdsvilkår for de europæiske borgere. Den Europæiske Union arbejder derfor sammen med de nationale regeringer om at sikre et behageligt og sikkert arbejdsmiljø. Der ydes støtte til medlemsstaterne gennem:

• udveksling af erfaringer mellem forskellige lande og fælles aktioner
• fastsættelse af minimumsforskrifter for arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der skal anvendes i hele Den Europæiske Union

Kriterier for arbejdets og beskæftigelsens kvalitet

For at opnå bæredygtige arbejdsvilkår er det vigtigt at fastlægge de vigtigste karakteristika ved et gunstigt arbejdsmiljø og dermed kriterierne for kvaliteten af arbejdsvilkårene.

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i Dublin er et EU-agentur, der, som navnet antyder, leverer information, rådgivning og ekspertise om leve- og arbejdsvilkår. Dette agentur har fastsat flere kriterier for jobkvalitet og beskæftigelseskvalitet, herunder:

• sundhed og trivsel på arbejdspladsen – dette er et afgørende kriterium, da gode arbejdsvilkår forudsætter forebyggelse af sundhedsproblemer på arbejdspladsen, mindskelse af eksponeringen for risici og forbedring af arbejdets tilrettelæggelse
• forening af arbejdsliv og privatliv – borgerne bør have mulighed for at finde en balance mellem den tid, der tilbringes på arbejdspladsen, og deres fritid
• kompetenceudvikling – et kvalitetsjob giver mulighed for uddannelse, forbedring og karrieremuligheder

Eurofounds arbejde bidrager til planlægningen og udformningen af bedre leve- og arbejdsvilkår i Europa.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Europa-Kommissionen har iværksat en bred vifte af aktiviteter for at fremme et sundt arbejdsmiljø i EU's medlemsstater. Den udarbejdede bl.a. en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for perioden 2021-2027. Denne strategi blev udarbejdet med hjælp fra nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og NGO'er. Den tager fat på de skiftende behov for beskyttelse af arbejdstagere som følge af den digitale og grønne omstilling, nye former for arbejde og covid-19-pandemien. Samtidig vil rammen fortsat beskæftige sig med traditionelle risici for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, f.eks. risici for arbejdsulykker eller eksponering for farlige kemikalier.

Fællesskabets politik for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen tager sigte på en varig forbedring af EU-arbejdstagernes velfærd. Den tager hensyn til de fysiske, moralske og sociale dimensioner af arbejdsvilkårene samt de nye udfordringer, som udvidelsen af Den Europæiske Union har medført med landene i Central- og Østeuropa. Indførelsen af EU-standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har i høj grad bidraget til at forbedre arbejdstagernes situation i disse lande.

Forbedring af arbejdsvilkårene ved at fastsætte minimumskrav, der er fælles for alle EU-lande

En forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i EU's medlemsstater afhænger i høj grad af indførelsen af fælles arbejdsstandarder. EU's arbejdsmarkedslovgivning har fastsat minimumskrav til et bæredygtigt arbejdsmiljø og anvendes nu i alle medlemsstater. Forbedringen af disse standarder har styrket arbejdstagernes rettigheder og er et af de vigtigste resultater af EU's socialpolitik.

Betydningen af gennemsigtighed og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser som et afgørende supplement til arbejdskraftens frie bevægelighed

Muligheden for at opnå anerkendelse af sine kvalifikationer og kompetencer kan spille en afgørende rolle i beslutningen om at tage arbejde i et andet EU-land. Det er derfor nødvendigt at udvikle et europæisk system, der sikrer gensidig anerkendelse af faglige kompetencer i forskellige medlemsstater. Kun et sådant system vil sikre, at manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ikke bliver en hindring for arbejdstagernes mobilitet inden for EU.

Hovedprincipperne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU

Som et grundlæggende princip bør alle EU-borgere frit kunne udøve deres erhverv i alle medlemsstater. Desværre hindres den praktiske gennemførelse af dette princip ofte af nationale krav om adgang til visse erhverv i værtslandet.

For at overvinde disse forskelle har EU indført et system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Inden for rammerne af dette system skelnes der mellem lovregulerede erhverv (erhverv, for hvilke visse kvalifikationer er lovfæstet) og erhverv, der ikke er lovreguleret i værtsmedlemsstaten.

På vej mod gennemsigtighed i kvalifikationsbeskrivelse

Den Europæiske Union har taget vigtige skridt hen imod målet om at opnå gennemsigtighed i kvalifikationsbeskrivelse i Europa:

• Øget samarbejde inden for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse med det formål at kombinere alle instrumenter til gennemsigtighed af certifikater og eksamensbeviser i ét enkelt brugervenligt redskab. Dette omfatter f.eks. Europass-CV'et eller Europass for uddannelser.
• Udviklingen af konkrete tiltag inden for anerkendelse af og kvalitet i erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser.

Overvindelse af forskellene i grund-, efter- og videreuddannelsessystemerne i EU

Grund-, efter- og videreuddannelsessystemerne i EU's medlemsstater er stadig vidt forskellige. De seneste udvidelser af EU med forskellige uddannelsesmæssige traditioner har øget denne forskelligartethed yderligere. Dette kræver, at der fastsættes fælles regler for at sikre anerkendelse af kompetencer.

For at overvinde denne forskelligartethed af nationale kvalifikationsstandarder, uddannelsesmetoder og uddannelsesstrukturer har Kommissionen fremlagt en række instrumenter, der har til formål at sikre en højere grad af gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationsbeskrivelser til både akademiske og erhvervsmæssige formål.

1. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer
   
   Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er en nøgleprioritet for Europa-Kommissionen i forbindelse med anerkendelse af faglige kompetencer. Hovedformålet med rammen er at skabe forbindelser mellem de forskellige nationale kvalifikationssystemer og sikre en gnidningsløs overførsel og anerkendelse af eksamensbeviser.
    
2. De nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC)
   
   Et netværk af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse blev oprettet i 1984 på Europa-Kommissionens initiativ. NARIC'erne rådgiver om akademisk anerkendelse af studieperioder i udlandet. NARIC'er, der er beliggende i alle EU's medlemsstater og i landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, spiller en afgørende rolle i processen for anerkendelse af kvalifikationer i EU.
    
3. Det europæiske meritoverførselssystem (ECTS)
   
   Det europæiske meritoverførselssystem har til formål at lette anerkendelsen af studieperioder i udlandet. Det blev indført i 1989 og fungerer ved at beskrive et uddannelsesprogram og knytte point til dets komponenter. Det er et vigtigt supplement til det meget anerkendte program for studerendes mobilitet, Erasmus.
    

4. Europass

   Europass er et instrument til at sikre gennemsigtighed i beskrivelser af faglige kvalifikationer. Det består af fem standardiserede dokumenter

   • et CV (curriculum vitae)
   • en følgebrevhjælp
   • tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser
   • tillæg til eksamensbeviser og
   • et Europass-mobilitetsbevis.

   Europass-systemet gør færdigheder og kvalifikationer klare og letforståelige i de forskellige dele af Europa. I alle lande i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er der oprettet nationale Europass-centre som de primære kontaktpunkter for personer, der søger information om Europass-systemet.

I Danmark skal du være fyldt 18 år for at kunne indgå en ansættelseskontrakt, der er juridisk bindende. Hvis der skal ansættes unge under 18 år, findes der forskellige regler vedr. arbejdstid, daglig hviletid, ugentligt fridøgn, opgaver, som de ikke må varetage, mv. Hvis unge mellem 13-15 år skal ansættes, skal arbejdsgiveren gøre den pågældende unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, samt om de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf.

Ved ansættelser af mere end en måneds varighed og en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer skal arbejdsgiveren lave et skriftligt ansættelsesbevis senest en måned efter ansættelsen. Selv om din ansættelse ikke opfylder kravene om at få en ansættelseskontrakt, er det en god ide at bede arbejdsgiveren om at udarbejde en kort skriftlig arbejde for at undgå tvivl senere. 

Den almindeligste form for ansættelse er som lønmodtager på fuldtid, som i de fleste tilfælde svarer til en arbejdsuge på 37 timer og 5 ugers ferie. Du kan også blive ansat på deltid, hvilket betyder, at du har en kortere ugentlig arbejdstid end en fuldtidsmedarbejder i en lignende stilling.

Der findes også forskellige typer af tidsbegrænsede ansættelsesformer i Danmark, bl.a. vikar- og projektansættelser. Forskellen fra en ordinær ansættelse er blot, at du bliver ansat for en begrænset periode, der er fastsat på forhånd og indgår i din kontrakt.

En del selvstændige arbejder freelance eller på konsulentbasis, hvor arbejdsgiveren køber en persons arbejdskraft fra opgave til opgave. Arbejdsgiveren påtager sig ingen forpligtelser i forhold til ferie, sygdom, barsel eller lignende. Ofte skal freelanceren også selv stille arbejdsredskaber og kontor til rådighed.

Det er normalt, at studerende på både videregående og ungdomsuddannelser har job ved siden af studierne. Som studerende har man de samme rettigheder som en fuldstidsansat, blot med et nedsat timeantal (ca. 10-20 timer pr. uge) og en aflønning, der oftest er på timebasis.  Som en del af en uddannelse er det desuden muligt at have en elevplads eller en praktikplads i en virksomhed. 

Det er også muligt at arbejde som udstationeret for et udenlandsk firma i Danmark. Som udstationeret i Danmark af en udenlandsk virksomhed er du omfattet af en række rettigheder og pligter, som reguleres af Udstationeringsloven. Derudover skal du som udstationeret sikre dig, at du har et lovligt grundlag for dit ophold i Danmark. Læs mere om udstationering på workplacedenmark.dk

I Danmark kan ansættelsesvilkår enten aftales og forhandles direkte imellem arbejdstager og arbejdsgiver, eller aftales ved en kollektiv overenskomst mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om for eksempel løn, arbejdstid, uddannelse, pension og regler om løn under sygdom og opsigelsesvarsel. Der er ikke tradition for at lovgive om disse. 
Dog er der i lovgivningen på visse områder fastsat mindstekrav. Dette ses eksempelvis i ferieloven, ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel m.fl.

Jobsøgning i Danmark

Workindenmark, der er medlem af EURES og en del af Beskæftigelsesministeriet, har et websted (http://www.workindenmark.dk), hvor aktuelle engelsksprogede stillinger i Danmark, herunder sæsonarbejde, opslås. Workindenmark.dk har også en CV-database, der i øjeblikket benyttes af 3 500 virksomheder, som søger kandidater til deres ledige stillinger. Workindenmark.dk tilbyder gratis e-læringskurser og videovejledninger om jobsøgning i Danmark og masser af information om at flytte til, bo i og — naturligvis — arbejde i Danmark. Dette omfatter information om alle nødvendige skridt og praktiske spørgsmål i forbindelse med at få tilladelse til at bo og arbejde i Danmark som udenlandsk statsborger. Workindenmark for jobsøgende er også på Facebook og LinkedIn (på engelsk).

Links:

Det er et lovkrav, at du som arbejdstager i Danmark skal modtage en ansættelseskontrakt, såfremt du arbejder mere en 8 timer om ugen, og ansættelsen varer længere end en måned.
Dette gælder ligegyldigt, om dine arbejdsvilkår er omfattet af en overenskomst eller ej.

I en ansættelseskontrakt har arbejdsgiveren har pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Dette kan bl.a. være oplysninger om arbejdsområde, ansættelsesform, aftalt arbejdstid og konkret arbejdssted.

Kontrakten kan i visse tilfælde også indeholde konkurrence- og kundeklausuler.

Såfremt vilkårene primært er reguleret ved en overenskomst, vil der i ansættelseskontrakten være en henvisning til overenskomsten. 

Som udgangspunkt er udenlandske arbejdstagere, der arbejder i Danmark, også omfattet af de regler og aftaler, der gælder på det danske arbejdsmarked. 

Ansættelseskontrakten skal minimum indeholde en række grundlæggende oplysninger, du kan se præcis hvilke på siden om ansættelseskontrakter på lifeindenmark.borger.dk.  

Opsigelsesvarsler: 

Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom skal også fremgå af ansættelseskontrakten. I mange tilfælde følger de dog de vilkår der enten er fastsat af en overenskomst, eller funktionærloven. 

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ændre i din ansættelsesaftale i kraft af ledelsesretten, så længe der ikke er tale om væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, f.eks. med hensyn til arbejdsopgaver og ansvarsområde, løn, arbejdstid og –sted, skal arbejdsgiver give dig et varsel, der svarer til dit opsigelsesvarsel. På den måde får du mulighed for enten at acceptere de ændrede vilkår, eller takke nej og opsige din stilling. 

Links:

I Danmark har man fastlagt i forskelsbehandlingloven, at det ikke er tilladt at forskelsbehandle folk på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ligestillingsloven forbyder desuden forskelbehandling på grund af køn, og har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I Danmark er der en relativt høj erhvervsfrekvens for kvinder og et generelt fokus på kønsligestilling på arbejdspladsen. 

Institut for Menneskerettigheder (The Danish Institute for Human Rights) tilbyder rådgivning og bistand i forbindelse med forskelsbehandling og diskrimination i forhold til køn, race og etnisk oprindelse. Der kan f.eks. være tale om forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning, barsel, lønforhandlinger, opsigelse, mm.  

Personer, der på arbejdsmarkedet har været udsat for forskelsbehandling på grund af f.eks handicap, kan klage til Ligebehandlingsnævnet (ast.dk) (kun på dansk), eller rette henvendelse til deres faglige organisation eller de almindelige domstole. 

EU-arbejdstagere og familiemedlemmer, som har været udsat for forskelsbehandling og hindringer i deres muligheder for at udøve deres frie mobilitet på grund af deres nationalitet, kan rette henvendelse til de danske kontaktpunkt for direktiv 2014/54/EU på ContactPointDenmarkstar [dot] dk (ContactPointDenmark[at]star[dot]dk). Kontaktpunktet varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.   

For unge mellem 13-18 år gælder der særlige regler på arbejdsmarkedet. 
I forbindelse med beskæftigelse skal der tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. For unge mellem 13-14 år, som stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige to timer på skoledage og syv timer på andre dage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri. 15-17-årige, der er omfattet af undervisningspligten, må arbejde to timer på skoledage og otte timer om dagen på dage, der ikke er skoledage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er helt skolefri. Arbejdstiden for 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlig arbejdstid for voksne, der arbejder i samme fag og må envidere ikke overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet, dog skal den unge have en pause på mindst 30 minutter, hvis den daglige arbejdstid overstiger 4,5 time. Unge, der er fyldt 15 år og ikke længere omfattet af undervisningspligten, må som udgangspunkt ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00. De skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. I bagerier, men ikke i butikken, må unge arbejde fra kl. 4.00. I kontorer samt butikker, tankstationer o.l. må de unge arbejde indtil kl. 22.00. I teatre, biografer, cirkus, koncertsteder o.l. underholdningssteder må unge assistere ved forestillinger indtil kl. 24.00.

Links:

Som EU-borger kan du stifte selvstændig virksomhed i Danmark, og du har ret til at opholde dig i Danmark for at drive den. 

Nye virksomheder, der etableres i Danmark, skal registreres digitalt på virk Virk. (kun på dansk) inden for 2 uger efter stiftelsesdokumentet er blevet underskrevet. Under registrereringen er der også mulighed for at foretage skattemæssige registreringer, herunder momsregistrerering.  

I nogle tilfælde skal der også ske registrering hos andre særmyndigheder. For eksempel inden for fødevareområdet, hvor der ofte også skal ske registrering eller autorisering hos fødevaremyndigheden.

Alle virksomheder skal have et CVR-nummer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer, som benyttes, når en virksomhed skal identificere sig over for myndigheder og private – fx i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv.

I alle danske regioner findes kontorer, kaldet erhvervshuse, hvor man kan få gratis hjælp i forbindelse med oprettelse af egen virksomhed. Oversigten over erhvervshuse ligger på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside: Tværkommunale erhvervshuse (erhvervsfremmebestyrelsen.dk).

På hjemmesiden virksomhedsguiden.dk kan du på dansk finde svar på mange af de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med start af virksomhed i Danmark. 

Hvis man som udenlandsk virksomhed skal udføre arbejde i Danmark, er det nødvendigt at lade sig registrere som udenlandsk tjenesteyder i RUT-registret. Læs mere om RUT på workplacedenmark.dk og på virk.dk: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT).

Links:

Der er ikke fastsat nogen lovpligtig mindsteløn i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår er som hovedregel reguleret i de kollektive overenskomster, eller forhandles individuelt imellem arbejdsgiver og ansat.

Den enkelte overenskomst kan fastsætte en mindsteløn for området, og de faglige organisationer udgiver årligt lønstatistikker, som kan bruges til udgangspunkt for lønforhandling. 

De mest almindelige former for udbetalingssystemer i Danmark består i månedsløn, dagløn, timeløn og akkordløn.

Inden for salgsarbejde kan provisionsløn imidlertid forekomme, og inden for nogle områder er der blevet indført særlige ordninger, der giver mulighed for, at en grundløn kan suppleres op med en resultatløn eller en bonus.

Det er ofte også muligt at kunne forhandle forskellige slags tillæg, som fx anciennitets- eller kvalifikationstillæg.

Hovedparten af de kollektive overenskomster omfatter også pensionsordninger.

Herudover vil overenskomsten typisk regulere overtidsbetalinger for overtidsarbejde og søndagsarbejde samt aften- og nattillæg inden for området, hvor det er relevant. 

Timeløn, dagløn og akkordløn udbetales som regel en eller to gange månedligt og månedsløn naturligvis en gang månedligt, bagudrettet. Løn udbetales som udgangspunkt til medarbejderes NemKonto, med mindre andet er aftalt. 

Arbejdsgiveren betaler lønnen efter at have fratrukket indkomstskatten og arbejdsmarkedsbidraget; arbejdsgiveren betaler ligeledes feriepenge, og indbetaler evt. noget af lønnen til den ansattes pensionsopsparing.

Det er lovpligtigt for din arbejdsgiver at udarbejde en lønseddel til dig. Lønsedlen er din kvittering for, at virksomheden har trukket skat, AM-bidrag, m.m. Lønsedlen bør fx indeholde:

• Arbejdsgivers navn, adresse, cvr-nr.
• Lønmodtagers navn, adresse og cpr-nr. samt eventuelt et medarbejdernummer
• Den dato, hvor lønsedlen laves
• Lønperiode
• Bruttoløn (løn før skat)
• Satsen for medarbejdernes ATP-bidrag
• Indeholdt A-skat
• Indeholdt am-bidrag
• Det beløb, som medarbejderen får udbetalt
• Hvilket skattekort, du har brugt (hovedkort, bikort eller frikort) samt det fradrag og den trækprocent, som står på medarbejderens skattekort. Den dato, hvor pengene bliver udbetalt til medarbejderen
• Medarbejderens A-indkomst for lønperioden og den samlede A-indkomst for året indtil videre
• Medarbejderens indeholdte skat for lønperioden og den samlede skat for året indtil videre

De fleste social- og sygesikringsbidrag betales over skatten.  

Når du arbejder i Danmark, skal du betale skat til stat og kommune af din løn. Over skatten betaler du til det danske velfærdssystem, som indbefatter fx. børnehaver, uddannelse, ældreomsorg, adgang til lægehjælp og hospitaler. Behandling hos tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor mv. dækkes kun delvist af sygesikringen. 

I modsætning til de fleste andre former for social sikring er arbejdsløshedsforsikring i Danmark frivillig. Du er altså ikke automatisk sikret mod arbejdsløshed, og skal selv tegne en forsikring i en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvis du ønsker det. Læs mere om arbejdsløshedsforsikring på workindenmark.dk.

Links:

Som hovedregel er arbejdstiden i Danmark fastsat i en overenskomst, og på langt de fleste områder er den normale arbejdstid aftalt til 37 timer om ugen.  Arbejdstiden ligger hovedsagligt mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00 - 18.00. Frokostpausen er normalt 30 minutter. På nogle arbejdspladser bliver frokostpausen betalt som almindelig arbejdstid, mens den på andre betales af den ansatte selv. 

For ansatte over 18 år sætter EU’s arbejdstidsdirektiv desuden følgende rammer for arbejdstiden:

• En daglig hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer.
• En pause i løbet af en arbejdsdag på mere end seks timer. Længden på pausen afhænger af pausens formål, fx om det er pause til at spise.
• Et fridøgn om ugen, som skal ligge i forlængelse af en daglig hvileperiode. Der må ikke være mere end seks døgn mellem to fridøgn.
• En ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer i gennemsnit inkl. overarbejde.
• En natarbejder må ikke arbejde mere end otte timer pr. 24 timer i gennemsnit.

Reglerne kan i nogle tilfælde fraviges i kollektive overenskomster. Fx er der andre regler om en daglig hvileperiode for bl.a. landbrug og skifteholdsarbejde.

Overarbejde vil være normalt i nogle jobs, og kan enten udløse afspadsering, som giver mulighed for at supplere de 5 ugers ferie, eller det kan udbetales som løn. Det er vigtigt, at kontrakten indeholder klare regler for, om overarbejdet skal afspadseres, eller udbetales som løn, og hvordan afregningen udformes.

For børn mellem 13- 14 år må arbejdstiden ikke overstige 2 timer de dage barnet går i skole og 7 timer på fridage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

15-17-årige, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde otte timer om dagen på dage, der ikke er skoledage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

Arbejdstiden for 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlig arbejdstid for voksne, der arbejder i samme fag. Arbejdstiden må ikke overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen.

Links:

De officielle helligdage i Danmark er dem, der er anerkendt af den danske folkekirke. Det er Nytårsdag (1. januar), Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. Pinsedag, 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december).

De fleste overenskomster og ansættelsesaftaler giver de ansatte til at holde fri på disse dage, medmindre den normale arbejdsgang eller et bestemt slags arbejde ikke tillader det.

Udover disse findes der i Danmark nogle uofficielle helligdage, hvor mange også holder fri. Det er bl.a. Grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag (24. december) og nytårsaftensdag (31. december). Det er din arbejdsplads og en evt. overenskomst, der afgør, om du har fri på disse dage.

Ferie

Som lønmodtager optjener du ret til 5 ugers betalt ferie fra din arbejdsgiver om året. Din optjente ferie udbetales enten i form af løn under ferie og ferietillæg eller som feriegodtgørelse. Hvis du ikke har optjent ret til 5 ugers betalt ferie, har du stadig ret til at holde op til 5 ugers ferie, dog uden betaling fra arbejdsgiveren.

En lønmodtager optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse og kan afvikle feriedage løbende over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder fx, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden).

Ferien optjenes fra 1. september til 31. august året efter (12 måneder). Ferien kan holdes i perioden fra 1. september til 31. december året efter (16 måneder). Lønmodtageren har ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien) i perioden fra 1. maj – 30. september. Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie i ferieåret.

Barselsorlov og forældreorlov

Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 10 ugers barselsorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 10 uger efter fødslen. Med de nye barselsregler gælder det, at hver forælder i princippet kan holde 24 ugers barselsorlov. Hver forælder har i alt 11 ugers øremærket barsel, hvoraf to uger i udgangspunktet ligger i forlængelse af fødslen, og de resterende ni uger skal afholdes inden barnet fylder et år. Dertil kommer 26 ugers barselsorlov, som forældrene frit kan fordele mellem sig. Forældrene kan modtage barselsdagpenge under disse i alt 48 ugers barselsorlov, plus graviditetsorloven på fire uger, hvis de opfylder betingelserne.

Efter de første 10 ugers barselsorlov har hver forælder ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. Forældrene kan afholde orloven samtidig eller i forlængelse af hinanden. Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven med otte uger, og forældre i arbejde kan forlænge orloven med op til 14 uger. Der er mulighed for enten at sprede barselsdagpengene over den længere periode, eller for at arbejde på nedsat tid efter aftale med arbejdsgiver. Du kan ansøge om forlængelse af orloven på borger.dk (kun på dansk). Dagpengene bliver sat ned i orlovsperioden, fordi der maksimalt kan udbetales et beløb der svarer til dagpenge i 32 uger.

Ret til fravær i forbindelse med graviditet og fødsel

Mor har ret til 4 ugers orlov inden fødslen og 10 uger efter fødslen. Far har ret til 2 ugers fravær efter fødslen. 

Mor ret til 32 ugers orlov efter sine 10 ugers orlov ved fødslen, og far har ret 32 ugers orlov efter sine 2 ugers orlov ved fødslen. 

Ret til barselsdagpenge ved fravær i forbindelse med graviditet og fødsel.

Som udgangspunkt kan hver forælder få barselsdagpenge i 24 uger efter barnets fødsel, hvis forældrene bor sammen, og forældrene opfylder beskæftigelseskravet ved fraværets start. Som mor har man desuden ret til dagpenge ved fravær 4 uger før forventet fødsel.

Mors 4 ugers orlov inden fødslen samt 24 uger efter fødslen (de 10 uger efter fødslen samt yderligere 14 uger inden barnet fylder 1 år). 

Far eller medmors 2 ugers orlov efter fødslen samt yderligere 22 ugers orlov med barselsdagpenge inden barnet fylder 1 år. 

Forældrene har mulighed for i et vist omfang at overdrage orlov til hinanden. 

Hver forælder har mulighed for at genoptage arbejdet på fuld tid i en periode hvor de ellers har ret til barselsdagpenge, og udskyde op til 5 ugers orlov. Den udskudte orlov skal afholdes inden barnet fylder 9 år. 

Der er forskellige orlovsregler for forældre i arbejde, ledige, selvstændige erhvervsdrivende og studerende/nyuddannet.

For adoptivforældre gælder de samme rettigheder som biologiske forældre generelt set.

Der er forskellige orlovsregler for forældre i arbejde, ledige, selvstændige erhvervsdrivende og studerende/nyuddannet. 

Du kan kontakte Udbetaling Danmark hvis du er i tvivl, eller hvis du har spørgsmål om barselsreglerne.

Links:

En arbejdsgiver skal altid have en saglig og reel grund til at fyre en ansat, f.eks. uegnethed, samarbejdsproblemer eller forhold i virksomheden, der kræver fyring, fx arbejdsmangel, omstrukturering eller besparelser. 

Hvis en arbejdsgiver ikke er tilfreds med din indsats som ansat, er det normalt at arbejdsgiveren giver en eller flere advarsler, så du har mulighed for at rette op på de forhold, arbejdsgiveren er utilfreds med. 

Hvor lang opsigelsesvarsel både du og din arbejdsgiver har, skal fremgå af din ansættelseskontrakt. Hvis din ansættelse er omfattet af en overenskomst, vil opsigelsesvarsler for begge parter typisk følge denne. 

Hvis du er ansat efter funktionærloven, er der fastsat særlige regler i forbindelse med ophør af ansættelse. Ifølge funktionærloven skal den ansatte funktionær, varsle sin opsigelse en måned før fratrædelse. For arbejdsgiveren gælder andre regler, der er afhængige af, hvor længe du har været ansat. 

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel fastsættes ifølge funktionærloven på følgende måde:

Dit opsigelsesvarsel som funktionær er i udgangspunktet 1 måned. Men intet varsel kræves, når man er ansat under den aftalte prøvetid i højst 3 måneder eller har en aftalt midlertidig ansættelse i højst 1 måned. 

En opsigelse skal ikke nødvendigvis være skriftlig for at være gyldig ifølge loven. Det anbefales dog, at du beder om en skriftlig opsigelse af bevismæssige årsager. Hvis du selv opsiger din stilling, bør det også ske skriftligt.  

Hvis det firma du er ansat i, går konkurs, kan du få hjælp hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), som administreres af ATP (Arbejdsmarkedet Tillægs Pension).

LG sikrer, at du som lønmodtager får udbetalt løn, feriepenge, pension mv., hvis ens arbejdsgiver går konkurs, dør eller ophører.

Læs om, hvad du gør, og hvad du kan få dækket i disse tilfælde på lifeindenmark.borger.dk.

En arbejdsgiver kan ikke afskedige dig, blot fordi du er medlem af en bestemt faglig organisation - eller ikke er medlem af en organisation, da der er foreningsfrihed i Danmark. En arbejdsgiver kan heller ikke forlange medlemskab af en bestemt faglig organisation.

Du kan få en statslig alderspension, der kaldes folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. Der gælder særlige regler for optjening af ret til folkepension, hvis du kommer fra et andet land inden for EU/EØS. Du kan læse mere om disse regler på: State Pension (borger.dk).

Hvis du pga. sygdom eller nedslidning ikke længere kan forsørge dig selv, kan du have ret til førtidspension. Du har dog kun ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat, og der ikke er andre muligheder for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet, gennem f.eks. behandling eller omskoling.

Links:

Det danske arbejdsmarked reguleres i høj grad af arbejdsmarkedets parter selv og ikke gennem lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold. 

Fagforeningerne spiller en central rolle på det danske arbejdsmarked, og der er en høj organisationsgrad i Danmark. Godt 65 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en fagforening med variationer fra fag til fag.

Arbejdstagere og arbejdsgivere er organiserede efter fag/branche i landsdækkende forbund og organisationer. Som udenlandsk arbejdstager kan du også blive medlem af de danske organisationer.

En fagforening hjælper dig i sager om løn- og arbejdsvilkår, arbejdsskader, revalidering og andet.  

Det er arbejdsmarkedets parter og ikke de offentlige myndigheder, fx politiet, der har ansvaret for, at de indgåede overenskomster overholdes. Det gælder også den udenlandske virksomhed, der har tiltrådt en overenskomst, eller som er forpligtet gennem sit medlemskab af en dansk arbejdsgiverorganisation. Når der er indgået en overenskomst, gælder en almindelig fredspligt. Det betyder, at strejke og lockout normalt ikke er tilladt, så længe overenskomsten løber.

Nogle fagforeninger kan også tilbyde personlig rådgivning og karriereplanlægning eller tilbyde bonusordninger i form af rabatkort til benzin, indkøbscentre, forsikringer etc. Det varierer, hvad den enkelte fagforening tilbyder alt efter område. 

Valg af fagforening afhænger af uddannelse/stilling samt virksomhed. Fagforeningerne har arbejdsløshedskasser tilknyttet, men man behøver ikke være medlem af både fagforening og arbejdsløshedskasse (a-kasse) – man kan godt nøjes med kun at være medlem af enten fagforeningen eller den tilhørende faglige a-kasse.

Mange arbejdspladser har tillidsrepræsentanter, som repræsenterer fagforeningen på virksomheden og fungerer som en repræsentant for medarbejdernes interesser over for ledelsen.

Links:

Retten til at strejke er indeholdt i internationale konventioner fra den internationale arbejdsorganisation ILO. Retten er ikke nedfældet i dansk lovgivning, men er fastslået gennem retspraksis, ifølge hvilken indgåelse af en kollektiv overenskomst med tilhørende fredspligt kan gøre strejker (og lockouter) overenskomststridige i overenskomstens løbetid.

Strejker er således lovlige, i forbindelse med at en overenskomst ikke har kunnet fornys, ligesom strejker på virksomheder, der ikke har overenskomst med sine ansatte.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at fagforeninger har ret til at forsøge at opnå kollektive overenskomster med arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer.

De faglige organisationer kan understøtte deres ønske om at få overenskomst ved at iværksætte forskellige faglige kampskridt over for arbejdsgiveren. Dette gælder også, hvis der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver, som med egne udenlandske ansatte udfører arbejde i Danmark. Reglerne om faglig konflikt er ikke fastsat i lovgivningen, men baseret på en mangeårig praksis fra Arbejdsretten. Der er i Danmark en vidtgående ret til at iværksætte konflikt og sympatikonflikt (til støtte for en igangværende konflikt). Den væsentligste betingelse for, at en konflikt er lovlig, er, at det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens område. Men det er ikke et krav, at fagforeningen har egne medlemmer beskæftiget på virksomheden. Strejke, blokade og sympatiaktioner er former for kollektive kampskridt, som en fagforening kan iværksætte. 

Sager om, hvorvidt en faglig konflikt er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse.

Arbejdsgiverorganisationerne har på tilsvarende måde som de faglige organisationer mulighed for at iværksætte faglige kampskridt. Arbejdsgiverne kan etablere lockout og boykot, der modsvarer strejke og blokade.

Links:

Ved erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse forstås praktiske aktiviteter og kurser i forbindelse med et bestemt erhverv eller beskæftigelse, der har til formål at forberede deltagerne på deres fremtidige karriere. Erhvervsuddannelse er et vigtigt middel til at opnå faglig anerkendelse og forbedre chancerne for at få et job. Det er derfor af afgørende betydning, at erhvervsuddannelsessystemerne i Europa imødekommer borgernes og arbejdsmarkedets behov for at lette adgangen til beskæftigelse.

Erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse har været en vigtig del af EU's politik siden selve oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab. De er også et afgørende element i EU's såkaldte Lissabonstrategi, der sigter mod at omdanne Europa til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund. I 2002 bekræftede Det Europæiske Råd denne vigtige rolle og opstillede endnu et ambitiøst mål – at gøre europæisk grund-, efter- og videreuddannelse kendt globalt inden 2010 – ved at fremme en række initiativer i verdensklasse og navnlig ved at styrke samarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet.

Den 24. november 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en henstilling om erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

Henstillingen definerer nøgleprincipper, der skal sikre, at erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse er fleksibel, så den hurtigt tilpasser sig arbejdsmarkedets behov og sikrer læringsmuligheder af høj kvalitet for både unge og voksne.

Den sætter stærkt fokus på øget fleksibilitet i erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser, styrkede muligheder for arbejdsbaseret læring, lærlingeuddannelser og bedre kvalitetssikring.

Henstillingen erstatter også EQAVET-henstillingen – henstillingen om den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse – og indeholder en ajourført EQAVET-ramme med kvalitetsindikatorer og deskriptorer. Den ophæver den tidligere ECVET-henstilling.

For at fremme disse reformer understøtter Kommissionen erhvervsekspertisecentre, som samler lokale partnere om at udvikle "færdighedsøkosystemer". Færdighedsøkosystemer vil bidrage til regional, økonomisk og social udvikling, innovation og intelligente specialiseringsstrategier.

Erasmus+

Erasmus+ er EU-programmet til støtte for grund-, efter- og videreuddannelse, ungdom, og sport.

Det har et anslået budget på 26,2 mia. EUR. Det er næsten dobbelt så meget som budgettet for det foregående program (2014-2020).

Programmet for 2021-2027 har stærkt fokus på social inklusion, den grønne og den digitale omstilling og fremme af unges deltagelse i den demokratiske proces.

Det understøtter prioriteter og aktiviteter fastsat i det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske dagsorden for færdigheder. Programmet vil også

• understøtte den europæiske søjle for sociale rettigheder
• gennemføre EU's strategi på ungdomsområdet for 2019-2027
• udvikle sportens europæiske dimension

Hvem kan deltage? Få svaret her.

Voksenuddannelse og livslang læring i Europa

Livslang læring er en proces, der omfatter alle former for uddannelse – formel, uformel og ikkeformel – og varer fra førskoleperioden til efter pensionering. Den har til formål at sætte folk i stand til at udvikle og opretholde nøglekompetencer gennem hele livet samt at sætte borgerne i stand til at bevæge sig frit mellem job, regioner og lande. Livslang læring er også et centralt element i den førnævnte Lissabonstrategi, da den er afgørende for selvudvikling og forbedring af konkurrenceevnen og beskæftigelsesegnetheden. EU har vedtaget flere instrumenter til fremme af voksenuddannelse i Europa.

Et europæisk område for livslang læring

For at gøre livslang læring til en realitet i Europa har Europa-Kommissionen sat sig som mål at skabe et europæisk område for livslang læring. I den forbindelse fokuserer Kommissionen på at identificere både de lærendes og arbejdsmarkedets behov for at gøre uddannelse mere tilgængelig og efterfølgende skabe partnerskaber mellem offentlige forvaltninger, leverandører af uddannelsestjenester og civilsamfundet.

Dette EU-initiativ er baseret på målet om at tilvejebringe grundlæggende færdigheder – ved at styrke rådgivnings- og informationstjenesterne på europæisk plan og ved at anerkende alle former for læring, herunder formel, uformel og ikkeformel uddannelse.

EU-organisationer, der fremmer erhvervsuddannelse i Europa

Med det formål at lette samarbejde og udveksling inden for erhvervsuddannelse har EU oprettet specialiserede organer, der arbejder med ERHVERVSUDDANNELSE.

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop/Centre Européen pour le Développement de la Formation Professionnelle) blev oprettet i 1975 som et specialiseret EU-agentur til fremme og udvikling af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse i Europa. Med hjemsted i Thessaloniki, Grækenland udfører det forskning i og analyser af erhvervsuddannelse og formidler sin ekspertise til forskellige europæiske partnere såsom tilknyttede forskningsinstitutioner, universiteter eller uddannelsesfaciliteter.

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut blev oprettet i 1995 og arbejder tæt sammen med Cedefop. Det har til opgave at støtte partnerlande (lande uden for EU) med at modernisere og udvikle deres erhvervsuddannelsessystemer.