IT-udstyr
Du har sikkert brug for en computer eller en bærbar computer med adgang til din organisations interne netværk for at arbejde hjemmefra. Hvis du ikke har adgang til din organisations netværk, kan du måske ikke se alt det, du har brug for. Enten kan din arbejdsgiver sørge for adgangen, eller måske kan du få adgang til netværket fra dit eget udstyr.
Tip: Afhængigt af din rolle kan du have brug for en ekstra skærm, så du let kan se flere dokumenter eller sider på samme tid. Hvis du ikke har en ekstra computerskærm derhjemme, så spørg din arbejdsgiver, om de har én, du kan få. Er det ikke tilfældet, kan du sågar forsøge at forbinde en TV-skærm med et HDMI-kabel.
En telefon
Blot fordi du er hjemme, betyder det ikke, at du ikke kan holde kontakt med dine kolleger. Det er vigtigt at have en måde at kommunikere på med dine kolleger, og det kan være meget hurtigere end at vente på en e-mail.
Tip: Brug din arbejdstelefon, hvis du har en, eller bed din arbejdsgiver om midlertidigt at viderestille dit arbejdsnummer til dit eget nummer. Spørg din organisation, om den allerede har et kommunikationsværktøj, så du kan sikre dig, at du bruger det rette. Ellers kan du foreslå et værktøj, du og dine kolleger kender (f.eks. Google Hangouts, Skype eller Zoom).
Et godt bord med en hård overflade
Det ideelle bord er et stort skrivebord, som er stort nok til, at du har plads til udstyret og de papirer, du har brug for. Men hvis du ikke har et decideret skrivebord derhjemme, kan et køkken- eller spisestuebord også gøre det. Forsøg at undgå lave borde, så du ikke skal sidde fremadlænet for meget.
Tip: Hvis du normalt arbejder stående ved et bord, er du nok nødt til at være kreativ. Kan du rydde et område på køkkenbordet? Hvad med at bruge et strygebræt som midlertidigt bord? Gør det, der fungerer for dig.
... og en stol af god kvalitet
Det lyder indlysende, men uden en god stol er dit skrivebord eller bord ingen nytte til. Ideelt har du brug for en kontorstol eller en spisebordsstol med rygstøtte. Hjemmearbejde bør ikke betyde, at du skal sidde mindre behageligt.
Tip: Forsøg at undgå at arbejde i sengen eller på sofaen — selv om det måske umiddelbart synes behageligt, er det sandsynligvis ikke godt for din ryg eller din produktivitet.
Et sted at slappe af
Det skal ikke være sådan, at du føler, at du er på arbejde 24/7. Du skal stadig kunne slappe af, når arbejdsdagen er ovre. Det kan betyde, at du skal holde dit arbejdsområde adskilt fra de områder, hvor du kan lide at slappe af.
Tip: Forsøg at dedikere et område i dit hjem udelukkende til arbejde — hvad enten det er et helt rum eller et specifikt bord/skrivebord og stol. Dette vil hjælpe dig med at "koble fra" arbejdet, når du forlader området.
Når disse grundlæggende ting er på plads, så du kan komme i gang, kan du læse vores artikel Sådan gør du for at være produktiv, når du arbejder hjemmefra.
Relevante links:
Sådan gør du for at være produktiv, når du arbejder hjemmefra
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. april 2020
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Råd og tips
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Hjælp og support
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles