Vigtigt at være målbevidst
På trods af manglen på kokke i Bruxelles havde Ahmed svært ved at finde job. "Jeg sendte nok omkring 100 ansøgninger. Jeg fik kun to eller tre svar, og det var alle afslag. Det er vanskeligt at blive ved med at være motiveret, når ingen svarer, men jeg ville ikke bare sidde dér uden at foretage mig noget", siger Ahmed.
Den unge kok besluttede så at prøve lykken i udlandet og tog kontakt til Euresvejlederne i Actiris International — afdelingen for international mobilitet i den offentlige arbejdsformidling i Bruxellesregionen.
"Da Actiris International tilbød mig et sæsonjob på et finsk resort, søgte jeg det straks. Efter en samtale med Euresteamet blev min ansøgning hurtigt sendt til arbejdsgiveren".
En uge til at flytte
Efter den første samtale gik alting meget hurtigt for Ahmed. "Næste dag havde jeg en jobsamtale over telefonen med arbejdsgiveren, som gik godt, og ugen efter ankom jeg til Lapland. Hele ansøgningsprocessen foregik på engelsk. Jeg er ikke tosproget, men mit engelsk må have været godt nok", siger den belgiske kok.
Ahmed blev ansat som stationskok. "Jeg roterede mellem flere forskellige opgaver, men var hovedsageligt ansvarlig for at lave desserter og kager. Køkkenet var internationalt, men jeg lærte også at lave traditionelle finske retter".
Pandemien
Ahmeds kontrakt løb fra december 2019 til april 2020, men da pandemien ramte Finland i marts, måtte resortet lukke. I stedet for at tage tilbage til Bruxelles besluttede Ahmed at fortsætte sin rejse, nu hvor han havde erfaring med Lapland.
"Jeg flyttede til Helsinki, og efter få uger fandt jeg et job i en sushibar. Jeg lærte at skære fisk og lave sushi. Det var virkelig interessant. Men så ramte den anden covid-19-bølge Finland, hvilket betød, at alle restauranter måtte lukke. Denne gang var der ikke andet at gøre end at tage tilbage til Belgien", husker Ahmed.
På trods af de udfordringer, han løb ind i under pandemien, fortryder Ahmed ikke, at han tog til Finland. "Jeg var meget glad for at være i Finland, og jeg overvejer at vende tilbage, så snart jeg får mulighed for det. Jeg kan virkelig godt lide skandinavernes mentalitet — de er så imødekommende og åbne. Jeg opfordrer alle, der overvejer at arbejde i udlandet, til blot at gøre det. Det er en rigtig positiv oplevelse".
Vil du starte dit eget eventyr i udlandet? Trods pandemien står vores Euresvejledere klar til at rådgive og hjælpe jobsøgende med at finde muligheder i hele Europa. Kontakt Eureshelpdesken og kom i gang i dag.
Relevante links:
Actiris International
Læs mere:
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. maj 2021
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- EURES bedste praksisSucceshistorierUngdom
- Relaterede sektion(er)
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles