"Det var sidste november under et Eures-kursus i Sverige, at jeg mødte Biancangela Fabbri fra Eures Italien," mindes Sébastien Faure fra Eures Frankrig.
"Under kurset oplyste Biancangela, at en af hendes arbejdsgivere i Italien, Your Friends Animazione, søgte kandidater fra hele Europa," forklarer han. Biancangela søgte kandidater, der kunne arbejde i sommersæsonen som børneentertainere i feriecentre drevet af Your Friends Animazione.
"Jeg foreslog Biancangela at vi arbejdede sammen om at promovere stillingerne hos Your Friends Animazione blandt vores unge kandidater tilmeldt programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps, forklarer Sébastien.
Han modtog hurtigt mange ansøgninger fra unge franske jobsøgende og arrangerede telefon- og Skypeinterview mellem Your Friends Animazione og kandidaterne.
"Det er skægt og vildt spændende at dykke ned i italiensk kultur"
Efter et vellykket ansættelsesforløb blev fire kandidater fra Frankrig og Spanien udvalgt til at deltage i et femdages kursus i Toscana i april 2019. De blev oplært til deres rolle som børneentertainere. Virksomheden betalte deres rejse- og opholdsomkostninger for hele ugen.
En af de unge deltager var 20-årig Wilfried fra Île-de-France, lige uden for Paris. Før sin udvælgelse gik Wilfried ikke på nogen uddannelse og havde ikke noget job. Efter sin oplæring fik Wilfried en tomåneders praktikplads hos Your Friends Animazione. Wilfried arbejder på et feriecenter i en turistby på Sardinien. Hans opgaver omfatter tilrettelæggelse af sportsturneringer for teenagere og organisering af shows hver aften.
"Det er trættende, og vi kører i højeste gear," fortæller Wilfried. "Men det gør ikke noget, for vi har det så sjovt."
Han har tilegnet sig mange bløde og hårde kompetencer, herunder forbedret sit engelske og lært lidt italiensk og tysk. Han har også haft glæde af at opleve en anden kultur på nært hold.
"Det er skægt og vildt spændende at dykke ned i italiensk kultur", siger Wilfried. "I begyndelsen forstod jeg intet på italiensk. Men det gør jeg nu."
Efter sin ophold i Italien har Wilfried planer om igen at flytte til udlandet, denne gang til Danmark, hvor han vil arbejde som praktikant for en europæisk volontørtjeneste på en skole for unge med handicap.
"Vi troede begge på projektet"
Biancangelas Eures-kontor i Pistoia har nu i flere år samarbejdet med Your Friends Animazione, og hun er ikke i tvivl om, at unge jobsøgende som Wilfried får noget særligt ud af at arbejde for virksomheden.
"Den får det bedste frem hos de unge, som får lov at arbejde som entertainere, selv om de er helt uden erfaring og ofte er nervøse og usikre og helt uvidende om deres talenter," siger hun.
Biancangela er fuld af lovord om Sébastien og smidigheden af deres internationale samarbejde. "Sébastien og jeg forstod hinanden med det samme, fordi vi har samme arbejdsmetode", forklarer hun. "Vi troede begge på projektet, og hans empati, entusiasme og formidlingsevne gjorde det let og sjovt for mig at samarbejde med ham."
"Vi supplerede hinanden løbende: Jeg støttede virksomheden under projektregistreringen og udvælgelsen af kandidater, og han promoverede den ledige stilling og de unge franske ansøgeres henvendelser."
Sébastien er lige så taknemmelig over for Biancangela og beskriver initiativet som et "fantastisk samarbejde". De to håber også på et fremtidigt samarbejde og har allerede planer om at gentage dette vellykkede initiativ med Your Friends Animazione i 2020.
Relevante links:
Det Europæiske Solidaritetskorps
Læs mere:
Find en Euresmedarbejder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 27. september 2019
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- EURES bedste praksisEURES-uddannelseEksterne EURES-nyhederArbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyhederRekrutteringstendenserSucceshistorierUngdom
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles