Med en onlinedatabase med stillingsopslag, regelmæssige arrangementer og et paneuropæisk netværk af støttetjenester kan Eures tilbyde dig omfattende støtte før, under og efter din jobsøgning. Læs mere om, hvordan du får gavn af tjenesterne.
Søg ledige stillinger på Euresportalen
Hvis du læser dette, har du allerede fundet vej til Euresportalen. Her ligger der ca. 2,8 mio. ledige stillinger i de 32 deltagende Eureslande (de 27 EU-lande plus Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige).
Start med at registrere dig her for at oprette en gratis onlineprofil. Derefter kan du søge ledige stillinger og gøre dit CV synligt for de over 16 000 arbejdsgivere, som er tilmeldt portalen. Du kan også lave personlige indstillinger og modtage meddelelser om ledige stillinger, der matcher din profil.
Euresportalen tilbyder også mange andre nyttige værktøjer, såsom afsnittet om leve- og arbejdsvilkår, som giver landespecifikke oplysninger for at hjælpe dig med at flytte.
Få personlig støtte fra en Euresvejleder
Der er ca. 1 000 dedikerede Euresvejledere i hele Europa. Euresvejlederne kan give dig personlig støtte inden for en lang række områder, herunder:
- give karrierevejledning og anbefale interessante muligheder
- hjælpe dig med at forbedre og skræddersy dit CV for at styrke dine jobansøgninger
- videresende dit CV til potentielle arbejdsgivere og hjælpe med samtaler
- informere om uddannelse, sprogundervisning og finansieringsmuligheder
- rådgive om retlige og administrative aspekter, såsom socialsikring og skat
- hjælpe dig med at etablere dig i dit nye land.
Selv om fysiske møder muligvis ikke er muligt i dit land på grund af covid-19, kan du stadig få personlig støtte over telefonen eller pr. e-mail. Kontakt din lokale Euresvejleder i dag for at komme i gang.
Deltag i europæiske jobdage (online)
Eures har siden 2013 afholdt over 200 europæiske jobdage (online). Disse arrangementer giver mulighed for at møde potentielle arbejdsgivere og få praktiske oplysninger fra Euresvejledere.
Som covid-19-pandemien fortsætter, afholdes flere og flere begivenheder naturligvis online på grund af nationale begrænsninger i forbindelse med fysiske arrangementer og rejser. Heldigvis har Eures længe anvendt virtuelle redskaber til at afholde de europæiske jobdage (online) og afholder fortsat regelmæssige onlinearrangementer.
Det betyder, at du kan deltage hjemmefra og tale med potentielle arbejdsgivere i sikker afstand. Måske kan samtalen endda afholdes via videoopkald. Læs mere om kommende arrangementer på webstedet for de europæiske jobdage. Du kan også søge efter rekrutteringsarrangementer i din region i Eures' Eures kalender over events.
Eurestjenester i grænseregioner
Du behøver ikke at flytte til udlandet for at modtage støtte fra Eures. Over 1,5 mio. mennesker bor i ét europæisk land, men arbejder i et andet. Eures har mange grænseoverskridende partnerskaber, der specifikt har til formål at støtte disse arbejdere.
Hvis du bor tæt på grænsen til et andet Euresland, kan du muligvis få støtte til at finde muligheder på den anden side af grænsen og håndtere den administrative side af grænsearbejde.
Tilmeld dig gratis, og kontakt din lokale Euresvejleder i dag for at starte din Euresrejse.
Relevante links:
Læs mere:
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. oktober 2020
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyhederRekrutteringstendenserUngdom
- Relaterede sektion(er)
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles