
Planlæg din tid fornuftigt
At tid er penge, er noget af det første, du skal lære som iværksætter. Jo bedre du udnytter din tid, jo flere penge sparer du. Derfor er det så vigtigt, at du bruger din tid fornuftigt. Hav altid en plan for i morgen, og begynd altid med det sværeste eller mest hastende punkt på to do-listen. På den måde vil du være færdig med de mest presserende opgaver, hvis der dukker noget uventet op senere på dagen. Som dagen går, vil din energi aftage, så du får mest muligt ud af tiden ved at gemme de nemmeste punkter til sidst.
Hav overblik over udgifter og indtægter
Hold dagligt øje med din virksomheds udgifter og indtægter. Sørg for at medregne alt (f.eks. forsyningsregningerne). Derved får du bedre overblik over din aktuelle kapital, så du bedre kan planlægge kommende investeringer. Find ud af, hvordan du kan foretage større ændringer i din virksomhed med mindst mulig investering. Enkel software kan f.eks. medvirke til at strømline dine kunders erfaringer med din virksomhed, eller hjælpe dine medarbejdere til at blive bedre til arbejdet. Dine investeringer skulle gerne hjælpe dig og dine medarbejdere med at arbejde smart, ikke hårdt, og derved opnå de bedste resultater.
Tænk langsigtet
Mange utålmodige iværksættere er opsat på at se store resultater og tjene hurtige penge. Husk, at kun meget få af de virksomheder, der starter ekstremt vellykket, kan opretholde tempoet og aktiviteten i det lange løb. Vil du opbygge en pålidelig virksomhed, må du være forberedt på langsomme fremskridt, især i den indledende fase. Opstil realistiske mellem- og langsigtede mål, og hold øje med, hvor langt du er nået i at opfylde dem. Eksempler på små nystartede virksomheder, der har været længe om at få succes, er Spotify, Shutterstock og WhatsApp.
Hold dig i gang med at læse, og vær ajour
Giv dig tid til at læse hver dag. Ved at læse stimulerer du hjernen og får en pause fra at tænke på arbejde. Bare fordi din virksomhed går godt, er det ikke sikkert at den bliver ved med det. Der kan komme en anden til, der gør det samme som du selv, bare bedre og billigere. Derfor er det vigtigt hele tiden at være ajour med den nyeste udvikling i din sektor, så du kan fastholde konkurrenceevnen. Der er mange måder at holde sig ajour på – lige fra relevant litteratur og relevante websteder til sektorspecifikke podcasts. Er du ofte på farten, kan du prøve at høre lydbøger, f.eks. på Storytel eller Audible.
En sund krop, et sundt sind
Din virksomhed afspejler din fysiske og psykiske tilstand. Derfor er du nødt til at tage dig af din krop og din psyke. Undgå usund mad, og sørg for at få en afbalanceret kost, der giver dig alle de vitaminer og mineraler, du behøver til dagen. Reducer alkoholforbruget til det rimelige, og prøv at undgå at drikke om aftenen inden vigtige opgaver. Daglig motion (f.eks. yoga og, løb) øger blodtilførslen til hjernen og kroppen. Som iværksætter kan du være tilbøjelig til at tænke på arbejde hele tiden, men din psykiske sundhed afhænger af, at du kan koble af. En fin måde at gøre dette på er at meditere, lytte til musik eller lave noget kreativt, der ikke har noget at gøre med dit arbejde – f.eks. at tegne eller arbejde i haven. Der findes masser af meditationsapps, der kan hjælpe dig med at komme i vanen. Et eksempel er Petit BamBou, som tilbyder meditationsseancer på engelsk, spansk, fransk, tysk, italiensk og nederlandsk.
Få mest muligt ud af Eures
Uanset om du vil ansætte nyt personale eller nye praktikanter, er Eures den bedste måde at finde nye medarbejdere på, der har de kvalifikationer, du har brug for. Find en Euresvejleder i din region, eller kontakt din lokale Euresvejleder via chat for at få mere at vide om, hvordan Eures kan hjælpe din virksomhed.
I partnerskab med Eures, den europæiske jobmobilitetsportal.
Relevante links:
De 10 mest anbefalede iværksætterpodcasts
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. november 2022
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteriRåd og tipsUngdom
- Relaterede sektion(er)
- Hjælp og supportRåd og tips
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles