Tag erhvervslivet med i overvejelserne
Det ligger lige for at tro, at den perfekte fremtidige medarbejder allerede arbejder i NGO-sektoren. Selv om dette kan være tilfældet, så indsnævrer det den potentielle rekrutteringspulje betragteligt og betyder også, at du måske går glip af den bedste til jobbet. Kvalifikationer og erfaringer fra erhvervslivet kan være lige så værdifulde for din organisation.
Påskøn relevant erfaring
Det er også vigtigt ikke at overse enhver relevant erfaring, som en potentiel medarbejder har erhvervet uden for sit arbejdsliv, især hvis vedkommende har begrænset arbejdserfaring. Frivilligt arbejde eller samfundsarbejde viser initiativ og kan i høj grad supplere en kandidats arbejdsbaserede færdigheder – især hvis det er inden for dit felt eller i et land, som din NGO er involveret i – og gøre vedkommende til den rette til det job, du ønsker besat.
Prioritér ikke "passion" for sagen
Der er ingen tvivl om, at din NGO gør et fremragende arbejde, og at mange af dine medarbejdere er passionerede og vil gøre en forskel inden for jeres område. Men medmindre denne passion for området også bliver bakket op af en passion – og et talent – for selve jobbet, så kan du måske være bedre stillet med at ansætte én, som ikke altid har drømt om at redde miljøet, bekæmpe fattigdom eller forandre verden. Det er væsentligt lettere for en ny medarbejder at tilegne sig og forstå missionen og værdierne i din NGO end at lære, hvordan man bliver god til sit job.
Giv dem en udfordring
Det kan være udfordrende at arbejde i en organisation, der er afhængig af donationer, er i regelmæssig kontakt med sårbare personer eller har med foruroligende emner at gøre. Der kan være behov for andre typer af færdigheder, færdigheder, hvor den potentielle medarbejder kan reagere effektivt på de typer af udfordringer, vedkommende vil kunne møde i disse specielle miljøer.
At spørge ind til de sværeste udfordringer, de tidligere har været ude for, eller hvad de vil gøre i et udfordrende scenarie, kan – som del af interviewprocessen – hjælpe dig med at finde ud af, hvem der har forudsætningerne til at gøre det godt i din NGO.
Vær ærlig omkring kandidatens muligheder
Nye medarbejdere har altid en masse, de skal have lært, og de skal have muligheden for at "vokse med arbejdet". Men hvis der er for meget behov for at "vokse", så kan det skyldes, at kandidaten blev tillagt et for stort potentiale i løbet af interviewprocessen. Ærlighed omkring folks muligheder kan hjælpe med til at undgå det, der kan være en let fælde at falde i, og reducere behovet for at skulle gå igennem rekrutteringsprocessen igen, når det viser sig, at den valgte medarbejder ikke er egnet til jobbet.
Tilbyd en attraktiv jobpakke
Rekruttering arbejder begge veje – du tror måske, at du har fundet den perfekte kandidat, men medmindre vedkommende brændende ønsker at arbejde for din organisation, så kan det være, at du ikke har heldet med dig. En attraktiv jobpakke, som formulerer, hvad de kan forvente i rollen, hvilke frynsegoder der er, og den støtte, du vil yde, for at de kan gøre fremskridt i jobbet, vil hjælpe med til at sikre gennemsigtighed og tilskynde dem til at acceptere dit jobtilbud.
Vi har talt meget om NGO'er på det sidste – hvis du er interesseret i NGO'er i Europa og i, hvorfor nogen måske ønsker at arbejde for din organisation, så se nærmere på NGO'er – hvad, hvorfor og hvordan?
Læs mere:
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Eures på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. juli 2017
- Auteurs
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteri
- Råd og tips
- Rekrutteringstendenser
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles