Leve- og arbejdsvilkår: Danmark

Gennemførelse

Praktikordningerne administreres af de lokale jobcentre, som sørger for, at praktikopholdene har et kvalitativt indhold, der er tilpasset den enkeltes behov.

Ansættelse med løntilskud skal skabe merbeskæftigelse i den pågældende virksomhed.

For begge typer praktikophold gælder det, at det skal dokumenteres, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på almindelige vilkår og antallet af personer i virksomhedspraktik eller personer, som er ansat med løntilskud.

Opfyldelsen af disse krav skal dokumenteres ved underskrift af både arbejdsgiveren og en repræsentant for den ansatte. Der stilles også krav om, at den ansattes repræsentant erklærer at have været involveret i etableringen af ansættelsesforholdet og tilkendegiver, hvorvidt vedkommende stiller sig positivt til, om målsætningerne for ansættelsesforholdet kan blive opfyldt.

Reglerne varierer lidt, alt efter om ansættelsen sker i en offentlig eller privat virksomhed.

Leve- og arbejdsvilkår

Se ovenfor

Hvor du kan finde ledige stillinger

De lokale jobcentre (lokale offentlige arbejdsformidlinger)

Finansiering og støtte

På det lokale jobcenter

Leve- og arbejdsvilkår

Eleverne får løn under deres uddannelse afhængigt af elevens alder og hvilken del af programmet, han eller hun deltager i.

Yderligere oplysninger:

• https://eng.uvm.dk/upper-secondary-education/vocational-education-and-training-in-denmark

Hvor du kan finde ledige stillinger

Ansøgere kan søge efter praktikpladser på www.laerepladsen.dk

Desuden har erhvervsuddannelsesinstitutioner pligt til at bistå elever med at finde et en praktikplads.

Finansiering og støtte

Ansøgerne kan kontakte de lokale erhvervsskoler, der har pligt til at vejlede og yde støtte

Yderligere oplysninger:

• http://www.laerepladsen.dk,
• Erhvervsuddannelser (ug.dk)

Langt de fleste udenlandske arbejdstagere vælger at leje en bolig, især hvis opholdet i Danmark er af kortere varighed. Afhængig af økonomi og opholdets varighed kan du dog også vælge at eje din bolig, eller en andel af den. Du kan læse mere om oplysninger om flytning på lifeindenmark.borger.dk.

Især i de større byer kan det være tidskrævende at finde en passende bolig, og det anbefales derfor at starte i god tid, før du forventer at skulle bruge boligen. Du skal også være opmærksom på, at priserne i og omkring de større byer (København, Odense, Aarhus og Aalborg) kan være betydeligt højere end i resten af landet.

Boligsøgning:

Internettet er langt den mest brugte metode til boligsøgning i Danmark. Det har desuden den fordel, at du kan begynde at søge efter en bolig, før du ankommer til Danmark. 

Der findes mange hjemmesider og portaler, der formidler boliger, både gratis og mod betaling. Ofte er siderne opbygget således, at man kan søge en bolig ud fra forskellige kriterier, fx lejeperiode, beliggenhed, pris og størrelse. På nogle sider er det også muligt at oprette en søgeprofil, således at man automatisk får besked pr. e-mail, når der kommer en ny bolig, der opfylder ens kriterier.

På især de gratis sider er der ofte rift om de udbudte boliger, og det kan betale sig at tage kontakt til udlejer med det samme, hvis du finder et interessant tilbud.

Private boligudlejningsselskaber udbyder ofte lejeboliger til udenlandske medarbejdere for en kortere eller længere periode. De boliger, som boligudlejningsselskaberne kan tilbyde, er boliger, som ejes af danskere, der ikke selv skal bruge deres bolig for en periode, fx i forbindelse med en udstationering i udlandet. 

Ønsker du at købe en bolig, kan du henvende dig hos en ejendomsmægler. Ejendomsmæglere står for salg af boliger og kan give oplysninger om og fremvise de enkelte boliger. 

I mange tilfælde kan din arbejdsgiver også være dig behjælpelig. Mange større arbejdspladser har aftaler med relocationfirmaer, som hjælper udenlandske medarbejdere med at finde både midlertidige og permanente boliger.

Links:

Børn, der bor i Danmark har ret til at modtage undervisning i en ti-årig grundskole, folkeskolen. Det er gratis at gå i folkeskole og der er ingen adgangskrav. Det offentlige danske skole- og uddannelsessystem er skattefinansieret og dermed gratis for den enkelte elev.

Familier med børn mellem 6 og 16 år vil automatisk få tilsendt information om skole og uddannelse, når de tilmelder sig folkeregistret. Du kan også altid kontakte skoleforvaltningen i den kommune, du gerne vil flytte til, og bede om råd og vejledning om mulighederne. Her kan man også få information om særlige tilbud for fremmedsprogede.

Der findes også en række privatskoler, herunder internationale skoler, med delvis forældrebetaling. Du kan finde en oversigt over internationale skoler på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: International basic schools in Denmark (uvm.dk).

Hvis du har børn over 16 år, som har afsluttet grundskolen i jeres hjemland, kan de modtage undervisning på en ungdomsuddannelse i Danmark. I skal kontakte den pågældende institution direkte, for at få information om optagelsesprocedure og eventuelle krav. 

Der findes flere internationale gymnasier der udbyder IB-programmer (International Baccalaureate), særligt målrettet internationale studerende. Du kan finde en oversigt over  internationale gymnasier på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: International upper secondary schools (uvm.dk).

I Danmark er det normalt, at begge forældre arbejder. Derfor findes der et stort udbud af offentlige pasningstilbud både til små børn og til de lidt større børn med behov for at blive passet efter skole. 

Kommunerne tilbyder alle børn i Danmark pasning i form af vuggestuer, børnehaver eller kommunal dagpleje. Kontakt din kommune angående lokale børneinstitutioner og skoler.

Læs mere på Workindenmark, for informationer samt links til skoler, myndighederne og uddannelsessteder.

Links:

Gennemførelsen af princippet om fri bevægelighed for personer – en af hjørnestenene i vores europæiske opbygning – har betydet indførelsen af en række praktiske regler, der skal sikre, at borgerne frit og nemt kan rejse til alle EU-medlemsstater. Det er blevet meget mindre problematisk at rejse rundt i EU med sin bil. Europa-Kommissionen har fastsat en række fælles regler for gensidig anerkendelse af kørekort, gyldigheden af bilforsikringer og muligheden for at indregistrere din bil i et værtsland.

Dit kørekort i EU

EU har indført en harmoniseret kørekortsmodel og yderligere minimumskrav for at opnå et kørekort. Det skal medvirke til at få farlige bilister væk fra vejene i Europa – uanset, hvor de går op til køreprøve.

Siden den 19. januar 2013 har alle kørekort, der er udstedt af EU-landene, haft samme udseende og præg. Kørekortene trykkes på et stykke plast, der har størrelse og form som et kreditkort.

Der er indført harmoniserede administrative gyldighedsperioder for kørekortet på mellem 10 og 15 år for motorcykler og personbiler. Det giver myndighederne mulighed for regelmæssige opdateringer af kørekortene med nye sikkerhedsforanstaltninger, som vil gøre det sværere at forfalske eller ændre dem. Dermed blive det sværere for personer, som aldrig har taget kørekort, eller som har fået frataget deres kørekort, at snyde myndighederne i deres hjemland eller andre steder i EU.

Det nye europæiske kørekort beskytter også bløde trafikanter ved at indføre gradvis adgang til motorcykler og andre tohjulede motordrevne køretøjer. Systemet med "gradvis adgang" betyder, at man skal have erfaring med en mindre kraftig motorcykel, inden man kan få kørekort til en stor. Knallerter vil også være i en særlig kategori benævnt AM.

Du kan kun søge om kørekort i det land, hvor du normalt eller regelmæssigt bor. Som hovedregel er det landet, hvor du bor mindst 185 dage hvert kalenderår på grund af personlige eller arbejdsrelaterede forbindelser.

Hvis du har personlige/arbejdsrelaterede forbindelser i to eller flere EU-lande, er dit sædvanlige opholdssted det sted, hvor du har personlig tilknytning, så længe du regelmæssigt vender tilbage. Du behøver ikke at opfylde denne sidste betingelse, hvis du bor i et EU-land for at udføre en opgave i et nærmere bestemt tidsrum.

Hvis du rejser til udlandet for at tage en gymnasie- eller universitetsuddannelse, ændres dit sædvanlige opholdssted ikke. Du kan dog godt søge om kørekort i værtslandet, hvis du kan bevise, at du har studeret der i mindst 6 måneder.

Indregistrering af din bil i værtslandet

Hvis du flytter permanent til et andet EU-land og tager din bil med, skal du lade den indregistrere i det nye land og betale bilrelaterede afgifter i dit nye land.

Der findes ingen fælles EU-regler om indregistrering og bilafgifter i EU. Nogle lande har regler om afgiftsfritagelse for indregistrering, hvis man tager bilen med, når man flytter permanent til landet.

Hvis du vil udnytte muligheden for afgiftsfritagelse, skal du tjekke de gældende frister og betingelser i det land, du flytter til.

Tjek de nøjagtige regler og frister hos de nationale myndigheder: https://europa.eu/youreurope/citizens/vehicles/registration/registration-abroad/index_da.htm.

Bilforsikring

EU-borgere kan forsikre deres bil i et hvilket som helst EU-land, så længe det valgte forsikringsselskab er godkendt af værtslandets nationale myndighed til at udstede de relevante forsikringspolicer. Et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, har kun ret til at sælge en obligatorisk civilretlig ansvarsforsikring, hvis visse betingelser er opfyldt. Forsikringen gælder i hele EU, uanset hvor ulykken finder sted.

Beskatning

Merværdiafgift eller moms på motorkøretøjer betales normalt i det land, hvor bilen købes, selvom momsen på visse betingelser betales i destinationslandet.

Yderligere information om de regler, der gælder, når et køretøj erhverves i én EU-medlemsstat og med henblik på registrering i en anden EU-medlemsstat, findes på dette link https://europa.eu/youreurope/citizens/vehicles/registration/taxes-abroad/index_da.htm.

Det er dit statsborgerskab, der afgør, om du frit kan rejse til Danmark for at arbejde, eller om du skal have opholds- og arbejdstilladelse, før du ankommer. 

Der skelnes mellem nordiske statsborgere, EU/EØS-borgere og borgere fra 3. lande. Der gælder desuden særlige regler for grænsearbejdere og udstationerede medarbejdere for udenlandske firmaer. 

Hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz, har du ret til at bo og arbejde i Danmark uden at skulle søge om opholdstilladelse.

Når du ankommer til Danmark, skal du dog tage hånd om en række praktiske ting vedrørende dit ophold i Danmark, såfremt det kommer til at vare mere end 3 måneder.

Du skal blandt andet have et EU-opholdsdokument, hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz. Et EU-opholdsdokument er din dokumentation for, at du har ret til at opholde dig i Danmark. Derudover skal du sørge for, at de danske myndigheder får registreret, hvor du bor, og får oplysninger om dine skatteforhold.

Du kan få dit EU-opholdsdokument ved at udfylde en digital ansøgning og møde personligt op hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Se beskrivelse af ansøgningsprocessen på nyidanmark.dk. Du skal bestille tid, inden du møder op hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration: link til tidsbestilling hos Udlændinge- og Integrationsministeriet (cleverQ).

Alternativt kan du henvende dig til ICS: International Citizen Service i København, Aalborg, Aarhus eller Odense. Her er SIRI og de lokale myndigheder samlet under ét tag, som kan hjælpe dig og din eventuelt medrejsende familie med at få styr på papirarbejdet og svare på jeres spørgsmål.

Du kan få mere information om EU-opholdsdokument på New to Denmark (nyidanmark.dk). 

Links:

Betydningen af gennemsigtighed og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser som et afgørende supplement til arbejdskraftens frie bevægelighed

Muligheden for at opnå anerkendelse af sine kvalifikationer og kompetencer kan spille en afgørende rolle i beslutningen om at tage arbejde i et andet EU-land. Det er derfor nødvendigt at udvikle et europæisk system, der sikrer gensidig anerkendelse af faglige kompetencer i forskellige medlemsstater. Kun et sådant system vil sikre, at manglende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ikke bliver en hindring for arbejdstagernes mobilitet inden for EU.

Hovedprincipperne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU

Som et grundlæggende princip bør alle EU-borgere frit kunne udøve deres erhverv i alle medlemsstater. Desværre hindres den praktiske gennemførelse af dette princip ofte af nationale krav om adgang til visse erhverv i værtslandet.

For at overvinde disse forskelle har EU indført et system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Inden for rammerne af dette system skelnes der mellem lovregulerede erhverv (erhverv, for hvilke visse kvalifikationer er lovfæstet) og erhverv, der ikke er lovreguleret i værtsmedlemsstaten.

På vej mod gennemsigtighed i kvalifikationsbeskrivelse

Den Europæiske Union har taget vigtige skridt hen imod målet om at opnå gennemsigtighed i kvalifikationsbeskrivelse i Europa:

• Øget samarbejde inden for erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse med det formål at kombinere alle instrumenter til gennemsigtighed af certifikater og eksamensbeviser i ét enkelt brugervenligt redskab. Dette omfatter f.eks. Europass-CV'et eller Europass for uddannelser.
• Udviklingen af konkrete tiltag inden for anerkendelse af og kvalitet i erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser.

Overvindelse af forskellene i grund-, efter- og videreuddannelsessystemerne i EU

Grund-, efter- og videreuddannelsessystemerne i EU's medlemsstater er stadig vidt forskellige. De seneste udvidelser af EU med forskellige uddannelsesmæssige traditioner har øget denne forskelligartethed yderligere. Dette kræver, at der fastsættes fælles regler for at sikre anerkendelse af kompetencer.

For at overvinde denne forskelligartethed af nationale kvalifikationsstandarder, uddannelsesmetoder og uddannelsesstrukturer har Kommissionen fremlagt en række instrumenter, der har til formål at sikre en højere grad af gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationsbeskrivelser til både akademiske og erhvervsmæssige formål.

1. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer
   
   Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er en nøgleprioritet for Europa-Kommissionen i forbindelse med anerkendelse af faglige kompetencer. Hovedformålet med rammen er at skabe forbindelser mellem de forskellige nationale kvalifikationssystemer og sikre en gnidningsløs overførsel og anerkendelse af eksamensbeviser.
    
2. De nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC)
   
   Et netværk af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse blev oprettet i 1984 på Europa-Kommissionens initiativ. NARIC'erne rådgiver om akademisk anerkendelse af studieperioder i udlandet. NARIC'er, der er beliggende i alle EU's medlemsstater og i landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, spiller en afgørende rolle i processen for anerkendelse af kvalifikationer i EU.
    
3. Det europæiske meritoverførselssystem (ECTS)
   
   Det europæiske meritoverførselssystem har til formål at lette anerkendelsen af studieperioder i udlandet. Det blev indført i 1989 og fungerer ved at beskrive et uddannelsesprogram og knytte point til dets komponenter. Det er et vigtigt supplement til det meget anerkendte program for studerendes mobilitet, Erasmus.
    

4. Europass

   Europass er et instrument til at sikre gennemsigtighed i beskrivelser af faglige kvalifikationer. Det består af fem standardiserede dokumenter

   • et CV (curriculum vitae)
   • en følgebrevhjælp
   • tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser
   • tillæg til eksamensbeviser og
   • et Europass-mobilitetsbevis.

   Europass-systemet gør færdigheder og kvalifikationer klare og letforståelige i de forskellige dele af Europa. I alle lande i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er der oprettet nationale Europass-centre som de primære kontaktpunkter for personer, der søger information om Europass-systemet.

I Danmark skal du være fyldt 18 år for at kunne indgå en ansættelseskontrakt, der er juridisk bindende. Hvis der skal ansættes unge under 18 år, findes der forskellige regler vedr. arbejdstid, daglig hviletid, ugentligt fridøgn, opgaver, som de ikke må varetage, mv. Hvis unge mellem 13-15 år skal ansættes, skal arbejdsgiveren gøre den pågældende unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, samt om de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf.

Ved ansættelser af mere end en måneds varighed og en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer skal arbejdsgiveren lave et skriftligt ansættelsesbevis senest en måned efter ansættelsen. Selv om din ansættelse ikke opfylder kravene om at få en ansættelseskontrakt, er det en god ide at bede arbejdsgiveren om at udarbejde en kort skriftlig arbejde for at undgå tvivl senere. 

Den almindeligste form for ansættelse er som lønmodtager på fuldtid, som i de fleste tilfælde svarer til en arbejdsuge på 37 timer og 5 ugers ferie. Du kan også blive ansat på deltid, hvilket betyder, at du har en kortere ugentlig arbejdstid end en fuldtidsmedarbejder i en lignende stilling.

Der findes også forskellige typer af tidsbegrænsede ansættelsesformer i Danmark, bl.a. vikar- og projektansættelser. Forskellen fra en ordinær ansættelse er blot, at du bliver ansat for en begrænset periode, der er fastsat på forhånd og indgår i din kontrakt.

En del selvstændige arbejder freelance eller på konsulentbasis, hvor arbejdsgiveren køber en persons arbejdskraft fra opgave til opgave. Arbejdsgiveren påtager sig ingen forpligtelser i forhold til ferie, sygdom, barsel eller lignende. Ofte skal freelanceren også selv stille arbejdsredskaber og kontor til rådighed.

Det er normalt, at studerende på både videregående og ungdomsuddannelser har job ved siden af studierne. Som studerende har man de samme rettigheder som en fuldstidsansat, blot med et nedsat timeantal (ca. 10-20 timer pr. uge) og en aflønning, der oftest er på timebasis.  Som en del af en uddannelse er det desuden muligt at have en elevplads eller en praktikplads i en virksomhed. 

Det er også muligt at arbejde som udstationeret for et udenlandsk firma i Danmark. Som udstationeret i Danmark af en udenlandsk virksomhed er du omfattet af en række rettigheder og pligter, som reguleres af Udstationeringsloven. Derudover skal du som udstationeret sikre dig, at du har et lovligt grundlag for dit ophold i Danmark. Læs mere om udstationering på workplacedenmark.dk

I Danmark kan ansættelsesvilkår enten aftales og forhandles direkte imellem arbejdstager og arbejdsgiver, eller aftales ved en kollektiv overenskomst mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om for eksempel løn, arbejdstid, uddannelse, pension og regler om løn under sygdom og opsigelsesvarsel. Der er ikke tradition for at lovgive om disse. 
Dog er der i lovgivningen på visse områder fastsat mindstekrav. Dette ses eksempelvis i ferieloven, ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel m.fl.

Jobsøgning i Danmark

Workindenmark, der er medlem af EURES og en del af Beskæftigelsesministeriet, har et websted, hvor aktuelle engelsksprogede stillinger i Danmark, herunder sæsonarbejde, opslås. 

Workindenmark for jobsøgende er også på Facebook og LinkedIn (på engelsk).

Links:

Det er et lovkrav, at du som arbejdstager i Danmark skal modtage en ansættelseskontrakt, såfremt du arbejder mere en 8 timer om ugen, og ansættelsen varer længere end en måned.
Dette gælder ligegyldigt, om dine arbejdsvilkår er omfattet af en overenskomst eller ej.

I en ansættelseskontrakt har arbejdsgiveren har pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Dette kan bl.a. være oplysninger om arbejdsområde, ansættelsesform, aftalt arbejdstid og konkret arbejdssted.

Kontrakten kan i visse tilfælde også indeholde konkurrence- og kundeklausuler.

Såfremt vilkårene primært er reguleret ved en overenskomst, vil der i ansættelseskontrakten være en henvisning til overenskomsten. 

Som udgangspunkt er udenlandske arbejdstagere, der arbejder i Danmark, også omfattet af de regler og aftaler, der gælder på det danske arbejdsmarked. 

Ansættelseskontrakten skal minimum indeholde en række grundlæggende oplysninger, du kan se præcis hvilke på siden om ansættelseskontrakter på lifeindenmark.borger.dk.  

Opsigelsesvarsler: 

Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom skal også fremgå af ansættelseskontrakten. I mange tilfælde følger de dog de vilkår der enten er fastsat af en overenskomst, eller funktionærloven. 

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ændre i din ansættelsesaftale i kraft af ledelsesretten, så længe der ikke er tale om væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, f.eks. med hensyn til arbejdsopgaver og ansvarsområde, løn, arbejdstid og –sted, skal arbejdsgiver give dig et varsel, der svarer til dit opsigelsesvarsel. På den måde får du mulighed for enten at acceptere de ændrede vilkår, eller takke nej og opsige din stilling. 

Links:

I Danmark har man fastlagt i forskelsbehandlingloven, at det ikke er tilladt at forskelsbehandle folk på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ligestillingsloven forbyder desuden forskelbehandling på grund af køn, og har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I Danmark er der en relativt høj erhvervsfrekvens for kvinder og et generelt fokus på kønsligestilling på arbejdspladsen. 

Institut for Menneskerettigheder (The Danish Institute for Human Rights) tilbyder rådgivning og bistand i forbindelse med forskelsbehandling og diskrimination i forhold til køn, race og etnisk oprindelse. Der kan f.eks. være tale om forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning, barsel, lønforhandlinger, opsigelse, mm. 

Personer, der på arbejdsmarkedet har været udsat for forskelsbehandling på grund af f.eks handicap, kan klage til Ligebehandlingsnævnet (ast.dk) (kun på dansk), eller rette henvendelse til deres faglige organisation eller de almindelige domstole. 

EU-arbejdstagere og familiemedlemmer, som har været udsat for forskelsbehandling og hindringer i deres muligheder for at udøve deres frie mobilitet på grund af deres nationalitet, kan rette henvendelse til de danske kontaktpunkt for direktiv 2014/54/EU på ContactPointDenmarkstar [dot] dk (ContactPointDenmark[at]star[dot]dk). Kontaktpunktet varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.   

For unge mellem 13-18 år gælder der særlige regler på arbejdsmarkedet. 
I forbindelse med beskæftigelse skal der tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. For unge mellem 13-14 år, som stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige to timer på skoledage og syv timer på andre dage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri. 15-17-årige, der er omfattet af undervisningspligten, må arbejde to timer på skoledage og otte timer om dagen på dage, der ikke er skoledage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er helt skolefri. Arbejdstiden for 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlig arbejdstid for voksne, der arbejder i samme fag og må envidere ikke overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet, dog skal den unge have en pause på mindst 30 minutter, hvis den daglige arbejdstid overstiger 4,5 time. Unge, der er fyldt 15 år og ikke længere omfattet af undervisningspligten, må som udgangspunkt ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00. De skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. I bagerier, men ikke i butikken, må unge arbejde fra kl. 4.00. I kontorer samt butikker, tankstationer o.l. må de unge arbejde indtil kl. 22.00. I teatre, biografer, cirkus, koncertsteder o.l. underholdningssteder må unge assistere ved forestillinger indtil kl. 24.00.

Links:

Som EU-borger kan du stifte selvstændig virksomhed i Danmark, og du har ret til at opholde dig i Danmark for at drive den. 

Nye virksomheder, der etableres i Danmark, skal registreres digitalt på virk Virk. (kun på dansk) inden for 2 uger efter stiftelsesdokumentet er blevet underskrevet. Under registrereringen er der også mulighed for at foretage skattemæssige registreringer, herunder momsregistrerering.  

I nogle tilfælde skal der også ske registrering hos andre særmyndigheder. For eksempel inden for fødevareområdet, hvor der ofte også skal ske registrering eller autorisering hos fødevaremyndigheden.

Alle virksomheder skal have et CVR-nummer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer, som benyttes, når en virksomhed skal identificere sig over for myndigheder og private – fx i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv.

I alle danske regioner findes kontorer, kaldet erhvervshuse, hvor man kan få gratis hjælp i forbindelse med oprettelse af egen virksomhed. Oversigten over erhvervshuse ligger på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside: Tværkommunale erhvervshuse (erhvervsfremmebestyrelsen.dk).

På hjemmesiden virksomhedsguiden.dk kan du på dansk finde svar på mange af de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med start af virksomhed i Danmark. 

Hvis man som udenlandsk virksomhed skal udføre arbejde i Danmark, er det nødvendigt at lade sig registrere som udenlandsk tjenesteyder i RUT-registret. Læs mere om RUT på workplacedenmark.dk og på virk.dk: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT).

Links:

Der er ikke fastsat nogen lovpligtig mindsteløn i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår er som hovedregel reguleret i de kollektive overenskomster, eller forhandles individuelt imellem arbejdsgiver og ansat.

Den enkelte overenskomst kan fastsætte en mindsteløn for området, og de faglige organisationer udgiver årligt lønstatistikker, som kan bruges til udgangspunkt for lønforhandling. 

De mest almindelige former for udbetalingssystemer i Danmark består i månedsløn, dagløn, timeløn og akkordløn.

Inden for salgsarbejde kan provisionsløn imidlertid forekomme, og inden for nogle områder er der blevet indført særlige ordninger, der giver mulighed for, at en grundløn kan suppleres op med en resultatløn eller en bonus.

Det er ofte også muligt at kunne forhandle forskellige slags tillæg, som fx anciennitets- eller kvalifikationstillæg.

Hovedparten af de kollektive overenskomster omfatter også pensionsordninger.

Herudover vil overenskomsten typisk regulere overtidsbetalinger for overtidsarbejde og søndagsarbejde samt aften- og nattillæg inden for området, hvor det er relevant.

Timeløn, dagløn og akkordløn udbetales som regel en eller to gange månedligt og månedsløn naturligvis en gang månedligt, bagudrettet. Løn udbetales som udgangspunkt til medarbejderes NemKonto, med mindre andet er aftalt.

Arbejdsgiveren betaler lønnen efter at have fratrukket indkomstskatten og arbejdsmarkedsbidraget; arbejdsgiveren betaler ligeledes feriepenge, og indbetaler evt. noget af lønnen til den ansattes pensionsopsparing.

Det er lovpligtigt for din arbejdsgiver at udarbejde en lønseddel til dig. Lønsedlen er din kvittering for, at virksomheden har trukket skat, AM-bidrag, m.m. Lønsedlen bør fx indeholde:

• Arbejdsgivers navn, adresse, cvr-nr.
• Lønmodtagers navn, adresse og cpr-nr. samt eventuelt et medarbejdernummer
• Den dato, hvor lønsedlen laves
• Lønperiode
• Bruttoløn (løn før skat)
• Satsen for medarbejdernes ATP-bidrag
• Indeholdt A-skat
• Indeholdt am-bidrag
• Det beløb, som medarbejderen får udbetalt
• Hvilket skattekort, du har brugt (hovedkort, bikort eller frikort) samt det fradrag og den trækprocent, som står på medarbejderens skattekort. Den dato, hvor pengene bliver udbetalt til medarbejderen
• Medarbejderens A-indkomst for lønperioden og den samlede A-indkomst for året indtil videre
• Medarbejderens indeholdte skat for lønperioden og den samlede skat for året indtil videre

De fleste social- og sygesikringsbidrag betales over skatten.  

Når du arbejder i Danmark, skal du betale skat til stat og kommune af din løn. Over skatten betaler du til det danske velfærdssystem, som indbefatter fx. børnehaver, uddannelse, ældreomsorg, adgang til lægehjælp og hospitaler. Behandling hos tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor mv. dækkes kun delvist af sygesikringen. 

I modsætning til de fleste andre former for social sikring er arbejdsløshedsforsikring i Danmark frivillig. Du er altså ikke automatisk sikret mod arbejdsløshed, og skal selv tegne en forsikring i en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvis du ønsker det. Læs mere om arbejdsløshedsforsikring på workindenmark.dk.

Links:

Som hovedregel er arbejdstiden i Danmark fastsat i en overenskomst, og på langt de fleste områder er den normale arbejdstid aftalt til 37 timer om ugen.  Arbejdstiden ligger hovedsagligt mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00 - 18.00. Frokostpausen er normalt 30 minutter. På nogle arbejdspladser bliver frokostpausen betalt som almindelig arbejdstid, mens den på andre betales af den ansatte selv. 

For ansatte over 18 år sætter EU’s arbejdstidsdirektiv desuden følgende rammer for arbejdstiden:

• En daglig hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer.
• En pause i løbet af en arbejdsdag på mere end seks timer. Længden på pausen afhænger af pausens formål, fx om det er pause til at spise.
• Et fridøgn om ugen, som skal ligge i forlængelse af en daglig hvileperiode. Der må ikke være mere end seks døgn mellem to fridøgn.
• En ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer i gennemsnit inkl. overarbejde.
• En natarbejder må ikke arbejde mere end otte timer pr. 24 timer i gennemsnit.

Reglerne kan i nogle tilfælde fraviges i kollektive overenskomster. Fx er der andre regler om en daglig hvileperiode for bl.a. landbrug og skifteholdsarbejde.

Overarbejde vil være normalt i nogle jobs, og kan enten udløse afspadsering, som giver mulighed for at supplere de 5 ugers ferie, eller det kan udbetales som løn. Det er vigtigt, at kontrakten indeholder klare regler for, om overarbejdet skal afspadseres, eller udbetales som løn, og hvordan afregningen udformes.

For børn mellem 13- 14 år må arbejdstiden ikke overstige 2 timer de dage barnet går i skole og 7 timer på fridage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

15-17-årige, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde otte timer om dagen på dage, der ikke er skoledage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

Arbejdstiden for 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlig arbejdstid for voksne, der arbejder i samme fag. Arbejdstiden må ikke overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen.

Links:

De officielle helligdage i Danmark er dem, der er anerkendt af den danske folkekirke. Det er Nytårsdag (1. januar), Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. Pinsedag, 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december).

De fleste overenskomster og ansættelsesaftaler giver de ansatte til at holde fri på disse dage, medmindre den normale arbejdsgang eller et bestemt slags arbejde ikke tillader det.

Udover disse findes der i Danmark nogle uofficielle helligdage, hvor mange også holder fri. Det er bl.a. Grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag (24. december) og nytårsaftensdag (31. december). Det er din arbejdsplads og en evt. overenskomst, der afgør, om du har fri på disse dage.

Ferie

Som lønmodtager optjener du ret til 5 ugers betalt ferie fra din arbejdsgiver om året. Din optjente ferie udbetales enten i form af løn under ferie og ferietillæg eller som feriegodtgørelse. Hvis du ikke har optjent ret til 5 ugers betalt ferie, har du stadig ret til at holde op til 5 ugers ferie, dog uden betaling fra arbejdsgiveren.

En lønmodtager optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse og kan afvikle feriedage løbende over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder fx, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden).

Ferien optjenes fra 1. september til 31. august året efter (12 måneder). Ferien kan holdes i perioden fra 1. september til 31. december året efter (16 måneder). Lønmodtageren har ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien) i perioden fra 1. maj – 30. september. Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie i ferieåret.

Barselsorlov og forældreorlov

Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 10 ugers barselsorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 10 uger efter fødslen. Med de nye barselsregler gælder det, at hver forælder i princippet kan holde 24 ugers barselsorlov. Hver forælder har i alt 11 ugers øremærket barsel, hvoraf to uger i udgangspunktet ligger i forlængelse af fødslen, og de resterende ni uger skal afholdes inden barnet fylder et år. Dertil kommer 26 ugers barselsorlov, som forældrene frit kan fordele mellem sig. Forældrene kan modtage barselsdagpenge under disse i alt 48 ugers barselsorlov, plus graviditetsorloven på fire uger, hvis de opfylder betingelserne.

Efter de første 10 ugers barselsorlov har hver forælder ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. Forældrene kan afholde orloven samtidig eller i forlængelse af hinanden. Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven med otte uger, og forældre i arbejde kan forlænge orloven med op til 14 uger. Der er mulighed for enten at sprede barselsdagpengene over den længere periode, eller for at arbejde på nedsat tid efter aftale med arbejdsgiver. Du kan ansøge om forlængelse af orloven på borger.dk (kun på dansk). Dagpengene bliver sat ned i orlovsperioden, fordi der maksimalt kan udbetales et beløb der svarer til dagpenge i 32 uger.

Ret til fravær i forbindelse med graviditet og fødsel

Mor har ret til 4 ugers orlov inden fødslen og 10 uger efter fødslen. Far har ret til 2 ugers fravær efter fødslen. 

Mor ret til 32 ugers orlov efter sine 10 ugers orlov ved fødslen, og far har ret 32 ugers orlov efter sine 2 ugers orlov ved fødslen. 

Ret til barselsdagpenge ved fravær i forbindelse med graviditet og fødsel.

Som udgangspunkt kan hver forælder få barselsdagpenge i 24 uger efter barnets fødsel, hvis forældrene bor sammen, og forældrene opfylder beskæftigelseskravet ved fraværets start. Som mor har man desuden ret til dagpenge ved fravær 4 uger før forventet fødsel.

Mors 4 ugers orlov inden fødslen samt 24 uger efter fødslen (de 10 uger efter fødslen samt yderligere 14 uger inden barnet fylder 1 år). 

Far eller medmors 2 ugers orlov efter fødslen samt yderligere 22 ugers orlov med barselsdagpenge inden barnet fylder 1 år. 

Forældrene har mulighed for i et vist omfang at overdrage orlov til hinanden. 

Hver forælder har mulighed for at genoptage arbejdet på fuld tid i en periode hvor de ellers har ret til barselsdagpenge, og udskyde op til 5 ugers orlov. Den udskudte orlov skal afholdes inden barnet fylder 9 år. 

Der er forskellige orlovsregler for forældre i arbejde, ledige, selvstændige erhvervsdrivende og studerende/nyuddannet.

For adoptivforældre gælder de samme rettigheder som biologiske forældre generelt set.

Der er forskellige orlovsregler for forældre i arbejde, ledige, selvstændige erhvervsdrivende og studerende/nyuddannet.  

Du kan kontakte Udbetaling Danmark hvis du er i tvivl, eller hvis du har spørgsmål om barselsreglerne.

Links:

En arbejdsgiver skal altid have en saglig og reel grund til at fyre en ansat, f.eks. uegnethed, samarbejdsproblemer eller forhold i virksomheden, der kræver fyring, fx arbejdsmangel, omstrukturering eller besparelser. 

Hvis en arbejdsgiver ikke er tilfreds med din indsats som ansat, er det normalt at arbejdsgiveren giver en eller flere advarsler, så du har mulighed for at rette op på de forhold, arbejdsgiveren er utilfreds med. 

Hvor lang opsigelsesvarsel både du og din arbejdsgiver har, skal fremgå af din ansættelseskontrakt. Hvis din ansættelse er omfattet af en overenskomst, vil opsigelsesvarsler for begge parter typisk følge denne. 

Hvis du er ansat efter funktionærloven, er der fastsat særlige regler i forbindelse med ophør af ansættelse. Ifølge funktionærloven skal den ansatte funktionær, varsle sin opsigelse en måned før fratrædelse. For arbejdsgiveren gælder andre regler, der er afhængige af, hvor længe du har været ansat. 

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel fastsættes ifølge funktionærloven på følgende måde:

Dit opsigelsesvarsel som funktionær er i udgangspunktet 1 måned. Men intet varsel kræves, når man er ansat under den aftalte prøvetid i højst 3 måneder eller har en aftalt midlertidig ansættelse i højst 1 måned. 

En opsigelse skal ikke nødvendigvis være skriftlig for at være gyldig ifølge loven. Det anbefales dog, at du beder om en skriftlig opsigelse af bevismæssige årsager. Hvis du selv opsiger din stilling, bør det også ske skriftligt.  

Hvis det firma du er ansat i, går konkurs, kan du få hjælp hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), som administreres af ATP (Arbejdsmarkedet Tillægs Pension).

LG sikrer, at du som lønmodtager får udbetalt løn, feriepenge, pension mv., hvis ens arbejdsgiver går konkurs, dør eller ophører.

Læs om, hvad du gør, og hvad du kan få dækket i disse tilfælde på lifeindenmark.borger.dk.

En arbejdsgiver kan ikke afskedige dig, blot fordi du er medlem af en bestemt faglig organisation - eller ikke er medlem af en organisation, da der er foreningsfrihed i Danmark. En arbejdsgiver kan heller ikke forlange medlemskab af en bestemt faglig organisation.

Du kan få en statslig alderspension, der kaldes folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. Der gælder særlige regler for optjening af ret til folkepension, hvis du kommer fra et andet land inden for EU/EØS. Du kan læse mere om disse regler på: State Pension (borger.dk).

Hvis du pga. sygdom eller nedslidning ikke længere kan forsørge dig selv, kan du have ret til førtidspension. Du har dog kun ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat, og der ikke er andre muligheder for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet, gennem f.eks. behandling eller omskoling.

Links:

Det danske arbejdsmarked reguleres i høj grad af arbejdsmarkedets parter selv og ikke gennem lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold. 

Fagforeningerne spiller en central rolle på det danske arbejdsmarked, og der er en høj organisationsgrad i Danmark. Godt 65 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en fagforening med variationer fra fag til fag.

Arbejdstagere og arbejdsgivere er organiserede efter fag/branche i landsdækkende forbund og organisationer. Som udenlandsk arbejdstager kan du også blive medlem af de danske organisationer. 

En fagforening hjælper dig i sager om løn- og arbejdsvilkår, arbejdsskader, revalidering og andet.  

Det er arbejdsmarkedets parter og ikke de offentlige myndigheder, fx politiet, der har ansvaret for, at de indgåede overenskomster overholdes. Det gælder også den udenlandske virksomhed, der har tiltrådt en overenskomst, eller som er forpligtet gennem sit medlemskab af en dansk arbejdsgiverorganisation. Når der er indgået en overenskomst, gælder en almindelig fredspligt. Det betyder, at strejke og lockout normalt ikke er tilladt, så længe overenskomsten løber.

Nogle fagforeninger kan også tilbyde personlig rådgivning og karriereplanlægning eller tilbyde bonusordninger i form af rabatkort til benzin, indkøbscentre, forsikringer etc. Det varierer, hvad den enkelte fagforening tilbyder alt efter område. 

Valg af fagforening afhænger af uddannelse/stilling samt virksomhed. Fagforeningerne har arbejdsløshedskasser tilknyttet, men man behøver ikke være medlem af både fagforening og arbejdsløshedskasse (a-kasse) – man kan godt nøjes med kun at være medlem af enten fagforeningen eller den tilhørende faglige a-kasse.

Mange arbejdspladser har tillidsrepræsentanter, som repræsenterer fagforeningen på virksomheden og fungerer som en repræsentant for medarbejdernes interesser over for ledelsen.

Links:

Retten til at strejke er indeholdt i internationale konventioner fra den internationale arbejdsorganisation ILO. Retten er ikke nedfældet i dansk lovgivning, men er fastslået gennem retspraksis, ifølge hvilken indgåelse af en kollektiv overenskomst med tilhørende fredspligt kan gøre strejker (og lockouter) overenskomststridige i overenskomstens løbetid.

Strejker er således lovlige, i forbindelse med at en overenskomst ikke har kunnet fornys, ligesom strejker på virksomheder, der ikke har overenskomst med sine ansatte.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at fagforeninger har ret til at forsøge at opnå kollektive overenskomster med arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer.

De faglige organisationer kan understøtte deres ønske om at få overenskomst ved at iværksætte forskellige faglige kampskridt over for arbejdsgiveren. Dette gælder også, hvis der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver, som med egne udenlandske ansatte udfører arbejde i Danmark. Reglerne om faglig konflikt er ikke fastsat i lovgivningen, men baseret på en mangeårig praksis fra Arbejdsretten. Der er i Danmark en vidtgående ret til at iværksætte konflikt og sympatikonflikt (til støtte for en igangværende konflikt). Den væsentligste betingelse for, at en konflikt er lovlig, er, at det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens område. Men det er ikke et krav, at fagforeningen har egne medlemmer beskæftiget på virksomheden. Strejke, blokade og sympatiaktioner er former for kollektive kampskridt, som en fagforening kan iværksætte.

Sager om, hvorvidt en faglig konflikt er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse.

Arbejdsgiverorganisationerne har på tilsvarende måde som de faglige organisationer mulighed for at iværksætte faglige kampskridt. Arbejdsgiverne kan etablere lockout og boykot, der modsvarer strejke og blokade.

Links:

Forfatning:

Grundlaget for det danske demokrati er Grundloven. Enhver ændring af den danske grundlov skal til folkeafstemning.

Grundloven indeholder de grundlæggende regler for, hvordan staten skal styres, og den sikrer befolkningen en række rettigheder og friheder. Grundloven beskytter den private ejendomsret, friheden til at dyrke enhver religion, retten til at samles i foreninger og til at demonstrere og friheden til at ytre sig i skrift, tale og på anden måde. 

Ytringsfriheden betyder, at du i Danmark frit kan offentliggøre, hvad du mener og tænker. Dog under ansvar over for domstolene og lovgivningen i øvrigt. Du kan dog blive straffet for at krænke andres ære eller omtale nogen truende eller nedværdigende på grund af for eksempel etnisk oprindelse eller tro. 

Regering:

Danmark er et konstitutionelt monarki. Den lovgivende magt ligger hos dronningen og parlamentet (’Folketinget’) tilsammen, mens den udøvende magt principielt ligger hos dronningen, og den juridiske magt ligger hos retsvæsenet. Dog er dronningens udøvende magt overdraget til regeringen, som er ansvarlig over for Folketinget. Al lovgivning drøftes og vedtages selvstændigt af folketinget, men kræver kongelig underskrift for at være gyldig. 

Grønland og Færøerne er selvstyrende regioner og ikke med i EU. Grønland opnåede status som hjemmestyreregion i 1979, og fik efter valget i november 2008 tilkendt selvstyre pr. 21. juni 2009. Færøerne fik tilkendt hjemmestyre i 1948.

Folketinget behandler og vedtager den lovgivning, som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer fra mange forskellige politiske partier, herunder 2 medlemmer fra Færøerne og 2 fra Grønland. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive valg, inden de fire år er gået. 

Der er 98 kommuner i Danmark. Bortset fra storbyerne har de fleste 20-90.000 indbyggere. Kommunerne har selvstændige valg og egen skatteudskrivning, der repræsenterer omkring halvdelen af de offentlige udgifter.

Kommunerne har ansvar for en meget stor del af den sociale sikring og service, samt en del af ydelserne i den primære sundhed­s­tjeneste.

De er således ansvarlige for dagtilbud for børn, institutioner for mennesker med handicap, service og omsorg for ældre, hjemmesygepleje, beskæftigelse osv., ligesom de står for udbetaling af kontanthjælp mv. 

Driften af det lokale skolevæsen, både folkeskoler og de fleste gymnasier, ligger også inden for kommunernes ansvarsområde. Desuden har kommunerne ansvar for en lang række opgaver inden for bl.a. miljø og trafik. 

Landet er desuden inddelt i 5 overordnede regioner, som varetager sundhedsvæsnet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger. Regionerne har desuden ansvar for en række tværgående miljø- og trafikopgaver.

På det retslige område er der tre instanser i Danmark: 24 byretter, to landsretter og en højesteret. Alle advokater har lov til at føre sager ved byretten, hvorimod der skal særlig tilladelse til at opnå møderet for landsretten eller højesteret. 

Det er muligt at klage til Den Særlige Klageret, hvis du bl.a. vil have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet sag.

Folketingets Ombudsmand skal behandle klager over offentlige myndigheder. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. 

Links:

Folk, der arbejder i Danmark, skal betale skat i Danmark fra første dag. Det gælder også midlertidigt ansatte som sæsonarbejdere og håndværkere. Afhængigt af personens personlige og økonomiske tilhørsforhold, kan der være tale om forskellige typer af skattepligt.

Ligesom de andre skandinaviske lande har Danmark et højt skattetryk, men det skyldes bl.a., at der i Danmark er et meget højt udviklet velfærdsniveau.

De skatter, du betaler, er med til at finansiere skoler og børnehaver, plejehjem, gratis uddannelse, gratis lægehjælp, hospitaler og lignende områder, som i andre lande betales via sikringsordninger.

Skatten kan variere alt efter, hvor meget du tjener, og hvilken kommune du bor i. Der er dog et loft over, hvor meget skat du maksimalt kan komme til at betale, som i 2023 er 52,07 pct. for personlig indkomst.

Derudover skal der betales et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af arbejdsindkomst i form af løn og overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. 

Som hovedregel har alle med lønindkomst ret til personfradrag, som er et mindstebeløb, der ikke trækkes skat af. Desuden får man beskæftigelsesfradrag og et jobfradrag, der heller ikke skal betales skat af, hvis man har am-bidragspligtig løn eller overskud af virksomhed. Beskæftigelisesfradraget i 2023 udgør 10,65 pct. og kan højst være 45.600 kr, mens jobfradraget i 2023 er på 4,5 pct. af indkomsten over 208.700 kr. og højst kan være 2.700 kr. Deductions and allowances Skat.dk

Socialbidrag er indeholdt i den nationale indkomstskat og opkræves ikke særskilt.

I Danmark er der 25 pct. moms (Value Addded Tax, VAT) på varer og de fleste serv iceydelser.

Hvis du ejer en bolig i Danmark, skal du betale grundskyld (ejendomsskat) og ejendomsværdiskat. Grundskyld er en skat, som du betaler til kommunen af din grundværdi. Grundværdien er værdien af grunden i ubebygget stand.  Den enkelte kommune fastsætter satsen og opkræver skatten to gange om året. Hvis du har spørgsmål om grundskyld, skal du kontakte Borgerservice i den kommune, hvor din bolig ligger. Ejendomsværdiskat er en skat, du som boligejer betaler til staten af din ejendomsværdi. Ejendomsværdien er værdien af den faste ejendom med grund og bygninger.  Ejendomsværdiskat udgør 0,92 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, hvis værdien er højere.

Der findes en særlig skatteordning for forskere og højtlønnede medarbejdere, der rekrutteres i udlandet. Ud fra en række betingelser har disse grupper mulighed for, i en periode på højest 84 måneder, at betale en bruttoskat på 32,84 pct, af lønnen (løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision med videre samt værdien af fri bil og fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger med videre) uden noget fradrag, i stedet for at benytte den almindelige indkomstbeskatning. De 84 måneder kan fordeles over flere perioder. 

Lønnen i Danmark afhænger af, hvilken overenskomst man er omfattet af, eller om man har en individuel aftale. 

I 2021 havde den gennemsnitlige dansker over 14 år en årlig bruttoindkomst på 370.851 kr. Efter betaling af skat, renteudgifter og underholdsbidrag, havde den gennemsnitlige dansker en disponibel indkomst på 267.357 kr. (Kilde: Danmarks Statistik).

For at få udbetalt løn i Danmark, skal du registreres som skatteyder og have et skattekort. Du kan læse meget mere og skat og afgifter, og registrere dig som skatteyder, på skat.dk.

Når du forlader Danmark igen, skal du sørge for at give Skat besked, så du kan blive afregistreret som skatteyder, og Skat kan afregne eventuelle mellemværender. Du kan finde relevante blanketter og vejledninger om at forlade Danmark på Leaving Denmark Skat.dk

Links:

Med et prisniveau på 43 pct. over EU-27-gennemsnittet har Danmark nogle af de højeste forbrugerpriser i EU. Kun Irland og EFTA-landene Island, Schweiz og Norge har endnu højere priser. Det er især udgifter til bolig, der står for en stor del af en families udgifter. Især i de større byer kan prisen på boliger være temmelig høje.

Men samtidig er lønningerne også relativt høje og det danske velfærdssystem betyder, at mange ydelser er gratis – eksempelvis lægehjælp og uddannelse. 

En typisk dansk families (2 voksne og børn) udgifter fordeler sig i 2021 på følgende måde:

* Inklusiv alkoholiske drikkevarer

** Inklusiv husleje, forbrug af vand, el, varme, gas, møblering, generelt udstyr til hjemmet samt vedligeholdelse. 

*** Inklusiv udgifter til undervisning, børnepasning, forskellige tjenesteydelser, forsikringer mv.

Kilde: Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen 2021 (kun på dansk)

Links:

Langt de fleste udenlandske arbejdstagere vælger at leje en bolig, især hvis opholdet i Danmark er af kortere varighed. Afhængig af økonomi og opholdets varighed kan du dog også vælge at købe en bolig eller en andel af den.

Hvis du lejer en bolig, er det normalt, at udlejer opkræver et depositum og op til 3 måneders forudbetalt husleje. Et depositum svarer ofte til 3 måneders husleje og er udlejerens sikkerhed for, at udgifter ved fraflytning kan dækkes. 

Det tilrådes kraftigt at sørge for at få en skriftlig lejekontrakt, når du indgår en lejeaftale. En skriftlig lejekontrakt er ikke lovpligtig, men fungerer som dit bevis på de aftalte vilkår, såfremt der skulle opstå uenigheder mellem dig og din udlejer. Lejekontrakten bør indeholde oplysninger om indbetalt depositum og forudbetalt husleje, den månedtlige husleje, betaling af varme, vandforsyning og elektricitet, regler om husdyrhold, opsigelsesfrist og evt. tidsbegrænsning af lejeperioden. 

Du kan downloade en standardkontrakt på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside (kun på dansk): LEJEKONTRAKT for beboelse (sm.dk)

Du kan læse mere om lejeboliger under ”Flytning til et andet land”- ”hvordan man finder et sted at bo”. 

Hvis du bor i en lejebolig kan du muligvis modtage boligstøtte fra Udbetaling Danmarrk, og dette afhænger af en række omstændigheder. F.eks. afhænger det af hvor meget du betaler i husleje, hvor mange børn og voksne der bor der, såvel som det afhænger af den samlede indkomst for alle beboere i husholdningen. Du kan læse mere om boligstøtte på lifeindenmark.borger.dk. 

Hvis du ønsker at købe en ejer- eller andelsbolig i Danmark, foregår det almindeligvis igennem en ejendomsmægler. En andelsbolig er en særlig boligtype, hvor du køber en anpart i en andelsforening og derigennem får brugsret over en bolig.

Ejendomsmægleren har som regel indgående kendskab til et eller flere lokalområder og kan, udover at hjælpe dig med at finde den helt rigtige bolig, også tilbyde rådgivning omkring alle de praktiske detaljer ved et boligkøb.

Det kan også anbefales at tage kontakt til en boligadvokat, hvis du påtænker at købe en bolig. En boligadvokat varetager dine interesser som køber og kan hjælpe dig med at sørge for, at alle de juridiske detaljer omkring boligkøb er på plads.

Du kan læse mere på www.workindenmark.dk, hvor der findes informationer om ophold, boligsøgning m.m.

Links:

Alle, der kommer til Danmark og får fast bopæl og bliver tilmeldt folkeregistret, har ret til dansk sygesikring.

Efter at være blevet registreret ved folkeregisteret hos bopælskommunen, bliver du automatisk omfattet af den almindelige sygesikring. Du får tilsendt et sundhedskort – et gult kort - og får i fuldt omfang adgang til sundhedsvæsenet i det omfang forsikringen dækker.

Du skal medbringe sundhedskortet, når du er ved læge, speciallæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus og hos kommunen.  

Ved registrering i folkeregistret skal du vælge en praktiserende læge med det samme. Din praktiserende læge er din primære indgang til sundhedssystemet i Danmark, som sørger for både forbyggelse, behandling, udskrivning af receptmedicin, og evt. henvisning til speciallæger eller hospital.

Ved sygdom bør du så vidt muligt altid prøve at kontakte din praktiserende læge først. 

Bliver du syg uden for lægens åbningsstid, er der mulighed for at ringe til lægevagten. På lægevagtens hjemmeside kan du finde din lokale lægevagt: Kontakt Lægevagten.

Hvis du overværer en ulykke, hvor en eller flere personer er kommet alvorligt til skade, eller hvis en person pludselig bliver meget syg eller er bevidstløs, skal du ringe efter en ambulance på telefon 1-1-2.

En skadeklinik er et alternativ til skadestuen, hvis du har fået en mindre skade, du ikke selv kan håndtere.

Bemærk, at du i flere regioner skal henvende dig telefonisk, før du møder op på skadestuen/skadeklinikken. Du kan læse mere om hvordan du henvender dig til skadestuen på lifeindenmark.borger.dk. 

Behandling hos din praktiserende læge og hos lægevagt, skadestue og hospitaler, er dækket af den offentlige sygesikring, og du skal derfor ikke betale noget selv.

Receptpligtig medicin betaler du selv for, men sygesikringen kan yde et tilskud på varierende procentsats af prisen, alt efter dine årlige udgifter til medicin.  

Behandling hos tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor dækkes delvist af sygesikringen. Du skal altså betale en del af udgiften til behandlingen selv, og sygesikringen yder et tilskud, der varierer alt efter, hvilken type behandling der er tale om.

Det er muligt at tegne en privat forsikring hos fx Sygeforsikring Danmark, som giver yderligere muligheder for tilskud til behandlinger hos tandlæge, fysioterapeut og lignende. Læs mere om Sygeforsikring Danmark. 

Links:

Uddannelse i Danmark er hovedsageligt gratis og betalt gennem skatten.

Udlændinge skal have bestået sammenlignelige eksaminer, som giver adgang til tilsvarende studier i deres hjemland, og opfylde sprogkravene.

Alle danske uddannelser, fra grundskole til phD-grad, er indplaceret på den fælleseuropæiske kvalifikationsramme (EQF). Dette gør det nemt at sammeligne uddannelsesniveauer på tværs af EU’s grænser. Du kan læse mere om EQF her.

Børnepasning- før skolealderen

Da det er normalt i Danmark, at begge forældre arbejder, findes der et stort udvalg af offentlige pasningstilbud med lav brugerbetaling. De offentlige pasningstilbud drives af kommunerne, og indbefatter bl.a. vuggestuer, børnehaver eller kommunal dagpleje. Kontakt din kommune angående lokale børneinstitutioner

Grundskole (EQF 1+2)

Børn, der bor i Danmark, har ret til at modtage undervisning i en ti-årig grundskole. 

Der er 10-års undervisningspligt for alle børn bosat i Danmark, gældende fra august måned i det kalenderår, barnet fylder 6 år.

Knap 80 pct. af alle danske børn går i folkeskolen, som tilbyder gratis undervisning. Folkeskolen er den offentlige grundskole, og den består af en obligatorisk børnehaveklasse og 1. – 9. klasse samt en frivillig 10. klasse. Eftersom der ikke er skolepligt i Danmark, kan du frit vælge om dit barn skal gå i folkeskolen, på en privatskole eller modtage hjemmeundervisning. 

Efterskole (EQF 1+2)

Folkeskolens afgangsklasser, 8., 9. eller 10. klassetrin, kan også foregå på en efterskole, der er et kostskoletilbud til alle unge mellem 14 og 18 år med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Unge kan vælge pga. et varieret udbud af fag inden for sport, musik, kunst mv.

Gymnasiale uddannelser (EQF 4)

En gymnasial uddannelse kan påbegyndes direkte efter 9. eller 10. klassetrin og har til formål at forberede unge på en videregående uddannelse på fx universitetet.

Der findes 4 forskellige typer af gymnasiale uddannelser, som er adgangsgivende til videregående uddannelse: STX (almen studentereksamen) (3 år), HF (højere forberedelseseksamen) (2 år), HHX (merkantil studentereksamen) (3 år), HTX (teknisk studenteksamen) (3 år) 

Undervisningssproget på de gymnasiale uddannelser er som regel dansk. 

Men der tilbydes også gymnasiale uddannelser på engelsk, tysk og fransk, som fx IB-uddannelsen (International Baccalaureate).

Erhvervsuddannelse (EQF 3+4+5)

En erhvervsuddannelse kan påbegyndes direkte efter 9. eller 10. klassetrin, og er en praktisk betonet uddannelse bestående af både skoleperioder på en erhvervsskole, og praktik i en virksomhed. 

Erhvervsuddannelserne dækker over både de traditionelle håndværksfag, og en lang række andre brancher inden for fx handel og service, jordbrug og teknik.

Erhvervsakademiuddannelser (EQF 5)

En erhvervsakademiuddannelse er en professionsrettet, kompetencegivende kort videregående uddannelse, som normalt tager ca. 2 år.

Uddannelserne retter sig mod bestemte fag og erhverv inden for teknik, sundhed økonomi, etc., og kombinerer praktikperioder med skoleophold.

Professionsbachelor (EQF 6)

En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, kompetencegivende mellemlang videregående uddannelse. Uddannelsen kombinerer teori og praksis, og er oftest rettet mod et bestemt fag eller profession, som f.eks. pædagog, lærer, sygeplejerske og lignende. En professionsbachelor tager 3 og et halvt år, inkl. minimum et halvt års praktik.

Universitetsuddannelser (EQF 6+7)

Bachelor- og kandidatuddannelser er forskningsbaserede, videregående uddannelser, der udbydes af universiteter, handelshøjskoler og lignende institutioner. Uddannelserne udbydes inden for de faglige hovedområder naturvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab, humaniora, teologi og samfundsvidenskab.

Bacheloruddannelsen tager 3 år.Kandidatuddannelsen er en overbygning til denne, og tager typisk 2 år. 

Links:

Danskernes fritidsbeskæftigelser omfatter alt fra musik, teater, biografer, billedkunst, museer og udstillinger til foredrag, fritidsundervisning, idræt og mange forskellige foreninger.

Foreningerne er centrum for både sociale og kulturelle aktiviteter, og du kan finde en forening for ligesindede, ligegyldigt hvor dine interesser og hobbyer ligger. 

Fodbold er nationalsporten, men håndbold, svømning, sejlsport og cykling er ligeledes populært. Du kan finde en sportsklub i dit lokalområde på bl.a. DGI's hjemmeside.

Litteratur spiller en meget vigtig rolle i dansk kulturliv, og særligt nordiske krimier har vundet stor popularitet i de seneste år. Biblioteker findes i de fleste byer, og fungerer ofte også som lokale kulturcentre. Du kan finde dit lokale bibliotek Bibliotek.dk | Loan from all of Denmark's libraries.

Også dansk film- og TV-produktion har vundet international berømmelse og anerkendelse, og mange danskere nyder at gå i biografen.   

Hele Danmark er dækket af et stort cykelnetværk, og det er almindeligt at cykle rundt, især i storbyerne og på cykelferier i Danmark. Læs mere om cykling i Danmark på Cyklistforbundets hjemmeside: Danish Cyclist’s Federation (cyklistforbundet.dk).

Danskere er for det meste uformelle og lette at omgås. Man tiltaler hinanden ved fornavn og bruger tiltaleformen ’du’ i stedet for det mere formelle ’De’.

Det er en fordel at kunne tale dansk, selv om danskerne tit og ofte taler og forstår et eller flere fremmedsprog, primært engelsk.

I større firmaer er engelsk eller andre hovedsprog forholdsvis udbredt som arbejdssprog. 

I danske virksomheder er der generelt tendens til relativt flade organisationsstrukturer. På mange arbejdspladser er der ofte en uformel og direkte tone mellem kollegaerne og som oftest også mellem ledelse og medarbejdere. Man kalder hinanden ved fornavn, er dus med hinanden og deler ofte viden, overvejelser og både positiv og negativ kritik med hinanden.

Links:

Gravide kvinder, som har fast bopæl i Danmark, har ret til gratis at føde på hospitalet assisteret af læger og jordemødre. I udgangspunktet er det en jordemoder, der anmelder en fødsel. Hvis der ikke medvirkes en jordemoder ved fødslen, skal forældre foretage fødselsanmeldelse til det sogn, moren bor i. Men der findes særlige regler for børn, der bliver født hjemme, hvis barnets mor bor i Sønderjylland. Der skal fødslen anmeldes til kommunen, uanset om der har været en jordemoder til stede ved fødslen. 

Efter fødselsregistreringen modtager barnet et personnummer (CPR-nummer). 

Et nyfødt barn skal navngives med både fornavn og efternavn, inden barnet er fyldt 6 måneder. Navngivning kan ske elektronisk via borger.dk (kun på dansk), hvis navngivningen skal ske inden dåb eller hvis barnet ikke døbes. Hvis barnet døbes i den danske folkekirke eller et andet anerkendt trossamfund, er det som regel præsten, der sørger for at anmelde navngivningen undtaget navnregistrering af børn, der er født i Sønderjylland, hvor navngivningen skal anmeldes til kommunen, hvor barnet er fødselsregistret.

Barnedåb er frivilligt i Danmark. 

Barnet får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk, og barnet er født 1. juli 2014 eller senere. Er barnet født før 1. juli 2014, afhænger statsborgerskabet af, hvilken lovgivning der gjaldt, da barnet blev født. Det kan bl.a. have betydning, hvilken forælder der er dansk statsborger, om forældrene var gift på tidspunktet for barnets fødsel, og om barnet er født i Danmark eller i udlandet. 

I Danmark kan du vælge at blive gift borgerligt, på fx rådhuset, eller i en kirke eller andet anerkendt trossamfund.

Ægteskab kræver en erklæring om ægteskab, hvilket skal ske digitalt på borger.dk. Bemærk, at der er en række betingelser der skal være opfyldt, før der kan udstedes en ægteskabserklæring. Udenlandske statsborgere skal vedlægge anden dokumentation ved ansøgning om ægteskabserklæring end en dansk statsborger. Læs mere om reglerne for ægteskab for bl.a. EU-borgere her.

I Danmark kan homoseksuelle indgå ægteskab. Homoseksuelle har de samme pligter og rettigheder som alle andre borgere. 

Links: