Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel22. december 2021Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Sådan styrkes arbejdstageres trivsel efter covid-19

Under pandemien er der i stigende grad kommet fokus på trivsel, i takt med at arbejdstagere overalt i verden har skullet finde en ny balance mellem arbejdsliv og privatliv i forbindelse med hjemmearbejde. Læs vores fem bedste tips til at sikre, at ansatte kommer godt og sikkert gennem krisen.

How to foster wellbeing among employees post COVID-19
How to foster wellbeing among employees post COVID-19
EURES
  1. Sørg for, at dine ansatte føler sig trygge

Mange mennesker er efter pandemien bekymrede over de risici, der er forbundet med at forlade deres hjem og være omgivet af store grupper af mennesker. Det er vigtigt, at du ikke alene beroliger dine ansatte, men også sørger for, at der er indført procedurer, der betyder, at de ansatte kan føle sig trygge, når de er fysisk til stede på arbejdspladsen. Dette kan omfatte et system til reservation af skriveborde, en begrænsning af antallet af personer, der er fysisk til stede på arbejdspladsen, at stille håndsprit og mundbind til rådighed, at rengøre arbejdspladsen grundigt hver dag, at give de ansatte mulighed for at arbejde fra steder, de er trygge ved, og at spørge de ansatte, hvad der kan gøre dem mere trygge fremover.

  1. Lyt til dine ansatte

Det er nemmest at finde ud af, hvordan nogen har det, ved at tale direkte med dem. Jævnlige opsamlingsmøder — virtuelle eller fysiske — kan have stor positiv indvirkning på de ansattes arbejdsdag. Når du taler med dine ansatte, kan de fortælle, om de oplever problemer, og du kan hjælpe dem med at finde en løsning, inden problemet forværres. Når du sikrer dig, at der bliver lyttet til de ansattes bekymringer, forbedrer det generelt de ansattes trivsel og moral på arbejdspladsen. Andre måder, hvorpå du kan finde ud af, hvad de ansatte føler, er for eksempel anonyme undersøgelser, gruppediskussioner og feedbackskemaer.

  1. Etabler rådgivningsfunktioner, og fortæl, at de findes

Uanset om en ansat har problemer på arbejdspladsen eller derhjemme, kan vedkommende have gavn af at drøfte problemet med en anden. Overvej at sammensætte et trivselsteam bestående af frivillige, som ansatte kan kontakte for at få en fortrolig samtale og vejledning. De ansatte føler sig måske ikke trygge ved at tale med nogen i deres eget team, så sørg for, at personer fra forskellige afdelinger deltager i trivselsteamet. Ved at tilbyde et kursus i trivsel kan du ruste trivselsteamets medlemmer bedre i at støtte andre og forbedre kvaliteten af deres rådgivning.

  1. Gør psykisk sundhed til en prioritet

I vore dage tales der mere åbent om psykisk sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Mange arbejdsgivere har aktivt prioriteret emnet og indført det som et punkt i retningslinjerne for arbejdspladsen, for eksempel ved at angive psykisk sundhed som begrundelse for at tage en fridag og ved at indføre foranstaltninger til at sikre trivslen. Det omfatter tilbud om støtte som for eksempel rådgivning til ansatte, der er under pres. Ved at fremme og sætte fokus på trivslen på arbejdspladsen bidrager du til at forebygge psykisk sygdom og gøre de ansatte mere trygge og tilfredse.

  1. Acceptér forandringer som følge af pandemien

Pandemien har medført mange forandringer, navnlig i arbejdslivet. Det har skabt stort usikkerhed blandt arbejdstagere, men det giver også virksomheder mulighed for at udvikle sig. Omstilling, nyorientering og genopbygning kan skabe grobund for noget nyt og spændende og åbne nye muligheder for de ansatte. Et team, der accepterer forandringerne og tilpasser sig dem, skaber motivation i stedet for bekymring, og har mod på fremtiden. Ved at få mest muligt ud af forandringerne bidrager du desuden til at fremtidssikre din organisation, for eksempel ved at fortsætte med at bruge onlineplatforme effektivt og tilbyde fleksible eller hybride retningslinjer for arbejdspladsen.

Læs mere om ledelse af ansatte efter covid-19 i Sådan motiveres de ansatte til at vende tilbage til arbejdet efter covid-19.

 

Relevante links:

Sådan motiveres de ansatte til at vende tilbage til arbejdet efter covid-19

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Råd og tips
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.