Oksana og hendes familie boede i Donetsk i Ukraine, da Donbass-krigen brød ud. De blev klar over, at der kunne de ikke blive, og begyndte at se sig om efter andre muligheder. "Min mand havde estisk familie", beretter Oksana, "og i 2016 fik han opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring. Min familie og jeg kom derefter til Estland i juli samme år".
At flytte til et nyt land kan være en skræmmende beslutning at tage. Heldigvis var der The Welcoming Programme, som støttede Oksana gennem hele processen og hjalp hende med at slå sig ned i sit nye hjem. "Jeg har fået mange nyttige oplysninger i alle modulerne [i The Welcoming Programme]. Især var jeg glad for sprogkurset i estisk og forretningsmodulet, som jeg fik særlig meget ud af".
Grunden til, at Oksana havde særlig gavn af disse moduler, var, at hun ville oprette en oversættelsesvirksomhed i sit nye hjem. "Efter at jeg havde sendt mit CV til alle oversættelsesbureauer i Estland, og kun fik svar fra to af dem — om, at de ikke havde brug for, hvad jeg kunne tilbyde — begyndte jeg at overveje at starte min egen virksomhed" fortæller hun. "Jeg havde i forvejen kunder til oversættelse og sprogundervisning fra Det Forenede Kongerige, Israel, Tyskland, så tanken om at starte en virksomhed var ikke noget der skræmte mig."
"Jeg startede Pleasant English to måneder efter at jeg var kommet til Estland, og registrerede det over internettet. For mig er det fint, for hele min virksomhed er online, og Estland er et rigtig godt sted at drive onlinevirksomhed".
Pleasant English har siden fået stadig større succes, idet Oksana fik autorisation fra undervisningsministeriet i Estland, nu med Pleasant English Hobby School som virksomhedens officielle navn. For nylig fik hun tildelt distributionsrettighederne i Estland for det store internationale forlag Cambridge University Press. "Nu vælger jeg hovedsagelig deres onlineprodukter til mine elever og som online faglige kurser til mine lærere. Det var det vigtigste mål. Min drøm er, at mange skoler i Østersøregionen en dag bruger bøger og kurser fra Cambridge University Press".
Ved siden af arbejdet giver Oksana The Welcoming Programme fortjenesten af at have hjulpet hende til at skabe et nyt socialt netværk i Estland. "The Welcoming Programme var det første sted, hvor jeg fik nye venner. Jeg har stadig forbindelse med mange af dem, jeg mødte under programmet, og jeg synes, at alle nyankomne bør deltage i det for at møde nye mennesker, som er i samme situation."
"At bo og arbejde i Estland er helt anderledes end at bo i Ukraine", konkluderer Oksana, når man spørger til hendes erfaringer. "For mig er alting meget lettere her. Der er ingen bureaukrati, lovgivningen er klar, og myndighederne er parat til at hjælpe. Jeg kan lide Estland og føler mig hjemme her".
The Welcoming Programme er det ene af Estlands to hovedtiltag til at tilskynde arbejdstagere til at flytte til Estland og til at støtte dem, når de ankommer. Du kan få mere at vide i vores artikel omEstlands velkomst til grænseoverskridende arbejdstagere.
Relevante links:
Læs mere:
Find en Euresmedarbejder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 29. august 2019
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteriEURES bedste praksisSucceshistorier
- Relaterede sektion(er)
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles